CEPOS: Vi går glip af endnu flere milliarder

| No Comments | 1 TrackBack |
Lixtal: 35Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Jyllands Posten, d. 8/7 2008 - CEPOS ser for lyst på situationen, når de mener, at vi kun går glip af 20 milliarder kroner, lyder det fra en ny forening.

Den nystiftede forening, Center for Pladder Og Sludder (CEPOS), mener, at den liberale tænketank CEPOS tænker alt for snævert. Foreningens formand, Magnus N. Thaler, siger til Jyllands Posten:

»CEPOS estimerer, at Danmark kunne have tjent 20 milliarder kroner årligt, hvis der havde været 40.000 flere folk, der havde kunnet påtage sig jobs. Men der er jo slet ingen grund til at stoppe dér. Der er mange ting, vi heller ikke har, som ville kunne have genereret et stort overskud«.

Magnus N. Thaler mener, det er helt oplagt, at der også mangler 40.000 flere firmaer, som hver mangler 20 arbejdspladser i snit. Med dette samlede tal på 800.000 arbejdspladser, som vi ikke har til den del af befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet, går Danmark glip af hele 400 milliarder kroner, langt over CEPOS' estimat.

De nye firmaer ville i følge Magnus N. Thaler kunne opstå bl.a. på baggrund af forretningsmuligheder, som vi heller ikke har, såsom diamantminer på Bornholm og tropisk badeparadis i Herning. Og det er kun begyndelsen, mener Magnus N. Thaler:

»Med de kraftigt stigende oliepriser er det oplagt, at vores energiforbrug kunne løses på anden vis. I vores nye rapport påpeger vi f.eks., at hvis vi havde haft ildsprudende drager, ville vi kunne løse mange af vores energiproblemer for en pris, der kun afhænger af dragernes mad. Forureningen vil også blive reduceret kraftigt på grund af disse krybdyrs begrænsede afføring«.

Fra den liberale tænketank CEPOS har man ikke tænkt sig at kommentere rapporten. Formanden for CEPOS, Bernt Johan Collet, affærdiger den med et skuldertræk: »Enhver kan jo påstå, at landet går glip af penge på baggrund af hypotetiske overvejelser om, hvad vi kunne have haft«, siger Bernt Johan Collet til Jyllands-Posten.

1 TrackBack

Er de dovne danske selv skyld i landets økonomike misere? De vise mænd i CEPOS giver råd. Read More

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 08.07.2008 07:32.

Forrige indlæg: Terroristerne må ikke sætte dagsordenen

Næste indlæg:Dansk Folkepartis modstand mod EU

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.