Der er altid nogle få idioter, der er parate til at sige, at "det er det værd, hvis det gør det mere sikkert", uanset hvor fascistisk et lovtiltag kunne være. Visiteringer uden lovhjemmel, krænkende forhør, og andre former for genering er helt i orden, hvis man skal med flyet.
Man skulle jo nødigt risikere, at den gamle dame med de tykke briller var en terrorist, der havde tænkt sig at manøvrere flyet ind i Rundetaarn ved at true med batterierne fra sit høreapparat.
Som om det ikke var nok, at man på sit pasfoto ikke må ligne sig selv, men absolut skal ligne en forbryder - uden at smile, direkte front og i en belysning, der kun har sin berettigelse i pornofilm.
Hvis jeg så mit eget pasfoto, ville jeg blive mistænkelig på stedet, men det hjælper åbenbart personalet til bedre at se, om jeg er den, jeg udgiver mig for. Jeg synes ikke selv, det ligner, men efter de mange sikkerhedsforanstaltninger, man bliver sendt gennem i en lufthavn, er det vel rimeligt at antage, at jeg kommer til at se sådan ud til sidst.
Men alligevel, her hvor man troede, at det var trukket så langt ud, som man kunne, er der åbenbart folk, der vil gå helt over gevind. Det foreslås, at passagerer bærer et elektronisk armbånd, som fungerer som elektronisk billet, og som kan holde øje med, at de er de rigtige steder på det rigtige tidspunkt ... og som kan give dem et passende elektrisk stød i modsat fald:
Jeg håber virkelig, det er en joke. Men med de vanvittige folk, der findes i dansk politik - f.eks. den borgerlige regering og dens forbudshysteri - er det næsten et for optimistisk hÃ¥b.
Men Wolf måske ligner du en forbryder, OGSÅ når du ligner dig selv?
*G*
Du er manglet her. Jeg har provokeret dig, kan du ikke komme og provokere tilbage?
http://oplysningskritik.blogspot.com/2008/07/debattens-vrdi-og-ikke-et-ord-om.html
Og så lige et paradoks, Wolf. Du skriver om sikkerhedsforanstaltninger og høreapparater, når noget er et "overkill". Er du klar over, hvor svært det er at logge ind på din side og skrive en harmløs kommentar?
Jeg og kæresten snakkede også om netop det emne i forrig uge, hvor vi var nede på kommunens borgerservice og få lavet et pas til hendes unger.
Det krævede flere forsøg fra egen computer og en tur til fotografen, at få lavet et rigtig foto til passet, så damen bag skranken var tilfreds.
På den anden side, så kan børn jo ind i mellem også opføre sig, som værende de sande terrorister, der kan ligge et helt område øde eller ligne en vis bys ødelæggelse, hvis de får lov til det af forældrene.