Argumenter for gruppeeksamen

| No Comments |
Lixtal: 47Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Blandt modstandere/skeptikere mod gruppeeksamen hører jeg oftest det argument, at gruppearbejdet tillader nogle studerende at snige sig med, uden at de rører en finger.

Mod dette argument vil jeg blot sige, at dem, der "sniger sig med" i projektarbejdet, har en stærk tendens til at blive smidt ud af grupperne på et tidligt stadium i deres uddannelse, hvorpå grupperne former sig sådan, at niveauet er forholdsvis ensartet i den enkelte gruppe. Det betyder, at de folk, der har forsøgt at snige sig med, hurtigt kommer i en gruppe bestående af andre folk, der har forsøgt at snige sig med. Det er på en gang en passende straf og en passende motivation, fordi de således tvinges til alligevel at yde noget, og dermed lærer at arbejde uden at snige sig med.

Det er derfor korrekt, at der er markant forskel på folks produktivitet og nytte i en gruppe, men efterhånden som man når op på de højere semestre skal man være usædvanlig heldig for at snige sig med. (Hvis ikke man er dumpet i de andre fag inden da. Det er jo kun projekteksamerne, der er gruppeeksamener; alle de andre eksamener er individuelle.)

Men dette har noget med gruppearbejdet at gøre, ikke noget med gruppeeksamenerne, og er derfor ikke et særlig godt argument for at afskaffe gruppeeksamenerne.

Jeg har endnu ikke hørt et godt argument mod gruppeeksamen. Til gengæld har jeg nogle argumenter for gruppeeksamen, herunder følgende:

  • At gå op til gruppeeksamen er en naturlig forlængelse af, at man har arbejdet samlet i gruppen indtil da. Man "holder stilen". I løbet af projektperioden har den fælles vision om, hvordan man som gruppe vil præsentere projektet til eksamenen, også stor indflydelse på arbejdet.
  • En gruppeeksamen sparer utrolig megen tid.
  • Der ligger en ganske anden form for pres på en under en gruppeeksamen, som bestemt ikke er mindre end under en individuel eksamen.
  • Man lærer at lave en præsentation og at besvare spørgsmål i en gruppe af ligesindede, hvilket næsten altid er tilfældet i det virkelige liv.
  • Når en person siger noget til eksamenen, lærer de andre studerende at bidrage med yderligere viden, hvis personen ikke svarer helt fyldestgørende eller måske blot undlader gode pointer. Tilsvarende lærer man at korrigere hinanden og således i fællesskab nå frem til et godt svar. De individuelle studerendes evner til således at hjælpe med at bidrage med rigtige svar er med i vurderingen af de individuelle studerende. Dette er også en situation, der i høj grad afspejler det virkelige liv, men som en individuel eksamen umuligt vil give anledning til. (Man kan måske sige, at det er ens evne som individ til at gøre gruppens samlede arbejde stærkere, der vurderes her.)

(Det ovenstående var oprindeligt en kommentar på Vidunderligt.dk, men det har efter min mening fortjent et indlæg for sig, så det ikke drukner i et kommentarfelt.)

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 09.12.2005 08:59.

Forrige indlæg: Proaktiv hævn

Næste indlæg:Sig kun undskyld, hvis du gjorde det med vilje?

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.