Ingen undskyldning for andres handlinger

Jeg siger ikke som venstreorienteret undskyld for rædslerne begået under kommunismen. Jeg siger ikke som dansker undskyld for Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. Jeg siger ikke som europæer undskyld for Balkan-krigene. Jeg siger ikke som beboer af vores planet undskyld for massedrabene i Rwanda. Jeg siger ikke undskyld, når unge københavnere hærger Nørrebro, fordi nogen tager deres Ungdomshus. Jeg siger ikke undskyld, når Københavns kommune tager de unges Ungdomshus.

Årsagen er, at jeg ikke opfatter mig som en del af de grupperinger, der begår forbrydelserne, provokationerne eller rædslerne. For hvorfor skulle jeg dog sige undskyld for noget, jeg ikke betragter mig som en del af?

Den danske Folkekirkes medlemmer mener f.eks. heller ikke, at det er deres egen kristendoms skyld, at katolske præster systematisk voldtager børn, eller at afrikanske regimer forsøger at indføre de 10 bud som lovgivning. De siger ikke undskyld på kristendommens vegne, netop fordi de opfatter de problematiske grupper som irrelevante for deres egen form for kristendom.

Venstre eller de Konservative siger heller ikke undskyld på højrefløjens vegne, når nazister opfører sig, som de nu engang gør. De siger ikke engang undskyld for at danne regering med Dansk Folkeparti.

Så når venstreorienterede grupperinger eller muslimske grupperinger ikke føler, at de behøver undskylde eller tage særlig afstand fra muslimske terrorister, så er det vel tilsvarende fordi de ikke føler, at de deler terroristernes ideologi. Siger man undskyld for en gruppe, siger man implicit, at man har del i gruppen eller dens holdninger. Der er derfor mange ting, jeg ikke siger undskyld for.