Rold Skov er kendt som troldeskoven på grund af træernes mærkelige vækst. Det er der en naturlig forklaring på, men den vil jeg ikke diskutere her, for her handler det om hemmeligheden bag troldejagt.
Troldejagt er svært, for man kan ikke gå ind i troldeskoven med henblik på at jage trolde. Uanset hvor man kigger hen, ser man blot træer, der snor sig underligt, men der er ingen trolde at se.
Troldeskoven i Rold Skov. Men hvor er troldene?
Hemmeligheden bag troldejagt er, at troldene først dukker op, når man ikke leder efter dem. Det er, når man glemmer sit ærinde, at man ser troldene dukke op omkring sig. Ofte titter der et nysgerrigt ansigt op bag en trærod for at iagttage en, eller måske sidder der en trold og sover, lænet mod en træstamme. Der er hurtigt trolde overalt omkring en i alle størrelser og former, og man mærker, hvordan de puster en i nakken og blinker til en i takt med træernes bevægelse. Men begynder man at se sig om efter flere, finder man ingen.
En lidt kamerasky trold, men dog til at få øje på.
Det forholder sig på samme måde, når man leder efter et godt emne. Man kan ikke tage et bestemt emne og lede efter ens favoritpointer i det. Man må lære emnet at kende, og så dukker pointerne op af sig selv. Men ligesom ikke alle skove er troldeskove, er nogle emner selvfølgelig mere oplagte at finde pointer i end andre.
Trolde er sky og gemmer sig, når man nærmer sig dem. Der er ofte kun et stykke træ eller bark tilbage, når man går hen til dem. Men hvis bare man holder sig på afstand, kan man som regel pege troldene ud for sine følgesvende, der måske ikke havde set dem.
Det er ikke alle troldejægere, der er lige dygtige. Troldene gemmer sig især for troldejægere med for megen fornuft i hovedet, som aldrig kan se andet end træer. Når de går på troldejagt, går de ud med lygter for at lede efter mørke, og prøver at skabe eksistensen af trolde, hvor der ingen er. Når de skal udpege trolden, har de svært ved at udpege både næse, øjne og mund ud på én gang. Det bliver tit til blot et enkelt lukket øje, som hurtigt viser sig slet ikke at tilhøre en trold. De kan også have svært ved at se de trolde, dygtigere troldejægere peger ud.
Shh! Denne trold har ikke set os endnu.
De er stive i det, og den slags er trolde bange for. Trolde er en del af skoven, og hvis de kan mærke, at en person ikke har liv og bevægelse ligesom resten af skoven, skynder troldene sig at gemme sig. (Derfor kan det også være meget svært at tage billeder af troldene, for troldene ved, at billederne vil holde dem fast.) Det er det, der er så svært ved troldejagt: Man bliver først en del af troldeskoven, når man glemmer, at man er på jagt.
De uheldige troldejægere har i øvrigt også lidt svært ved at følge abstraktioner, analogier, symbolsprog og intuitive forklaringer, og er ikke særlig kreative i dagligdagen.
Det er de uheldige troldejægere, der forsøger at finde pointer i deres yndlingsemner eller yndlingsaktiviteter, selv om der måske slet ikke er noget at komme efter. De gode troldejægere opdager, at visse emner myldrer med trolde.
I visse mysteriekulter ville man måske have sendt folk ud i Rold Skov uden forklaringer, og med instruktioner om at komme tilbage, når de havde lært noget. Jeg vil i stedet ønske alle en god jagt.
Leave a comment