januar 2007 Archives

Jeg formoder frit, at ironien er spildt på Dansk Folkepartis traditionelle vælgere, men for uddannede personer må det give anledning til et hånligt smil på læben, at der er en ganske betragtelig brug af fremmedord i Dansk Folkepartis lovforslag til forhindring af sprogudvikling.

Man må spekulere på, om Dansk Folkeparti overhovedet ville være i stand til at fremsætte et sådant forslag på forståeligt dansk, hvis ikke det netop var fordi det danske sprog var blevet beriget med nuanceringer fra andre sprog.

Alternativt ville Dansk Folkeparti vel have indkaldt Kresten Poulsgaard som kulturelt forbillede til at forklare, at:

"A tøs te at we kon ska snakk dansk, å at de kon ska wære wos sæl, det gjør et, å det we wi så ha at I anne å ska."

Nyheden om, at ateister skulle være mere intelligente end troende, kan naturligvis ikke gå upåtalt hen her fra sæbekassen.

Overrasket er jeg imidlertid ikke, for jeg har længe været opmærksom på forskellen på intelligens blandt ateister og religiøse mennesker, ligesom jeg bestemt endnu en gang vil påpege, at en lav intelligens er noget, man skal ud på højrefløjen efter (hvor religiøse holdninger som bekendt også florerer - aner man en rød tråd?). Til gengæld er jeg noget mere usikker på den forklaring, som Helmuth Nyborg citeres for.

Jeg har tidligere påpeget, at efterhånden som man når højere op i ens uddannelse, bliver ens religiøse forestillinger mere abstrakte. Årsagen er, formodes det, at en højere uddannelse giver den studerende et mere nuanceret og perspektiveret syn på tilværelsen, og dermed også på de værdier og de forhold, som religionen formodes at have indvirkning på. Ens tro bliver således transformeret fra en konkret form til en mere abstrakt form, og bliver således mere ateistisk i sin udformning. For eksempel kan en konkret tro på, at der findes en særlig nisse i Himlen, blive transformeret til en tro på, at der findes "en højere magt". Eftersom høj uddannelse kræver en højere intelligens, og eftersom den højere uddannelse fører til en mere ateistisk livsanskuelse, er det ikke overraskende, at der er korrelation mellem ateisme og høj intelligens. Kausaliteten er således omvendt i forhold til Helmuth Nyborgs konklusion.

For nogle år siden belærte en af mine nyansatte kolleger mig om et begreb, som jeg finder ganske nyttigt i forbindelse med såvel arbejde som andet. Min kollega omtalte det som en "goodwill-konto".

Som arbejdsudbyder og arbejdsmodtager skylder man ikke hinanden noget over længere perioder - det er jo bl.a. derfor, at ansatte får løn (nåja, hvis altså man lige ser bort fra det forhold, at hvis en virksomhed får overskud, så er det jo fordi de ansatte ikke får udbetalt den fulde værdi af deres arbejde). Det er dog ikke kun lønnen, der har noget at sige for valget af arbejdsplads. Det handler også om indholdet i arbejdet, forholdene på arbejdspladsen, behandlingen af de ansatte, osv. Det er her, at goodwill-kontoen kommer ind i billedet.

Når man har fundet et nyt arbejde, så kan man normalt formode, at man valgte den pågældende arbejdsplads ud fra andre hensyn end kun lønnen. Dermed har man udvist en vis portion goodwill overfor den pågældende arbejdsplads. Denne portion goodwill står nu på goodwill-kontoen som et vist overskud.

Arbejdspladsen kan trække af goodwill-kontoen, indtil kontoen er tom, hvorpå andre arbejdspladser begynder at være mere interessante. Tilsvarende kan en arbejdsplads også sætte "beløb" ind på goodwill-kontoen gennem forbedrede forhold, mere rimelig behandling af ansatte, osv.

I sjældne tilfælde er det muligt at overtrække en goodwill-konto. Det kan ske, når en ansat på den ene eller anden måde er stavnsbundet. Det kan ske, hvis f.eks. den ansattes børn har særlige pasningskrav, hvis personens eller personens partners kompetencer ikke giver den store mobilitet, hvis personen har brug for at stabilisere sit CV efter en række hurtige jobskift, osv.