Den danske frihed

Ja tak. Vi hører ofte argumentet: "Det her er Danmark. Hvis ikke du kan lide det, så pak din kuffert og skrid".

Personen, der siger sådan, mener selvfølgelig, at hans opfattelse er den eneste "rigtige danske" opfattelse. Antagelsen i "skrub af med dig"-argumentet er, at ens egne argumenter altid er ufejlbarlige. Det er mildt sagt problematisk, for antagelsen kan aldrig blive sand: "Danmark" er en abstraktion. I bedste fald er det et konglomerat af utallige forskellige mennesker med lige så mange divergerende meninger og holdninger.

Og se så på det argument igen: De fleste tilhængere af argumentet mener, at vi er et frit land. Det er selvfølgelig et udmærket udgangspunkt. Det er et frit land, så hvis ikke du kan lide, hvad jeg gør med min frihed, så skrid af Helvede til.

Men hvis nu jeg ikke kan lide arbejdsløshedsunderstøttelse, sundhedssikring, krigen mod terror eller en mur rundt om hele landet mod indvandrere, så kan jeg faktisk ikke se, hvorfor jeg skal skride. Det er dig, der vil have de her ting, så udeluk mig fra den offentlige sundhedssikring og fagforeningerne, og lad mig bygge en skide tunnel fra Nørre Uttrup til Afghanistan, hvis det er det, jeg vil. Hvorfor skulle det betyde, at jeg skal skrubbe af?

Fordi det lyder, som om det er dig, der har et problem, ikke mig.

Hvis du virkelig mener, at vi er et frit land, så er der ikke nogen, der skal forlade landet på grund af nogens uenigheder og ærgelser. Sæt kikkerten for det blinde øje overfor de ting, du alligevel ikke påvirker dig. Hold dig sammen med de folk, du deler holdninger, idealer, hobby, tro, værdier, osv. med, og lad andre gøre det samme.

Hvis ikke du kan det, så hold kæft med dit vrøvl om frihed, når sandheden er, at du hader den.