Helle Thorning-Schmidt ønsker, at Folkeskolen skal gøres mindre akademisk. Hun mener, at det især er børn af akademikerfamilier, der har muligheder i skolen. Ikke overraskende er Bertel Haarder enig.
Men det er et vildspor, hvis man skal tro Sociologen Pierre Bourdieu, der har udviklet en teori om kulturel kapital. I følge Bourdieu er skolen særligt tilpasset middelklassen, fordi de jo ligger som en god "middelvej" i undervisningen, som dermed rammer bredest. Mens det derfor er rigtigt, at underklassen falder udenfor, så gælder det imidlertid af samme grund også overklassen!
Middelklassen har en masse ting med hjemmefra, som sætter dem i stand til at forstå de præmisser, som skolen bygger på. Skolen har et særligt paradigme, som den deler med middelklassen. Tænk bare på, hvad det er for sange, de synger i skolen: Kim Larsen er i høj grad middelklassemusik.
Akademikerbørn oplever, at de andre børn har svært ved at forstå dem, fordi deres ordforråd, og argumentationsform er fremmed for dem. Tilsvarende oplever den nederste klasse, at de ikke kan kommunikere godt med middelklassen. Både over- og underklassen oplever, at de ikke kan kommunikere med middelklassen, og dermed heller ikke med den skole, som specifikt henvender sig til middelklassen, idet den "taler middelklassens sprog".
Med en skole, der er optimeret til at lære flest mulige elever mest muligt, er den danske Folkeskole også skruet sammen efter et "middelmådighedsprincip", hvor både den svageste gruppe og den stærkeste gruppe bliver forfordelt. Hverken underklassen eller overklassen bliver reelt uddannet lige så godt som middelklassen. Nok får den akademiske overklasse normalt bedre karakterer, men det er til dels på trods af skolen, der efterlader eleverne fremmedgjorte.
Skolen er den dannelsesinstitution, der gør børn til gode borgere og god arbejdskraft i erhvervslivet (og det kan man jo så have sin holdning til). Spørgsmålet er, om det er nogen hjælp til denne målsætning, hvis man gør skolen mindre akademisk. Under alle omstændigheder vil den fagligt stærke gruppe elever stadig ikke få tilstrækkeligt ud af skolen, og de fagligt svage vil få endnu vanskeligere ved at blive uddannet som arbejdskraft i det videnssamfund, som vi er på vej ind i.
Hvis Folkeskolen gøres mindre akademisk, må man også gøre gymnasier, HF og universiteter mindre akademisk for at kunne modtage studerende. Så med mindre man ønsker, at en mindre procentdel skal kunne klare de videregående uddannelser, må vi nok se frem til, at landets konkurrenceevne vil blive væsentligt forringet i takt med en forringelse af uddannelsessystemet.
For det første vil jeg kommentere på anvendelsen af Bourdieus symbolske kapital som argument for en "mere akademisk" skole, for hvis det er sådan Bourdieus teoier om den symbolske kapital (og de andre kapitaler)så kan fordybelsen i Boudieus forfatterskab og liv da ærligt talt ikke stikke særligt dybt
Jeg tror altså ikke på at man med rimelighed kan sætte lighedstegn mellem at noget er mindre akademisk og hvor meget der rent faktisk indlæres, de to ting er ikke modsætninger eller halvdele der hører sammen, det er parametre og dele af en helhed der skal ses ordenligt på.
En "mindre akademisk tilgang" er et ballonudtryk som i sig selv ikke fortæller ret meget andet end at vi vil kunne forvente at se mindre teorityngde, mere livlighed i skolerne, og ærligt talt, så lyder det slet ikke dumt.
Du må have misforstået indlægget, for jeg bruger bestemt ikke Bourdieus kapitalteorier som argument for en "mere akademisk" skole. Jeg påpeger blot, at man ud fra Bourdieu må notere sig, at skolen er lige så "for lidt" akademisk, som den efter Helle Thorning-Schmidts mening er "for meget". Bourdieus forklaring om skoler er jo, at den er målrettet middelklassen.
Det er ikke Helle Thorning-Schmidt, der kommer ud for at undervise, så hvis hun har en privat forståelse for, hvad "akademisk" betyder, er det ikke nødvendigvis den samme, som vi andre hører. At undervisningsformen må tilpasse sig tiden, det er der ikke (længere) noget nyt i, men for akademikere som undertegnede er det bestemt ikke rart at høre, at vore børn, der af samme årsag allerede er ved at skille sig ud, skal skilles endnu mere ud, når resten af klassen skal være "mindre akademisk".
Jeg ville ønske, at man kunne have plads til mere differentieret undervisning, så ikke blot middelklassen, men også de svagere OG de stærkere stillede elever fik noget ud af undervisningen. Jeg tror, at dette ville kunne lade sig gøre, uden at skolen samtidig bidrog til en marginalisering af sociale klasser, hvis der for alle elevers vedkommende også blev undervist i forståelse af, at mennesker har forskelle, og at det er de færreste af disse forskelle, der rykker ved folks værdi.