Anbefaling: Stem på Enhedslisten

Jeg har et egoistisk ønske om at komme af med den siddende regering til fordel for en rød regering, fordi jeg mener:

• Det er til de flestes bedste, når man forhindrer nogle få i at profitere hæmningsløst på bekostning af de fleste.
• Viden er en god ting, så landets skoler skal forbedres. Ikke ved at hænge eleverne ud med målinger og dermed signalere, at det er eleverne, der skulle være noget galt med, men ved at forbedre undervisningen.
• Det er vanvittigt, når en regering lyver landet i angrebskrig mod lande, der ikke har gjort os noget. Nu ligger det angrebne land i ruiner, så nogle få udvalgte firmaer kan tjene stort på at genopbygge det for penge, der kunne være brugt langt mere konstruktivt. Frygten for terrorisme truer stadig med at blive en selvopfyldende profeti, idet de angrebne mennesker har fået en reel grund til at betragte Denmark som en fjende. Samtidig har vi indskrænket vores egen frihed i stedet for at sikre den.
• Jeg vil helst vurdere menneskers værdi ud fra det, de enkelte mennesker er og gør. Ikke ud fra deres værdi i kroner og ører på arbejdsmarkedet.
• Den borgerlige regering insisterer (mere eller mindre åbenlyst, afhængig af, hvem man spørger) på, at Danmark skal være for hvide kristne. Jeg foretrækker derimod at se mennesker som mennesker uanset farve, og jeg mener, at voksne mennesker, der tror på voksenjulemanden, må have en rationel brist, som næppe er indskrænket til denne ene tro.
• Jeg vil ikke have en regering, der fyrer eksperterne, når de siger regeringens ideologi imod, såsom den borgerlige regering gjorde, da den nedlagde en lang række udvalg kort efter sin indtræden.
• Jeg vil gerne have, at mine børn kan gå i institutioner, hvor der er plads til dem, og hvor de ikke skal konkurrere om den smule opmærksomhed, de få pædagoger kan give dem.
• Jeg vil gerne have tid til at have et liv, der ikke bare handler om at skrabe så mange penge sammen, at arbejdsgiveren kan blive rigere.
• Hvis vi kan få nogle af de 800.000 mennesker i arbejde, der står udenfor arbejdsmarkedet, så skal vi ikke bruge så mange skattepenge på overførselsindkomster til disse mennesker. Jeg tror, at det i længden er en billigere løsning, som rigeligt kan kompensere for den lavere løn, en kortere arbejdstid for de arbejdsaktive mennesker sandsynligvis vil medføre.
• Jeg finder det forkert, at jeg skal opfatte mine kolleger og ligemænd som fjender, som jeg skal udkonkurrere på deres (og mit) levebrød, når jeg skal finde arbejde.
• Jeg gider ikke læse indholdsdeklarationerne på de første tyve forskellige tandpastamærker for at se, hvilken der er den bedste i forhold til prisen. Men det er jeg nødt til, så længe producenterne producerer for deres egen profit i stedet for vore behov. Og det er selvfølgelig ikke bare tandspasta, jeg snakker om her. Jeg vil godt betale mere for varer, der ikke er fremelsket til at have den laveste mulige kvalitet i forhold til producentens indtjening.
• Uanset hvor positivt jeg måtte opfatte min arbejdsgiver som menneske, så er hans interesser og mine interesser modsat rettede. Han vil gerne have, at jeg laver mest for mindst, og jeg vil gerne have mest for mindst. Det ville være tumpet af mig at stemme på en regering, der giver ham bedre muligheder, når der skal forhandles en løsning.
• Jeg tror ikke på, at naturen automatisk tilpasser sig de enkelte regeringers økonomiske regnestykker, men er derimod overbevist om, at Jorden er komplet ligeglad med menneskets fremtid, og ikke er en partner, man kan forhandle med. Det er vigtigt for vores egen skyld, at vi ikke driver rovdrift på naturen for at skabe sammenhæng i pengene.
• Jeg vil have en regering, der ikke sætter Danmarks internationale ry over styr, ved f.eks. at gå i krig uden om FN eller ved at føre en udlændingepolitik, der forbryder sig mod internationale vedtægter.
• Jeg finder det dybt uretfærdigt, at multinationale selskaber ikke betaler skat, når jeg selv - for ikke at nævne de selvsamme firmaers ansatte - betaler halvdelen af min løn i skat.
• Kapitalisme bygger på konkurrence, og selv om dette skaber heterogene strukturer, så har kapitalisme også et indbygget spild, som bl.a. skyldes, at konkurrenter genopfinder de samme hjul i stedet for at kombinere ressourcerne. Det er efter min mening en dårlig strategi, og jeg foretrækker en strategi, der ikke bygger på kapitalismens konkurrencementalitet.

Jeg er ikke en af de meget få rigeste i Danmark, og det er ikke til min fordel, at de bliver endnu rigere på bekostning af mig. Jeg har ikke en romantisk/gammeldags tro på, at danskhed og kristendom er enhver kulturs endmål. Jeg har børn, som jeg ønsker et trygt og godt liv, hvor de ikke skal spilde tid og kræfter på at konkurrere om selv de mindste ting i livet. Jeg vil gerne gøre en indsats for min egen skyld og mine nærmestes skyld, men jeg bryder mig ikke om at være lønslave. Det ærgrer mig, at mine bedste timer i mit liv skal bruges på at gøre en arbejdsgiver rigere, i stedet for at jeg kan bruge dem på mig selv og mine nærmeste.

I den udstrækning, at Enhedslisten ser ud til at klare spærregrænsen går min stemme ved folketingsvalget til dette parti, der forsøger at opnå mål, der ligger nærmest mine ønsker. Jeg har ikke nogen udpræget ideologi om at være god og rar og solidarisk, men tænker bare på, hvad der er bedst for mig selv og mine nærmeste. Det bør være logik for høns, at vi alle får langt mere ud af, at der bliver taget hensyn til os, end ved at der bliver taget hensyn til dem, der overlever ved at plukke os. Det gør Enhedslisten til det eneste fornuftige valg for mig.