Bjørn Lomborg vækker igen international opsigt med sin nye bog, "The Skeptical Physician". Bjørn Lomborg gør op med den generelle tro på, at midlerne til lægevidenskabelig forskning giver fornuftigt afkast. I stedet bør pengene spares, og mennesker bør satse på brugerbetalt alternativ behandling.
"Lægevidenskaben har simpelthen spillet fallit", forklarede Bjørn Lomborg i et pressemøde, hvor han præsenterede bogen. "Selv om der er hældt uanede ressourcer i lægernes undersøgelser og studier og hypoteser, så er der stadig ingen, der lever evigt. Der er ikke belæg for at tro, at lægerne skulle have nogen væsentlig indflydelse på folks helbred. De områder indenfor sundhed, hvor det virkelig har battet noget, har der ofte slet ikke været involveret læger eller forskere. Vi må lære at se på, hvad der kan betale sig, og ikke hælde penge i de sidste få procent. Der er utrolige pengesummer at spare på at gå helt andre retninger end der, hvor folk med viden om emnet befinder sig."
I stedet bør der satses på retninger, der nok har helbredelse og livsforbedring som mål, men som løgevidenskaben tager afstand fra. Sådan foreslår Bjørn Lomborg, der mener, at det er på tide, at støtten til lægevidenskaben skal omdirigeres til alternative behandlingsformer såsom krystalhealing, homøopati og aura-rensning. Bjørn Lomborg bygger sin argumentation på omfattende studier af lægevidenskabelige resultater, og er nået frem til, at der er langt flere dokumenterede eksempler på lægefejl end på f.eks. healer-fejl.
I en oversigt over fejlbehandlinger fandt Bjørn Lomborg frem til, at af 972 fejl var de 653 begået af læger, mens tallet for krystalhealere var 142, homøopater 84, leverudrensere 60 og aura-rensere 33. Dette efterlader i følge Bjørn Lomborg ingen tvivl om, at lægerne står for størstedelen af de fejl, der er opstået i behandlingen af sygdomme og lidelser. Han underbygger sin konklusion ved at henvise til, at der blandt mange alternative behandlinger har været en positiv holdning blandt patienterne, mens læger ligefrem har været nødsaget til at oprette et klagenævn.
Bjørn Lomborg anklager lægerne for at være en indspist gruppe, der kun er til for hinandens skyld, og som bruger store reklamesummer på at bilde folk ind, at der er brug for lægerne. "Medicinalindustrien er en magtfaktor, hvis primære mål er at holde sig selv i live", siger Bjørn Lomborg. "Lægerne laver i virkeligheden ikke noget, men holder i stedet hinanden i live ved at henvise patienter til hinanden, mens de skraber til sig af offentlige midler. De har en mafiaagtig organisation."
Bogen har to medforfattere, der begge er læger, og de bakker Bjørn Lomborg op. Den ene, læge Søren Ventegodt, forklarer således med adskillige eksempler, hvordan hans faglige kolleger kun tænker på at støtte hinanden, og at nytænkning er ilde hørt. Hans nyskabende metode, der i følge Søren Ventegodt kan behandle kritiske sygdomme som kræft og AIDS, er således blevet mødt med kritik. Han har flere gange forsøgt at komme ind i varmen, men har oplevet afvisning efter afvisning, indtil han selv tog sagen i egen hånd. Søren Ventegodt er ikke i tvivl om, at det er hans konkurrence mod medicinalfirmaerne og lægernes indspisthed, der har motiveret kritikken. I hans lettere polemiske fremstilling forklarer han i bogen: "Jeg har fundet frem til en revolutionerende behanding, men andre læger reagerede, som om jeg blot havde givet dem fingeren. Det er blevet til en hetz, hvor de beder mig stikke min forskning skråt op."
Den anden medforfatter, læge Jørn Ege, har også oplevet modstand fra systemet, som efter hans mening prøver at gøre ham til syndebuk, fordi han har haft patienter, der ikke ville anerkende Jørn Eges professionelle dømmekraft.
Jørn Ege har stor erfaring med de reelle resultater af lægelig indgriben, og præsenterer en lang række eksempler på, hvordan lægelig indgriben blot har givet anledning til iatrogeniske lidelser. "Lægens opgave er at gøre patienten tilfreds, og det gør han ved at rette op på kroppens uhensigtsmæssigheder", forklarer Jørn Ege, der ikke lægger skjul på, at hans medforfatterskab er et forsøg på at få oprejsning efter mange fejlslagne forsøg.
Verdenssundhedsorganisationen WHO er yderst kritisk overfor Bjørn Lomborgs nye bog, og anklager i skarpe vendinger Bjørn Lomborg for ligefrem at være uvidende om statistik. WHO beskylder Bjørn Lomborg for at fordreje tallene med vilje, så de passer til en politisk dagsorden.
Bjørn Lomborg tager kritikken med ophøjet ro. "En holdning er nu engang en holdning, og de har selvfølgelig ret til at have en holdning. Jeg har skrevet bogen som et debatoplæg, og så må det være op til de bevilgende myndigheder at tage mit bidrag i debatten op til overvejelse på lige fod med professionelle menneskers holdninger", siger Bjørn Lomborg.
Bjørn Lomborgs studium af lægevidenskabens resultater har fået statsminister Anders Fogh Rasmussen til at udnævne Bjørn Lomborg til direktør for sundhedsvæsenet i Danmark fra 1. februar næste år.
De hersens phillipinske "kirurger" der vistnok kan operere folk uden at skære dem op, kan vel også med rette påpege, at flere patienter er døde efter at være opereret af almindelige kirurger? (rent statistisk).
Det kan disse "kirurger" sikkert. Der er selvfølgelig fejl (lidt Lomborgsk stil har man vel!) i den til lejligheden opfundne "statistik", der er fremlagt. Den værste af disse fejl er nok, at der er mange læger, og forholdsvis få af de alternative såkaldte behandlere. Hvis 10.000 læger har begået 500 fejl og 5 alternative behandlere har begået 50 fejl, så vil det være et groft misbrug af statistisk materiale at sige, at det derfor kan dokumenteres, at læger begår flere fejl.