Pleonasme

Så vidt jeg er orienteret er der nemlig en sammenhæng mellem abstraktionsgraden af ens uddannelsesniveau og ens tankegang og dermed også ens tro (hvis altså man er religiøs). En lavt- eller uuddannet person vil have tendens til en meget konkretiseret og håndgribelig tro. For denne person er det helt bogstavelig talt guderne, der puster blæsten gennem træerne, eller som får solen til at stå op i den udstrækning, at solen ikke er en gud. Det er direkte guderne, der griber ind i naturens orden. Ligesom så mange andre opfattelser, lavtuddannede personer danner sig, vil også religionen have en temmelig simpel og primitiv karakter.

Når man gennemgår uddannelse, opnår man i højere grad perspektiv på tilværelsen og de mange dynamikker, der er på spil, og man lærer også om, hvordan en lang række naturlige fænomener opstår og udspilles. Det betyder imidlertid ikke, at guderne forsvinder. De bliver blot mere abstrakte; hvor de primitive guder var direkte årsag til vejr og vind, er de bedre uddannede menneskers guder interesserede i klodens balance, og har derfor skabt et system, hvor vejr og vind udspiller sig, som det nu engang gør. Blæsten er således ikke gudens åndedrag længere, men er stadig i en eller anden fortolkning et udtryk for gudens vilje eller interesse. Solen er heller ikke en gud længere, men guden er alligevel "lyset" i en eller anden forstand.

Metafysik er metafysik, hvadenten det opfattes som en gud, der græder regn, eller som en gud, der "vil os det bedste". Det er kun formen, der er forskellig. Det er også svært at vurdere, hvad der er "mest overtro", når en stammes medicinmand danser regndans for at få regn til høsten, eller når en folkekirkepræst beder til Vorherre for at få fred i hele verden.

Det afhænger i høj grad af, hvad man spørger om, hvis man vil konkludere, om en person er mere eller mindre troende. Hvis man f.eks. konkluderer, at en person er mere religiøs, fordi personen tror på, at Jesus virkelig eksisterede, var Guds søn, og døde og genopstod, i forhold til en person, der opfatter Jesus som en "guddommelig" person, der i en eller anden forstand stadig lever, så er man på tynd is.

Hvis Helmuth Nyborg opfatter abstraktionsgraden af religionen som et mål for, hvor religiøse hans forskningssubjekter er, vil det ikke være overraskende, hvis han konkluderer, at der er sammenhæng mellem religiøsitet og dumhed: Han vil i så fald have vist, at uddannelsesniveauet kan aflæses i religionens udtryksform. Og det er ikke det samme som at sige, at dumme mennesker er mere religiøse, eller at man bliver dummere af at blive mere religiøs.

Det er sandsynligt, at Helmuth Nyborg blot har konkluderet, at menneskers evne til at tænke abstrakt også reflekteres i deres religiøsitet. I vores samfund ses de mest udbredte religiøse forestillinger i dag som troen på astrologi, healing, buddhistiske udpluk, reinkarnation, osv., som alle er meget abstrakte - og samtidig lige så religiøse som en stammeindianers magi og Folkekirkens bønner.

Hvis man ser den ene form som mere religiøs end den anden, er det sandsynligvis fordi man selv har en religiøs holdning til, hvad der er religion, og hvad der er "overtro" - og man kunne dermed mistænke undersøgelsen for at sige mere om Helmuth Nyborgs eget religiøse ståsted, end om sammenhængen mellem religion og intelligens.