Jyllands Posten, d. 14/11 2007 — Anders Fogh Rasmussen vil lægge op til privatisering af Folketinget.
Venstre er dermed ude med et lovforslag, der skal gøre op med det traditionelle Folketing, allerede inden den nye regering er konstitueret.
I følge Anders Fogh Rasmussen er dette en naturlig fortsættelse af regeringens hidtidige kurs, der foreløbig har skabt privatisering af daginstitutioner, sygehusvæsen samt en række servicefag.
En privatisering af Folketinget vil i følge Anders Fogh Rasmussen sikre demokratiets spilleregler. Anders Fogh Rasmussen siger til Jyllands-Posten:
"Valgkampens resultat er jo et direkte resultat af de politiske reklamer, som er financieret af vores økonomiske bagland. Jo større reklamebudget, desto bedre valg. Sådan er det. Derfor er det helt naturligt og demokratisk, at det bagland, som financierer partiernes valg, får direkte politisk indflydelse gennem et tilsvarende ejerskab af Folketinget".
Privatiseringen vil også give anledning til væsentlige besparelser, mener Anders Fogh Rasmussen:
"De enkelte aktionærer vil gennem indbyrdes konkurrence sikre, at det er den bedste politik, der bliver gennemført, og vi andre skal bare sørge for at sikre, at den bliver gennemført. Der vil for eksempel slet ikke være brug for oppositionen, som vi kan spare helt væk i løbet af den næste valgperiode".
"I virkeligheden er det jo slet ikke så forskelligt fra situationen i dag, hvor vi holder oppositionen uden for indflydelse, og hvor vi sikrer vores økonomiske sponsorers interesser", slutter Anders Fogh Rasmussen.
Den kommende regeringspartner, Dansk Folkeparti, er positiv overfor forslaget. Pia Kjærsgaard udtaler til Jyllands-Posten:
"Jeg vil medvirke til, at vi starter privatiseringen i Folketingets kantine, så der indgår svinekød i alle retterne. Det vil hjælpe os med at undgå fejlfarver - undskyld, fejlernæring - i Folketinget".
Der står allerede en række aktionærer parat til at byde på Folketinget, herunder A. P. Møller, McDonalds og en række banker og forsikringsselskaber.
Leave a comment