*%##$@!

"Vask din mund med sæbe", er talrige børn blevet advaret, og selv i dag går TV- og radiostationer en dyd ud af at holde antallet af bandeord på et absolut minimum, når de forbudte ord da ikke ligefrem bruges målrettet til at appellere til en bestemt målgruppe. Ikke mindst kulturens og moralens hævdere finder det vigtigt, at bandeordene bliver brugt i yderst behersket grad.

Valget af kraftudtryk varierer fra kultur til kultur. I nogle kulturer henter man udtrykkene fra det seksuelle domæne, mens andre kulturer henter dem fra det religiøse domæne. Især udtryk, der henviser til kropslige funktioner, har været en succes, hvilket sikkert hænger sammen med, at kroppen i langt højere grad er en uregerlig størrelse, end man helst vil stå ved, og derfor repræsenterer noget, man helst ikke vil tænke over - altså tabu.

Men forskere i sprog og psykologien bag kraftudtrykkene forstår ikke, hvilken mystisk model for sproglig renhed, disse kritikere af det farverige sprog søtter sig til. Ifølge forskerne er det yderst menneskeligt og universelt at bande, fortæller NY Times. I enhver kultur og i enhver dialekt findes der kraftudtryk, der er belagt med en vis tabu.

Visse forskere ser kraftudtrykkene som så dybtliggende i menneskets arkitektur, at de ligefrem siger noget om hjernens arkitektur. Måske viser kraftudtrykkene en vej mellem de mere "begavede" og sent udviklede dele af hjernen, og den "dyriske" og tidlige hjerne. I hvert fald ser kraftudtrykkene ud til at være en blanding af begge dele, for når en person bander af en anden, er det en blanding af spontan følelse og en nøje vurdering: Den bandende person slynger ikke bare tilfældige kraftudtryk ud, men bruger i stedet kraftudtryk på en måde, så de "ukontrollerede følelser" passer bedst muligt på modtageren.

Andre forskere har undersøgt, hvordan et kraftudtryk modtages. Det viser sig, at netop tabubelagte obskøniteter giver en særlig kraftig reaktion, og at det kan være svært at ryste reaktionen af sig igen.

Men kraftudtryk bruges ikke blot som angreb. De kan også bruges til at slappe af med, så i visse situationer kan en strøm af eder og forbandelser ligefrem indikere, at man har det godt. Hvis man er sammen med en gruppe venner, så bander man mere, jo mere afslappet, man er. (Det forklarer sikkert, hvorfor jeg og mine venner hurtigt kommer til at tale, så garvede havnearbejdere ville få røde ører.)

Som en slags mellemvej kan kraftudtryk også bruges til at lukke agressioner ud, så man undgår en fysisk og voldelig konfrontation. Hos chimpanse, der udtrykker noget, der i menneskelige sammenhænge ville tolkes som en bandekonkurrence, har abernes opførsel til hensigt at lave truende gesturer, og det er gode tegn. En chimpanse, der oprigtigt ønsker en kamp, spilder ikke tid og kræfter på at gestikulere, men går slet og ret til angreb. Analogien kan sagtens overføres til mennesker; en person, der er for vred til at true, og blot tager pistolen frem og skyder, er langt farligere end personen, der truer først.