Der forlyder jævnligt fra visse af de selverklærede borgerlige bloggere, at de opfatter medierne som generelt udpræget venstreorienterede. Men nu er der da heldigvis tal på bordet for mediernes tendens til venstreorientering. Ikke overraskende for nogle af os på den modsatte fløj viser medierne sig naturligvis at ligge langt til højre for midten.
Når Venstre får mere end ti gange så megen omtale som deres politiske modpol, så er der altså en udpræget dækning af højrefløjen i medierne. Hvis man synes, at medierne er "socialistiske", når de giver 40% af dækningen til et parti som Venstre, så må man altså være udpræget højreekstremist. Hvilket undertegnede så også konsekvent har kaldt de førnævnte bloggere.
så sandt som det er sagt. Og de står helt sikkert bag nyrup-hetzen i 90erne. Ingen tvivl om det.
Men det ser ud til at undersøgelsen alene beror på en optælling af "hvor tit pressen omtaler de forskellige partier og politikere" ?
Dette er jo ikke et særligt godt mål for mediedominans! Hvis man også tæller kritik af regeringen med så er det jo ikke særligt overraskende at den siddende regering får mest omtale samlet set...
Kritokrat: Jeg formoder, at din bemærkning har til hensigt at påpege, at den enorme forskel på dækningen af højre- og venstrefløjen i princippet kan være et udtryk for, at højrefløjen bliver forbigået.
Hvis man har en sådan holdning, så kræver det imidlertid en usædvanlig veludviklet forestillingsevne kombineret med en meget dårlig forståelse af tal.
Mediedominans skal naturligvis ikke kun ses som antallet af indlæg om et parti; det skal også vægtes efter mediernes størrelse (hvor Jyllands Posten, BT og Ekstra Bladet kommer til at veje ret tungt...). Det skal til gengæld ikke vægtes efter positiv/negativ omtale, hvis man leder efter dominans. Her er det alene mængden af omtale, der tæller.
Men hvis vi alligevel vælger at se på omtalernes karakter, så giver det også anledning til absurditeter at hævde, at medierne trækker så meget i en retning holdningsmæssigt, at det retter op på den uforholdsvis store vægt, som de borgerlige partier bliver givet. Vægtforskellen er så stor, at selv hvis ni ud af ti omtaler af Venstre var negative (en så markant vægtning i omtalernes karakter er dog usandsynlig; mange omtaler er "neutrale" i den forstand, at der ikke tages entydigt stilling), mens alle omtaler af SF og Enhedslisten var positive, så ville Venstre stadig få mere positiv omtale!
Det er også forståeligt, at regeringen tiltrækker sig mere opmærksomhed end oppositionspartierne. Men ti gange mere omtale til Venstre end deres politiske modpol i form af partierne SF/Enhedslisten kan ikke forklares ad dén vej.
Venstre får simpelthen så enorm vægt i mediernes omtale, at selv hvis medierne bragte store mængder kritik, ville Venstre stadig få mange gange mere positiv omtale end de partier, som helt bliver forbigået. Og som den gamle propagandasandhed lyder, så er dårlig omtale bedre end ingen omtale.
Jeg synes, at højrebloggernes klagesang over mediernes "tilsidesættelse" af højrefløjen minder om dengang, Louise Frevert pyldrede over aldrig at blive hørt, hvorpå det viste sig, at hun var den politiker, der oftest blev interviewet (og det var vel at mærke inden hendes berømte webside kom frem i lyset). Man skal kort og godt være højreekstremist for at opfatte de danske medier som venstreorienterede.
Og højreekstremisten Urias-Kim har allerede, og forventeligt, hylet over den "absurde" undersøgelse - hvormed han naturligvis beviser så meget desto klarere for enhver, at han ER højreekstremist.
--> wolf
Mht. din indledende kommentar:
du skriver: "Jeg formoder, at din bemærkning har til hensigt at påpege, at den enorme forskel på dækningen af højre- og venstrefløjen i princippet kan være et udtryk for, at højrefløjen bliver forbigået."
Svar: Helt forkert! - hvordan du kan udlede dette på baggrund af de få linjer der er skrevet er mig en gåde. Styr din politiske paranoia og hold dig til teksten!
Mht. substansen i svaret på mit korte indlæg:
Du skriver: "som den gamle propagandasandhed lyder, så er dårlig omtale bedre end ingen omtale."
svar: nu er det vist dig der er ude i propaganda. Denne sandhed er jo kun sand i et begrænset omfang, hvilket du kan spørge en hel del "førtidspensionerede" politikere om...
Man kan altså ikke sige at det er uvæsentligt at optællingen undlader at opdele i hhv. negativ/neutral/positiv omtale. Desuden er det bl.a. denne mangel der gør at undersøgelsen kan problematiseres - og at du i forsøget på at komme denne kritik i møde begynder at kaste dig ud i forskellige spekulationer uden nogen tal at støtte dig til - tal som undersøgelsen burde have leveret.
Desuden ville det have været interessant at sammenligne med forholdene under Nyrup-regeringen - så kunne man få et bedre indtryk af den "regeringseffekten". Og så havde undersøgelsen måske ligefrem kunne bidrage med ny viden fremfor blot at fremstå som et partsindlæg.
For en god ordens skyld skal det siges at jeg ikke hævder at medierne generelt er venstreorienterede (dog mener jeg at DRs radioprogrammer har en klar bias).
Pointen er blot at før en påstand om de borgerliges totale mediedominans kan få vægt så kræver det en meget bedre undersøgelse end den som er leveret her.
--> wolf + agger
Hvis I magter det så drop den primitive cirkulære betonlogik (Hvis man ikke kommer til samme konklusioner som jer så må det være fordi man er højreekstremist - og det bliver så beviset på at man tager fejl.)
At undersøgelsen - og ikke mindst dækningen af den - har nogle mangler, det vil jeg ikke et øjeblik bestride.
Men prøv at se for dig et fotografi af en hest og en hund. Jeg påpeger herefter, at hesten stjæler meget mere af billedet, fordi hesten er 10 gange større end hunden. Nuvel, siger du så, hesten er jo ikke 10 gange større, men kun 5 gange større. Og det er da sikkert rigtigt, men det ændrer jo ikke på, at hesten trods alt er væsentligt større.
Diskussionen handler ikke om, hvorvidt højrefløjen får 10 eller 4 gange så megen dækning som venstrefløjen, eller hvor stor en procendel af de 10 ganges dækning, der er positiv. Diskussionen handler om, at uanset tallets størrelse, så får højrefløjen væsentlig mere dækning end venstrefløjen.
Selv hvis der er væsentlige mangler i undersøgelsen, så skal der utrolig meget til, før tallet svinger fra 10 gange så megen dækning til lige så meget dækning.
1. Jeg kan forstå at du mener at hvis der udkommer en undersøgelse og den bekræfter dine fordomme, så er det ligegyldigt, hvor ringe undersøgelsen måtte være metodisk set (altså om fotografiet er taget med et defekt kamera som har været rettet det forkerte sted hen) - undersøgelsen dokumenterer jo det du allerede vidste...
2. Du tager (stadigvæk) fejl når du skriver at det ikke er væsentligt at vide, hvor meget af omtalen der er positiv eller negativ. Det burde være helt åbenlyst at det er relevant når man kaster sig ud i den slags undersøgelser.
3. Men hvis vi så ser bort fra det vigtige spørgsmål om den type dækning der gives de forskellige partier, så er der vel ikke noget nyt i at landets største parti som samtidigt sidder i regeringen (og dermed sidder på de fleste ministerposter og står i spidsen for de mest betydningsfulde politiske initiativer), får en hel del mere presseomtale (negativ, positiv, neutral) end 2 små oppositionspartier uden særlig politisk indflydelse i Folketinget...
Hvis det er hvad du forstår af mine indlæg, så er du eddermame for tungnem.
Når vi taler om talstørrelser på ti gange så megen omtale, så rykker det ikke ved konklusionen, hvis det i virkeligheden er 5 eller 15 gange så megen omtale. Det er stadig meget mere end selv en rimelig balanceret dækning ville kunne forsvare. De (formentlig reelle) svagheder i undersøgelsen kan simpelt hen ikke forklare denne enorme forskel, heller ikke sammen med Venstres position som regeringsparti.
Dette gjorde jeg allerede opmærksom på i mit første svar, som du åbenbart gør en del for ikke at forstå.
Så så lille wolf - fordi du løber i ring skal du ikke blive sur når nogen prøver at få dig til at stoppe op og tænke dig om. Det kunne dog være jeg skulle lade dig løbe videre i fred sammen med din imponerende skråsikkerhed...
Men før jeg gør det vil jeg lige publicere resultaterne fra mini-undersøgelse a la Jönsson, som jeg netop har lavet her lidt over midnat (dvs. d. 24 maj 2006) via Infomedia.
Datointervallerne er A) 01.01.1998-01.01.1999 og B) datointerval: 01.01.2005-01.01.2006. Tallet efter politikerens navn angiver hvor mange artikler der blev fundet med det pågældende navn. Der er søgt på det præcise udtryk.
Berlingske Tidende 01.01.1998-01.01.1999
Poul Nyrup Rasmussen: 1112
Marianne Jelved: 498
Uffe Ellemann Jensen: 419
Pia Christmas-Møller: 188
Holger K. Nielsen [man er nødt til at søge på ham som "Holger K" idet søgemaskinen ikke kan lide et punktum i tekststrengen]: 182
Frank Aaen: 127
Berlingske Tidende 01.01.2005-01.01.2006:
Anders Fogh Rasmussen: 1470
Helle Thorning Schmidt: 584
Bendt Bendtsen: 470
Marianne Jelved: 286
Villy Søvndal: 206
Politiken 01.01.1998-01.01.1999:
Poul Nyrup Rasmussen: 953
Marianne Jelved: 391
Uffe Ellemann Jensen: 369
Holger K. Nielsen: 203
Frank Aaen: 160
Pia Christmas-Møller: 118
Politiken 01.01.2005-01.01.2006:
Anders Fogh Rasmussen: 1385
Helle Thorning-Schmidt: 622
Bendt Bendtsen: 416
Marianne Jelved: 263
Villy Søvndal: 225
Som det ses er der i de to aviser tale om en klar regeringseffekt. Resultaterne stemmer dog ikke specielt godt overens med resultaterne fra Jönssons undersøgelse som postulerer en dramatisk udvikling til fordel for højrefløjen. (Jeg har ikke har kunnet hans metode klart beskrevet nogen steder).
Inden du bliver alt for hurtig til at gribe til sk�ldsord og p�st�, at jeg l�ber i ring, s� burde du m�ske pr�ve at l�se, hvad jeg skriver. N�r jeg flere gange har godkendt, at der blandt andet er tale om regeringseffekt, s� burde det f.eks. ikke v�re n�dvendigt for dig at dokumentere, at regeringseffekten spiller ind (det er blandt andet derfor, jeg bruger ordet "tungnem" om dig, Kritokrat).
Regeringseffekten ikke kan forklare en variation p� ti ganges forskel. Din egen unders�gelse antyder, at regeringseffekten m�ske kan give anledning til ca. 2-3 gange s� megen omtale. Der er langt op til 10. Min pointe, som du stadig ikke har opdaget, er at selv hvis journalisten bag unders�gelsen skulle have lavet adskillige fejl (herunder at glemme regeringseffekten), s� kan selv det ikke rette op p� den enorme forskel.
Men for lige at kommentere din unders�gelse hurtigt, s�fremt den er udf�rt som beskrevet, og s�fremt den giver de tal, du pr�senterer.
1. Den antyder, at det ikke er personerne Anders Fogh Rasmussen og Frank Aaen/Holger K. Nielsen, der er �rsag til, at Venstre f�r 10 gange s� megen omtale som de to socialistiske partier. Det er nok n�dvendigt med lidt flere personer, f�r der er et trov�rdigt tal; f.eks. var det ikke partilederen Pia Kj�rsgaard fra Dansk Folkeparti, men derimod partimedlemmet Louise Frevert, der n�d den st�rste medied�kning, da der p� et tidspunkt blev lavet en unders�gelse (og det var alts� f�r Frevert dummede sig ved at v�re for �benlyst �rlig om Dansk Folkepartis egentlige politik).
2. Du glemmer(?) Dansk Folkeparti, der har v�ret Venstres trofaste f�lgesvend i mange �r. Hvis de var taget med, ville din unders�gelse sandsynligvis fort�lle om en ret s� kraftig overv�gt til h�jrefl�jen i de to medier.
3. Jeg undrer mig lidt over, at perioden 2000 til 2005 ikke er talt med.
Hej igen wolf
1. Jeg synes du falder lidt i gryden når du begynder med alle de metodiske indvendinger - den slags indvendinger du jo selv affejer som værende uden betydning for "det store billede"...
2. Hvorfor skal jeg dække en meget længere periode når Jönssons undersøgelse kun dækker et enkelt år ? - med alle de tilfældigheder der spiller ind her: Du nævner selv Frevert-sagen. Mener du i øvrigt også at dens konsekvenser for DFs medietid skal tælle med som et udtryk for DFs mediedominans ??
3. Når DF ikke er med skyldes det at formålet primært var at undersøge regeringspolitikere vs. oppositionens (især socialdemokraternes) politikere. Det skyldes at Jönsson udtaler sig meget om Fogh og Venstre og hævder at Fogh er 3 gange så ofte omtalt som Helle T. Jeg har derfor også udeladt andre partier. Når jeg tog K og RV med var det for også at have den nærmeste samarbejdspartner med. Mht. SF og Ø var det fordi de er nævnt i den artikel du linker til øverst her på siden.
4. Når jeg søgte på politikernes navne var det fordi a) Jönsson selv bruger krudt på det med Fogh vs. Thorning og b) at det er væsentligt mere enkelt at lave disse søgninger på Infomedia fordi man er ret sikker på, at man får det med man søger på og ikke så meget mere. (Derimod er det lidt sværere at søge på f.eks. "Venstre" da dette vil give en masse hits, der intet har med venstre at gøre.)
5. Min pointe var, at hvis tallene for disse politikere ikke kan dokumentere de tendenser som Jönsson påpeger (idet Nyrup lader til at være mindst lige så dominerende i den valgte periode som Fogh er i dag) - så er der en mulighed for at heller ikke en optælling på flere politikere og partier kan !
6. Du skriver: "Det er nok nødvendigt med lidt flere personer, før der er et troværdigt tal;"
Principielt enig - men nu var det jo ment som en ikke alt for tidskrævende søgning.
Her er der lidt flere politikere med:
Berlingske Tidende 01.01.1998-01.01.1999
Poul Nyrup Rasmussen: 1112
Svend Auken: 613
Mogens Lykketoft: 605
Marianne Jelved: 498
Niels Helveg Petersen: 455
Uffe Ellemann Jensen: 419
Thorkild Simonsen: 289
Anders Fogh Rasmussen: 288
Pia Kjærsgaard: 241
Bemærk at der i 1998/99 er mindst 5 af regeringens ministre, der får mere medietid end oppositionens leder i en borgerlig avis !!
7. Skældsord ? Det er du da vist den eneste der har benyttet i denne debat ?
8. Og for at vi ikke skal ud i den samme runddans igen. Når det kommer til stykket er jeg simpelthen mere skeptisk over for Jönssons undersøgelse end du er - og er blevet endnu mere skeptisk efter at jeg selv søgte lidt på Infomedia. Det er derfor jeg ikke er så parat til at acceptere tallet 10 gange så meget. Og så kan du sige at det er ligegyldigt, hvis det kun er 5 gange så meget. Men nej - det er ikke ligegyldigt hvis Nyrup regering også var 5 gange så dominerende (personsammenligningen tyder på at dette ikke er umuligt). Så skulle kritkken være en anden nemlig at det generelt er forkert at regeringspartierne får mere omtale... - det tror jeg dog er svært at undgå.
Så vidt jeg ved er der ikke fremlagt dokumentation for en lignende analyse af Nyrup-perioden - men selvfølgelig vil jeg ikke blankt afvise at den påståede udvikling kan dokumenteres. Denne lille stikprøve tyder dog ikke på det.
Kritokrat, du har ret i, at umiddelbart skulle man ikke tro, at dine tal korrelerede med Jönssons tal.
Men hvis man ser nærmere i Jönssons undersøgelse, så kommer det frem, at:
"Ikke overraskende, er det som det fremgår af tabel 1.3, Anders Fogh, der er den politiker, der får suverænt mest medieeksponering. Fogh har optrådt tre gange mere i medierne end Helle Thorning"
Dette tal passer for mig at se ganske fint med dine tal, og udtrykket "ikke overraskende" tolker jeg som en henvisning til den forventelige regeringseffekt, som dine tal også afspejler.
Selv om det næppe var din hensigt, har du således foreløbig bekræftet Jönssons tal! Hvis du fortsætter din undersøgelse, og vælger at tage (mange) andre politikere med end blot partiernes øverste top, så lur mig, om ikke du når frem til samme tal for partierne, som Jönsson nåede frem til.
Du misser pointen Ole: Jeg har ikke kritiseret undersøgelsens tal på det aktuelle forhold mellem Fogh og Thorning: Min pointe er derimod at mine tal viser at Jönsson ser ud til at tage fejl når han påstår at der er sket et skred mht. udviklingen: Foghs & kompagnis dominans er ikke mere udtalt end Nyrups & kompagnis var !
Det kan du påstå, hvis du kan påvise, at der samlet, dvs. ikke bare målt på partiformænd, var en tilsvarende overvægt i Nyrups regerings præsentation i sin tid.