Et simpelt svar er en reduktion til ja/nej, for/imod, enten/eller, os/dem, godt/ondt, fårene/bukkene eller enhver anden form for sort/hvid-konklusion.
Det simple svar er "stort", fordi det dækker over overskueligt meget. De "store" svar på tilsvarende "store" spørgsmål involverer så mange elementer, der griber ind i hinanden på kryds og tværs i et kaleidoskopisk mønster, så mange kombinationer af parametre, så mange antagelser, så mange sløjfer af årsag og virkning, at de umuligt kan analyseres og efterprøves.
"Finanskrisen er kapitalismens falliterklæring" er et "stort" svar. "Israel har ret til at besvare angreb i Gaza" er også et "stort" svar. Og det er "terrorister skal bekæmpes" også.
En intelligent og løsningsorienteret person kan imidlertid ikke bruge de "store" svar til noget, fordi de dækker over så meget, at svarene ikke kan afprøves. De kan ikke bruges til at opnå indsigt eller til at finde løsninger med. Djævelen gemmer sig som altid i detaljerne, og dem er der mange af.
Det simple svar er "stort", fordi det dækker over overskueligt meget. De "store" svar på tilsvarende "store" spørgsmål involverer så mange elementer, der griber ind i hinanden på kryds og tværs i et kaleidoskopisk mønster, så mange kombinationer af parametre, så mange antagelser, så mange sløjfer af årsag og virkning, at de umuligt kan analyseres og efterprøves.
"Finanskrisen er kapitalismens falliterklæring" er et "stort" svar. "Israel har ret til at besvare angreb i Gaza" er også et "stort" svar. Og det er "terrorister skal bekæmpes" også.
En intelligent og løsningsorienteret person kan imidlertid ikke bruge de "store" svar til noget, fordi de dækker over så meget, at svarene ikke kan afprøves. De kan ikke bruges til at opnå indsigt eller til at finde løsninger med. Djævelen gemmer sig som altid i detaljerne, og dem er der mange af.
"Små" svar på tilsvarende "små" spørgsmål kan efterprøves og vurderes, fordi de har relativt få variable, der kan skrues på, når de skal vurderes.
"Alle i Mellemøsten ville være bedre tjent med fred" er et "lille" svar, som der hurtigt kan nås konsensus omkring. "Man kan kun udrydde Islam i Europa gennem etnisk udrensning" er også et "lille" svar. Og det er "vi får ikke flere læger af at privatisere sygehusene" også.
Små svar kan afvises med simple, store svar. Det lille svar: "Israel rammer uskyldige civile og børn" kan affærdiges med det store svar: "Men det undskylder ikke, at Gaza angriber Israel!" Derfor er de store svar ikke alene behagelige, for man slipper for at skulle sætte sig ind i så mange facetter af den sag, man har en mening om, men også fordi de gør det muligt at affærdige de mange små svar med en for/imod-holdning.
Det store svar er en afstandstagen fra kaos. De små svar er en rejse ind i mørket, og jo mere, man sætter sig ind i en sag, desto flere elementer får man øje på. De mange sammenhænge, de mange grader af påvirkning af sagen og dens mange facetter efterlader en ude af stand til at være for eller imod. Dette er årsagen til, at eksperter aldrig kan give et klart svar, for de ved bedre. Klare, simple svar er kun for dumme mennesker, og eksperter er netop ikke dumme mennesker i deres felt.
Simple, "store" svar standser debatter, men de løser ikke problemer. Politikere, der efterlyser "klart sprog", eller som siger tingene "som de er", søger simple, store svar, der ikke kræver indsigt, og som ikke giver anledning til en løsning af de problemer, de hævder at søge løsninger på.
Svaret på et "stort" spørgsmål er ikke sort eller hvidt. Svarene (i flertal) ligger heller ikke i den grå zone midt imellem, men i et bredt farvespektrum, og med lyde, lugte, smag, indfølelse og hukommelse, retning og stadig bevægelse.
De mange "små" svar og erkendelser gør det umuligt at være for eller imod. Verden bliver kompliceret og detaljeret, og man kan ikke længere dømme ud fra en simpel målestok. Man må, som Spark Matsunaga engang pointerede, afskaffe høgene og duerne til fordel for flere ugler: I stedet for at dømme, mene og tale må man lære, tænke og lytte.
"Alle i Mellemøsten ville være bedre tjent med fred" er et "lille" svar, som der hurtigt kan nås konsensus omkring. "Man kan kun udrydde Islam i Europa gennem etnisk udrensning" er også et "lille" svar. Og det er "vi får ikke flere læger af at privatisere sygehusene" også.
Små svar kan afvises med simple, store svar. Det lille svar: "Israel rammer uskyldige civile og børn" kan affærdiges med det store svar: "Men det undskylder ikke, at Gaza angriber Israel!" Derfor er de store svar ikke alene behagelige, for man slipper for at skulle sætte sig ind i så mange facetter af den sag, man har en mening om, men også fordi de gør det muligt at affærdige de mange små svar med en for/imod-holdning.
Det store svar er en afstandstagen fra kaos. De små svar er en rejse ind i mørket, og jo mere, man sætter sig ind i en sag, desto flere elementer får man øje på. De mange sammenhænge, de mange grader af påvirkning af sagen og dens mange facetter efterlader en ude af stand til at være for eller imod. Dette er årsagen til, at eksperter aldrig kan give et klart svar, for de ved bedre. Klare, simple svar er kun for dumme mennesker, og eksperter er netop ikke dumme mennesker i deres felt.
Simple, "store" svar standser debatter, men de løser ikke problemer. Politikere, der efterlyser "klart sprog", eller som siger tingene "som de er", søger simple, store svar, der ikke kræver indsigt, og som ikke giver anledning til en løsning af de problemer, de hævder at søge løsninger på.
Svaret på et "stort" spørgsmål er ikke sort eller hvidt. Svarene (i flertal) ligger heller ikke i den grå zone midt imellem, men i et bredt farvespektrum, og med lyde, lugte, smag, indfølelse og hukommelse, retning og stadig bevægelse.
De mange "små" svar og erkendelser gør det umuligt at være for eller imod. Verden bliver kompliceret og detaljeret, og man kan ikke længere dømme ud fra en simpel målestok. Man må, som Spark Matsunaga engang pointerede, afskaffe høgene og duerne til fordel for flere ugler: I stedet for at dømme, mene og tale må man lære, tænke og lytte.
Leave a comment