Regeringen har selv bestilt en rapport fra forskere, der skulle analysere sagen om Jyllandspostens 12 tegninger af Muhammed. Som alle andre end dem med skyklapper på allerede godt vidste, så konkluderer rapporten, at regeringen er ansvarlig for krisen.
Fornuftige mennesker ville på baggrund af en sådan analyse se indad og justere deres adfærd fremover. Men jeg kan vist roligt gætte på, at regeringen (og selvfølgelig også dens støtter i skrigosfæren, fordi disse har en tendens til at betragte alt til venstre for støvletrampende fascisme som rigelig rødt efter deres smag) reagerer helt anderledes: Hvis eksperterne siger noget, som de er uenige i, så er det fordi eksperterne er røde smagsdommere, der bør afskaffes til fordel for autoriteter af den slags, som Krarup og co. sætter højere end os primitive mennesker.
Hvis man hævder, at Muhammed-krisen kunne være undgået, hvis bare Fogh-Rasmussen ikke havde afvist at mødes med de 11 ambassadører, så siger man jo i realiteten, at Muhammed-krisen var en hævnagt fra de 11 forsmåede muslimske ambassadørers side. Det er da tankevækkende.
Tja, jeg husker Charles Darwin (ikke at jeg selv har truffet manden, det er blot længe siden jeg har læst noget af ham) som en person der netop *ikke* sprang mellemregninger over når han drog følgeslutninger.
Den herover kommenterende Darwin er derfor formentlig ikke den selvsamme - der er godt nok sprunget en del led over i den formel han har benyttet til at komme frem til det (særdeles fejlbehæftede) resultat.
Erasmus Montanus, anyone?
Faktisk konkluderer rapporten IKKE at regeringen er skyld i Muhammed-krisen. Det siger dem der har udarbejdet rapporten selv her:
http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2006/05/26/103226.htm
- så kan I lære det, Amina og Ole. Og det er vel ikke så svært at indse, hvilken part der har skylden; En folkvalgt sekulær regering, eller nogle islamisk-facistiske diktaturstater. Tsk, tsk.
En anden gang må du godt henvise til en artikel, der ikke kræver 40 minutters lytning til urelateret snak, som dit link til P1 giver anledning til. Din kommentar giver ikke just anledning til at tro, at du selv har hørt interviewet.
Det ville være en meget skråsikker påstand, hvis rapporten sagde, at det hele kunne være blevet undgået, hvis regeringen havde mødtes med ambassadørerne. Den slags tolkninger vil de fleste forskere søge at undgå, fordi man jo ikke kan vide, hvad der ville være sket, hvis Fogh havde taget dialogen. Dette gør forskeren også opmærksom på i P1.
Det er imidlertid ikke det samme som at give regeringen ret. Forskeren præciserede i interviewet udlægningen af rapporten således: For at kunne løse konflikten, kræves der en dialog med Mellemøsten. Fogh valgte at undlade at tage den dialog, der var nødvendig. Dette betyder, at Fogh valgte at fravælge en nødvendig del af løsningen.
Forskeren nævnte vist også, at Fogh også overhørte repræsentanternes udsagn om, at de følte sig krænkede. Vi ved godt her i landet, hvordan folk reagerer, når de føler sig krænkede. Når Fogh således afviste dialogen, gjorde det ham naturligvis ikke til eneansvarlig for en eskalering af dialogen, men han har foretaget et uderst ufornuftigt valg.
Det kan koges ned til: Forskerne vil ikke påtage sig ansvaret at forudsige, hvad der var sket, hvis han havde taget mødet, men de peger på, at det var uheldigt ikke at gøre det, og at de reaktioner, der kom, var delvist forudsigelige.
I praksis sender det ansvaret over i armene på regeringen for ikke at prøve at løse konflikten, før den var eskaleret.