Hvis Ruth Evensen havde været muslim, ville BTs overskrift, "Træner børn til at dø" have siddet på samtlige højreekstreme bloggeres sider allerede nu.
Men det er hun ikke. For selv om det af lidt uklare årsager øjensynligt er værre at træne børn til at dø som martyrer for Jesus, end det er at træne børn til at dø for deres land - så dynamiske som landegrænser end er - så skal man jo ikke tænke alt for logisk.
Vi hører jævnligt fra den kant, at når muslimske ekstremister træner martyrer, så er det på grund af den muslimske kultur, og at alle andre muslimer bare er latente udgaver af samme ekstremister. Men der er næppe én af dem, der ville drømme om at hævde, at Ruth Evensen træner børn til martyrdøden, fordi det er på grund af den kristne kultur. Der er næppe nogen af dem, der ville drømme om at hævde, at alle landets øvrige kristne er latente kloner af Ruth Evensen. Og der er da slet ikke nogen, der kunne drømme om at tænke ordet "terror", når det er en kristen på højrefløjen, der åbenbart planlægger sådanne aktioner.
Pointe: "Fjenden" er ikke noget, der kommer udefra.
Leave a comment