Peter Hegner Bonfils fra Enhedslisten og Antiracistisk Netværk var på vej i byen, da han blev overfaldet af en gruppe på 10-15 højreekstremister. For en måneds tid siden blev Sarah Victoria Bruun overfaldet på åben gade. Under en fredelig demonstration var der kun én episode i form af en gruppe nazister, der stod og heilede, og som blev gennet indenfor af politiet.
Vi kan også gå længere tilbage i tiden til det gentagne hærværk mod Enhedslistens lokaler i Århus, eller vi kan huske på, at Peter Bonfils også tidligere er blevet overfaldet.
Alle episoderne, hvor højreekstremister overfalder uskyldige mennesker, har nogle fællesnævnere:
For det første har der været tale om uprovokerede, ensidige overfald begået af højreekstremister. Det er ikke en "konflikt" mellem to stridende parter, der ønsker vold. Der er kun én part, der ønsker volden, og der er kun én part, der begår overfald: Højreekstremisterne.
For det andet tegner medierne ikke desto mindre et helt andet billede. Jyllands-Postens overskrift var: "Nyt voldeligt højre-venstre sammenstød". Og mens Politikens overskrift var mere afdæmpet, blev Politikens artikel indledt med ordene: "Endnu et kapitel i konflikten mellem venstre- og højreorienterede grupper i Århus blev natten til lørdag føjet til". Politiken forsøger endvidere målrettet at skabe billedet af en ønsket konflikt, når de beder politidirektør Jørgen Illum om at vurdere, om der er tale om en "optrapning i de voldsomme sammenstød mellem byens stærkt højreorienterede miljøer og venstrefløjsaktivister".
Kan vi ikke snart blive enige om, at det her ikke er spor mere "konflikt" mellem to parter end f.eks. voldtægt, røverier og andre overfald er det?
Vi kan også gå længere tilbage i tiden til det gentagne hærværk mod Enhedslistens lokaler i Århus, eller vi kan huske på, at Peter Bonfils også tidligere er blevet overfaldet.
Alle episoderne, hvor højreekstremister overfalder uskyldige mennesker, har nogle fællesnævnere:
For det første har der været tale om uprovokerede, ensidige overfald begået af højreekstremister. Det er ikke en "konflikt" mellem to stridende parter, der ønsker vold. Der er kun én part, der ønsker volden, og der er kun én part, der begår overfald: Højreekstremisterne.
For det andet tegner medierne ikke desto mindre et helt andet billede. Jyllands-Postens overskrift var: "Nyt voldeligt højre-venstre sammenstød". Og mens Politikens overskrift var mere afdæmpet, blev Politikens artikel indledt med ordene: "Endnu et kapitel i konflikten mellem venstre- og højreorienterede grupper i Århus blev natten til lørdag føjet til". Politiken forsøger endvidere målrettet at skabe billedet af en ønsket konflikt, når de beder politidirektør Jørgen Illum om at vurdere, om der er tale om en "optrapning i de voldsomme sammenstød mellem byens stærkt højreorienterede miljøer og venstrefløjsaktivister".
Kan vi ikke snart blive enige om, at det her ikke er spor mere "konflikt" mellem to parter end f.eks. voldtægt, røverier og andre overfald er det?
Tak for Jeres kommentar til:
http://colonos.wordpress.com/2008/11/01/violent-racism-in-the-duck-pond-danish-anti-racist-viciously-attacked/ :
# wolf Says:
Sunday, November 2, 2008 at 08:52 (411) edit
To be fair, those words aren’t necessarily the newspaper’s choice of words. They appear to have been spoken by a friend of the victim that witnessed the crime. Only later in the article does the paper give the impression that this is an example of a conflict between two warring groups, which is thoroughly incorrect: over and over again, right-extremists attack left-wingers, who have done nothing of that kind in return. There’s no conflict, just one group of attackers.
========================
Her er et forsoeg paa et svar:
Well, if we really have to be fair, although I did think I was fair (there’s lots more to be said about that filthy rag), - then we would have to recognise that leftist-ish activist groups also have a history of attacking right-extremists, perhaps not in the same manner - and how could that be anyway, since they are so very different kinds of groups?!? - but nevertheless, there is historically and in general a very strong tension between far left and far right that is sometimes expressed violently.
This might not actually be the case here - and so there is maybe no conflict between the specific anti-racist network in Aarhus and White Pride in Aarhus, but there has for more than a hundred years been such a conflict within the two wider movements that those groups belong to respectively.
There is no point denying that the left and anarchists take such actions occasionally - as a matter of fact, the anarchists should take for affirmative action and get rid of the white man’s power and his ruling classes once and for all.
Who would take a little pen knife to a lion’s cheek and say “it’s just a liberal measure, a little tease�
If you confront the powers of evil you have to be prepared to take the step fully and eradicate the oppressing forces; else they just bounce back, as we have seen since the French Revolution.
Social-democracy and nicey-nicey, liberal, pedestrian attitudes, like unionising for better wage-slavery conditions, only encourage the powers that be - it hardly constitutes an enemy to take serious and leaves humanity stranded in misery.
Jeg finder det decideret skræmmende, at JP så konsekvent forsøger at legitimere de højreekstreme voldspsykopaters gentagne voldelige overfald på højrefløjen. Tendensen er helt klar: De voldelige overfald initieres med ganske få undtagelser altid af højrefløjen og er rettet imod venstrefløjen. Hvem kan mon nævne mig en århusiansk højrefløjspolitiker, der er blevet voldeligt overfaldet af venstrefløjen? Alligevel forsøger JP konsekvent at dække over denne klare tendens ved at fremstille det som en art bandekrig mellem to grupper, der er "lige gode om det". Det bringer ubehagelige mindelser om den borgerlige presses store forståelse for de unge nationalkonservatives voldelige overfald på venstreorienterede i tredivernes Danmark ...
Det er ikke bare et overfald. Nazisterne prøver at skræmme deres politiske modstandere til at holde kæft, ved systematisk brug af vold og trusler. Den slags ligner mere terrorisme end et banalt overfald.
Jeg er ikke helt overbevist om, at Jyllands-Posten ligefrem forsøger at legitimere højrefløjens vold, også selv om de har en vis tradition, som de gerne lever op til.
Hvis vi går nogle år tilbage i tiden, var venstrefløjen karakteriseret ved slagord om revolution, og visse dele benyttede sig af vold. Selv om det er ved at være en del år siden, så skal man ikke forvente, at en konservativt indstillet avis sådan uden videre følger med tiden. I deres optik er der stadig kold krig og kommunistiske trusler. Med konservative skyklapper af dén størrelse er det helt oplagt at tro, at der er tale om to voldsfronter, der er oppe at slås.
Endvidere er Jyllands-Posten karakteriseret med et meget sort/hvidt syn. Man vil ser sig selv som den "gode" part, og alle andre som de "onde". Hvis man begynder at snakke om den ene modstander som mindre ond end den anden, så risikerer man at underminere ens egen godhed. Det er meget nemmere at sige, at det er to grupper, som er helt fremmede for en selv, som ligger i konflikt, så man ikke skal tænke på ens egen rolle i sagen.