Pernilles principper

| No Comments |
Lixtal: 58Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
For blot et halvt år siden meldte Pernille Rosenkrantz-Theil sig ud af Enhedslisten, fordi hun mente, at Enhedslisten ikke ville stå ved sine principper. Det fremgår ikke mindst af et indlæg, som Pernille Rosenkrantz-Theil for nyligt bragte på sin blog, men også i hendes oprindelige kritik, der fik hende til at melde sig ud, var dette det gennemgående tema.

I dag meddeler Pernille Rosenkrantz-Theil så, at hun har meldt sig ind i Socialdemokratiet, og det kan der jo være nogle årsager til:

Enhedslisten har flyttet sig så meget til højre, og Socialdemokratiet har flyttet sig så meget til venstre, at denne principfaste Pernille Rosenkrantz-Theil føler, at Socialdemokratiet i højere grad end Enhedslisten lever op til hendes fastholdte principper.

Eller måske har Pernille Rosenkrantz-Theils egne principper gennemgået en udvikling, hvor hun efterhånden har lagt socialismen bag sig, og er blevet (meget) mere borgerlig - i en sådan grad, at heller ikke SFs partiprogram var passende. Dette store spring undrer Frank Aaen (EL) sig også over.

Endelig kan det være, at Pernille Rosenkrantz-Theils principper måske især fandtes i hendes hovede, men ikke i hendes hjerte, da hun var en del af Enhedslisten: At hun nok beherskede den røde retorik og de røde holdninger, men efterhånden måtte indse, at hun inderst inde ikke ønskede dem.

Personligt tror jeg, det er en kombination af de to sidste muligheder. At Pernille Rosenkrantz-Theil har haft en lille borgerlighed i hjertet, der langsomt har fået hende til at føle sig mindre hjemme i Enhedslisten, og mere hjemme i Socialdemokratiet. Det bliver interessant at se, om hun vil kunne indordne sig under de mange af Socialdemokratiets beslutninger og holdninger, som hun tidligere har kritiseret, herunder Socialdemokratiets tilslutning til VKO-regeringens udlændinge- og intrgrationspolitik, den svage opbakning til samfundets minoriteter og samfundets udsatte grupper, den reelle holdning til religionslighed, NATO- og EU-venlighed, m.v. Det parti, som hun for blot få år siden udtalte, at man ikke kan stole på.

Efter min mening klinger det hult, at Pernille Rosenkrantz-Theil kritiserede Enhedslisten for ikke ville stå ved sine principper, og i stedet indrettede sin politik efter, hvad der var muligt at få stemmer på, når hun efterfølgende siger:

Den manglende styring af de politiske processer i Enhedslisten medvirker efter min mening til, at partiet næppe nogensinde bliver andet end en irriterende sten i skoen.
Det må være hendes eget, personlige valg, hvor hun vil stå. Men det ville klæde hende, om hun trak sine mange klager over Enhedslisten tilbage og i stedet vedkendte sig, at det ikke var Enhedslisten, der fraveg Enhedslistens principper, men hende selv.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 04.12.2008 09:29.

Forrige indlæg: Software kan gøre os smukkere

Næste indlæg:Mere dobbeltmoral fra Pia Kjærsgaard

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.