Goodwill-konto

| 1 Comment |
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

For nogle år siden belærte en af mine nyansatte kolleger mig om et begreb, som jeg finder ganske nyttigt i forbindelse med såvel arbejde som andet. Min kollega omtalte det som en "goodwill-konto".

Som arbejdsudbyder og arbejdsmodtager skylder man ikke hinanden noget over længere perioder - det er jo bl.a. derfor, at ansatte får løn (nåja, hvis altså man lige ser bort fra det forhold, at hvis en virksomhed får overskud, så er det jo fordi de ansatte ikke får udbetalt den fulde værdi af deres arbejde). Det er dog ikke kun lønnen, der har noget at sige for valget af arbejdsplads. Det handler også om indholdet i arbejdet, forholdene på arbejdspladsen, behandlingen af de ansatte, osv. Det er her, at goodwill-kontoen kommer ind i billedet.

Når man har fundet et nyt arbejde, så kan man normalt formode, at man valgte den pågældende arbejdsplads ud fra andre hensyn end kun lønnen. Dermed har man udvist en vis portion goodwill overfor den pågældende arbejdsplads. Denne portion goodwill står nu på goodwill-kontoen som et vist overskud.

Arbejdspladsen kan trække af goodwill-kontoen, indtil kontoen er tom, hvorpå andre arbejdspladser begynder at være mere interessante. Tilsvarende kan en arbejdsplads også sætte "beløb" ind på goodwill-kontoen gennem forbedrede forhold, mere rimelig behandling af ansatte, osv.

I sjældne tilfælde er det muligt at overtrække en goodwill-konto. Det kan ske, når en ansat på den ene eller anden måde er stavnsbundet. Det kan ske, hvis f.eks. den ansattes børn har særlige pasningskrav, hvis personens eller personens partners kompetencer ikke giver den store mobilitet, hvis personen har brug for at stabilisere sit CV efter en række hurtige jobskift, osv.

1 Comment

Ja, et herligt fænomen der (forklædt som det mere hippie'ede begreb "karma-banken") også forklarer hvorfor jeg her omkring jul og nytår på snedig vis kanaliserer visse firma-julegave-rødvin-og-chokolade-kasser (som jeg alligevel ikke gider fortære selv) videre til visse bekendtskaber - som bliver så glade at de ikke tøver med at invitere mig til arrangementer og til spisning i ny og næ.

Havde ikke tænkt på den i firma-regi før nu. :)

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 09.01.2007 16:33.

Forrige indlæg: Deadline

Næste indlæg:Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.