Ingen helligdag er hellig

Eftersom man som ateist må notere, at ingen dag kan være hellig for andre end de, der tror, at den af mystiske årsager skulle være hellig, så må det ateistiske standpunkt være, at det primært handler om, hvor mange fridage, man skal budgettere med, på lige fod med ferieforhandling, og så i øvrigt finde ud af, hvordan de fordeles bedst muligt.

Det er i hvert fald en glidebane at lade alle mulige og umulige religioner definere, hvornår der skal holdes fridag. Det ville give anledning til en så stor mængde helligdage, at der næppe ville være en eneste arbejdsdag tilbage for Unicef. Alternativet, hvor hver religion fik lov til at holde fri på sine egne mærkedage, er heller ikke heldigt, fordi forskellige religioner har forskelligt antal helligdage, og fordi det ville være svært at koordinere et samarbejde, hvor der skulle holdes styr på alle disse forskellige fridage.

De danske præster er naturligvis ikke glade for, at deres religiøse forestillinger om, at netop deres helligdage skulle være mere specielle end andre dage, er komplet idiotiske for alle andre end dem selv. Helt i tråd med sædvanlig religiøs praksis foreslår nogle af de danske præster derfor en af de dummeste løsninger: Nemlig at der skal gøres plads til alle religioners helligdage, fordi de jo ellers kunne risikere, at også deres egen religion en gang i mellem skulle give sig lidt.

FN har valgt den løsning, jeg ville foretrække: Der er en fast pulje af fridage, og så må man forhandle sig frem til, hvilke religioners helligdage, de kan lægges på. Et muligt forhandlingsudgangspunkt ville være at identificere, hvad de enkelte religioner foretager sig den pågældende dag. Såfremt det er noget, der kun kan lade sig gøre på disse bestemte dage, kan det give mening at lade disse religioner have forvalgsret, og modsat hvis dagen f.eks. bare benyttes som en almindelig fridag. Men ingen religion kan have forvalgsret, for uden guder er ingen helligdag hellig.