Ingeniører er om nogen vant til udtrykket "for practical purposes", der ikke har nogen god dansk oversættelse. (Jo, "til praktiske formål" er den korrekte og dækkende oversættelse, men dette udtryk benyttes bare ikke, og så ved man ikke, hvad det hentyder til). Udtrykket dækker over, at ens resultater eller metoder måske ikke er helt så præcise og stringente, som en matematiker eller fysiker ville kræve, før de ville finde det bevist, at resultaterne eller metoderne ville virke i praksis.
Men ingeniørerne skal dog lære, hvad udtrykket dækker over. Under en forelæsning spurgte en elev derfor, hvad professoren egentlig mente med "for practical purposes", og det forklarede professoren således:
Først kaldte professoren fem unge mænd og fem unge kvinder ned fra salen i auditoriet. Han bad dem stille sig op i to rækker overfor hinanden: Kvinderne ved den ene væg, og mændene ved den anden.
"Move closer as you stay in line". De to rækker bevægede sig tættere på hinanden.
"And closer". De studerende bevægede sig igen tættere på hinanden.
Dette gentog sig et par gange, lige indtil de stod med næserne næsten mod hinanden, og professoren råbte:
Men ingeniørerne skal dog lære, hvad udtrykket dækker over. Under en forelæsning spurgte en elev derfor, hvad professoren egentlig mente med "for practical purposes", og det forklarede professoren således:
Først kaldte professoren fem unge mænd og fem unge kvinder ned fra salen i auditoriet. Han bad dem stille sig op i to rækker overfor hinanden: Kvinderne ved den ene væg, og mændene ved den anden.
"Move closer as you stay in line". De to rækker bevægede sig tættere på hinanden.
"And closer". De studerende bevægede sig igen tættere på hinanden.
Dette gentog sig et par gange, lige indtil de stod med næserne næsten mod hinanden, og professoren råbte:
"Stop! Now you're close enough - for practical purposes".
Enhver ingeniær ved spledes, at udtrykket "for practical purposes" betyder, at så mange mulige variationer er dækket ind, at det i praksis vil være næsten umuligt at finde matematikerens eller fysikerens eksempel på, at de havde ret i, at det ikke var bevist. Hvis man skulle opfylde matematikernes eller fysikernes krav om bevis, ville det være så omkostningsfyldt på grund af utallige livremme, seler, bukseknapper og gummiforinger, at det ikke ville kunne betale sig. Hellere dække 99,99% til 100% pris end 100% til 1000% pris.
"For practical purposes" betyder, at man slet og ret har gjort det rigtigt, og at alt andet er petitesser, som ikke har nogen som helst relevans i det virkelige liv, hvor resultatet af ingeniørens arbejde bliver taget brug.
(Her bør jeg indskyde, at matematikken og fysikken er uvurderlige redskaber, og at ingen ingeniør ville være i stand til at begå "for practical purposes"-løsninger uden at støtte sig op af en lang række teoremer og metoder, som ikke ville være fremkommet, hvis matematikerne og fysikerne benyttede sig af "for practical purposes"-metoder. Det er netop til praktiske formål, at man kan tillade sig at gøre det.)
"For practical purposes" er efter min mening et yderst sundt princip i også bredere forstand end ingeniørkunsten, og jeg ved, at langt de fleste mennesker også lever efter denne metode:
Når jeg laver mad, så har maden "fået nok", når temperaturen og tiden har været "tæt nok på". Hvis jeg benyttede mig af et præcisionstermometer og et atomur til tilberedelse af maden i en almindelig ovn, ville jeg være idiot.
Hvis jeg ser, at en person de sidste 100 gange har været ligeglad med lysreguleringen og bare er gået over, når ikke der kom biler, så regner jeg også med, at vedkommende vil være ligeglad næste gang. Selv om det ville være principielt korrekt at fastholde, at jeg jo ikke kan vide, om han vil ignorere lysreguleringen næste gang, ville folk nok spekulere på, om min indlæringsevne og deduktionsevne var beskadigede, hvis jeg insisterede på, at man intet kunne sige om hans adfærd ved næste møde med lysreguleringen. 100 observationer med identisk udfald er "sikkert nok".
Jeg kan også hurtigt regne ud, at der er en non-zero sandsynlighed for, at alle atomerne i min krop spontant henfalder på én gang, så jeg bliver omdannet til gammastråling, men hvis jeg af den grund begynder at skæve nervøst til min venstre hånd af angst for, at den forsvinder, så ville folk overveje at få mig indlagt. Lav sandsynlighed er "lav nok".
Min bil parkerer jeg også i båsen cirka midt mellem de hvide streger, og mens ingen peger fingre, hvis jeg lige bakker ud og kører ind igen, fordi parkeringen blev lidt for skæv, så ville folk se sig om efter det skjulte kamera, hvis jeg også checkede efter med målebånd og korrigerede derefter. Cirka midt i er "præcist nok".
Jeg ved, at jeg påvirker den røde plets bane på Jupiter ved blot at møblere mit hjem, fordi alt påvirker alt, men hvis jeg vender fjernsynet med skærmen mod væggen, fordi jeg tror, at lige dette træk vil redde verden fra undergang, er jeg et fjols. De små påvirkninger er "lidt nok" til at jeg kan være ligeglad.
Vi begår alle en lang række "godt nok til praktiske formål"-handlinger hele tiden, fordi alt andet ville være fuldstændig åndsvagt i dagligdagen.
Hvis ingeniørens udgave af "for practical purposes" handler om omkostningerne for at få den sidste, i næsten alle henseender ligegyldige detalje med, så handler hverdagsudgaven af "til praktiske formål" om at stoppe, før man gør sig selv dum.
Det er gyldigt og ønskeligt at føre akademiske diskussioner omkring filosofiske fortolkninger for at nå til erkendelse om erkendelse, at sikre sig langt bedre beviser end "enhver kan gennemskue" i en retsstat for at undgå at straffe uskyldige, og at være stringent i videnskabelige udredninger med henblik på udvikling eller opdagelser. Det er bare kun relevant i specielle situationer. I alt andet end meget afgrænsede situationer er det sådan, at hvis noget hopper som en frø og kvækker som en frø, så er det yderst sjældent noget andet end en frø. Jeg får en parkeringsbøde, selv om jeg forklarer parkeringsvagten, at bilen i stoflig forstand stort set er en sky af intethed; Ribers beholder mig i deres register, selv om jeg fortæller, at penge er et menneskeskabt fænomen med konsensus-betinget repræsentativ værdi; og Dansk Folkeparti er fascister, selv om de fleste af dem påstår noget andet. Tæt nok på er tæt nok på, og man gør sig bare dum, hvis man påstår noget andet.
Akademiske overvejelser er velkomne og nødvendige, men de har også deres egen begrænsning og virkefelt, og de allerfineste akademiske detaljer har reelt ingen betydning - til praktiske formål.
Enhver ingeniær ved spledes, at udtrykket "for practical purposes" betyder, at så mange mulige variationer er dækket ind, at det i praksis vil være næsten umuligt at finde matematikerens eller fysikerens eksempel på, at de havde ret i, at det ikke var bevist. Hvis man skulle opfylde matematikernes eller fysikernes krav om bevis, ville det være så omkostningsfyldt på grund af utallige livremme, seler, bukseknapper og gummiforinger, at det ikke ville kunne betale sig. Hellere dække 99,99% til 100% pris end 100% til 1000% pris.
"For practical purposes" betyder, at man slet og ret har gjort det rigtigt, og at alt andet er petitesser, som ikke har nogen som helst relevans i det virkelige liv, hvor resultatet af ingeniørens arbejde bliver taget brug.
(Her bør jeg indskyde, at matematikken og fysikken er uvurderlige redskaber, og at ingen ingeniør ville være i stand til at begå "for practical purposes"-løsninger uden at støtte sig op af en lang række teoremer og metoder, som ikke ville være fremkommet, hvis matematikerne og fysikerne benyttede sig af "for practical purposes"-metoder. Det er netop til praktiske formål, at man kan tillade sig at gøre det.)
"For practical purposes" er efter min mening et yderst sundt princip i også bredere forstand end ingeniørkunsten, og jeg ved, at langt de fleste mennesker også lever efter denne metode:
Når jeg laver mad, så har maden "fået nok", når temperaturen og tiden har været "tæt nok på". Hvis jeg benyttede mig af et præcisionstermometer og et atomur til tilberedelse af maden i en almindelig ovn, ville jeg være idiot.
Hvis jeg ser, at en person de sidste 100 gange har været ligeglad med lysreguleringen og bare er gået over, når ikke der kom biler, så regner jeg også med, at vedkommende vil være ligeglad næste gang. Selv om det ville være principielt korrekt at fastholde, at jeg jo ikke kan vide, om han vil ignorere lysreguleringen næste gang, ville folk nok spekulere på, om min indlæringsevne og deduktionsevne var beskadigede, hvis jeg insisterede på, at man intet kunne sige om hans adfærd ved næste møde med lysreguleringen. 100 observationer med identisk udfald er "sikkert nok".
Jeg kan også hurtigt regne ud, at der er en non-zero sandsynlighed for, at alle atomerne i min krop spontant henfalder på én gang, så jeg bliver omdannet til gammastråling, men hvis jeg af den grund begynder at skæve nervøst til min venstre hånd af angst for, at den forsvinder, så ville folk overveje at få mig indlagt. Lav sandsynlighed er "lav nok".
Min bil parkerer jeg også i båsen cirka midt mellem de hvide streger, og mens ingen peger fingre, hvis jeg lige bakker ud og kører ind igen, fordi parkeringen blev lidt for skæv, så ville folk se sig om efter det skjulte kamera, hvis jeg også checkede efter med målebånd og korrigerede derefter. Cirka midt i er "præcist nok".
Jeg ved, at jeg påvirker den røde plets bane på Jupiter ved blot at møblere mit hjem, fordi alt påvirker alt, men hvis jeg vender fjernsynet med skærmen mod væggen, fordi jeg tror, at lige dette træk vil redde verden fra undergang, er jeg et fjols. De små påvirkninger er "lidt nok" til at jeg kan være ligeglad.
Vi begår alle en lang række "godt nok til praktiske formål"-handlinger hele tiden, fordi alt andet ville være fuldstændig åndsvagt i dagligdagen.
Hvis ingeniørens udgave af "for practical purposes" handler om omkostningerne for at få den sidste, i næsten alle henseender ligegyldige detalje med, så handler hverdagsudgaven af "til praktiske formål" om at stoppe, før man gør sig selv dum.
Det er gyldigt og ønskeligt at føre akademiske diskussioner omkring filosofiske fortolkninger for at nå til erkendelse om erkendelse, at sikre sig langt bedre beviser end "enhver kan gennemskue" i en retsstat for at undgå at straffe uskyldige, og at være stringent i videnskabelige udredninger med henblik på udvikling eller opdagelser. Det er bare kun relevant i specielle situationer. I alt andet end meget afgrænsede situationer er det sådan, at hvis noget hopper som en frø og kvækker som en frø, så er det yderst sjældent noget andet end en frø. Jeg får en parkeringsbøde, selv om jeg forklarer parkeringsvagten, at bilen i stoflig forstand stort set er en sky af intethed; Ribers beholder mig i deres register, selv om jeg fortæller, at penge er et menneskeskabt fænomen med konsensus-betinget repræsentativ værdi; og Dansk Folkeparti er fascister, selv om de fleste af dem påstår noget andet. Tæt nok på er tæt nok på, og man gør sig bare dum, hvis man påstår noget andet.
Akademiske overvejelser er velkomne og nødvendige, men de har også deres egen begrænsning og virkefelt, og de allerfineste akademiske detaljer har reelt ingen betydning - til praktiske formål.
Den bedste danske oversættelse af "for practical purposes", som faktisk bruges, er det lidt stærkere "for alle praktiske formåls skyld", som bl.a. er populært netop om/i naturvidenskabelige sammenhænge.
Jo, det er vel en bedre oversættelse, som jeg dog ikke selv er stødt på. Jeg ville nok hurtigt gennemskue, hvad der var ment, men formentlig fordi jeg jo allerede kender den på engelsk.
Indlægget var egentlig et udtryk for irritation over folk, der "hører ordene men ikke sangen", og som af en eller anden grund finder det yderst vigtigt at myrekneppe en sags sidste 0.001%, som ikke har nogen som helst relevans for alle praktiske formåls skyld. Livet er for kort til den slags folk.
Det minder mig om en diskussion jeg havde på nettet, omkring spørgsmålet om hvad årsagen er til, at man bliver forelsket. Der var en der fastholdt, at ALT omkring dette var forklaret med, at det bare var nogle bestemte kemiske stoffer, der virker i hjernen. Jeg argumenterede med, at en fagvidenskab som neurologi (eller hjerneforskning) altså ikke har monopol på at forklare noget, der også er alment-menneskeligt, som f.eks. forelskelse og kærlighed. Hvis en fyr f.eks. har problemer med sin kæreste, og spørger nogle venner: "Hvorfor f... blev jeg også forelsket i den dumme kælling?" så forventer han nok ikke et svar i retning af: "Fordi der blev produceret en masse dopamin i din hjerne, da du mødte hende!" Et sådant svar er ikke bare nørdet eller unødvendigt præcist, det må siges at være direkte forkert, også selv om det skulle være "videnskabeligt korrekt".
En anden betragtning, der faldt mig ind ved læsning af dit indlæg: I dagligdagen har vi en forventning om, at det er det mest sandsynlige, der altid sker, hvilket også er det mest hensigtsmæssige "for practical purposes". Men i virkelighed er det sådan, at der af rent statistiske grunde skal ske nogle mindre sandsynlige ting i løbet af dagen. Derfor kan vi have en oplevelse af, at en mindre sandsynlig hændelse skulle være "overnaturlig". F.eks. når man hører nogen i radioen sige et ord, som man samtidig læser i en bog. Det opleves som mystisk, men er i virkeligheden fuldstændig tilfældigt.
---
PS: dine indlæg er rimelig ofte inspirerende!
Jeg opfatter den ekstreme reduktionisme som mysticisme på lige fod med ekstrem holisme. Jeg gav eksemplet med påvirkningen af Jupiters røde plet som "ekstrem" holisme, og reduktionen af alt til "bare biologiske processer" er lige så uforklarende til praktiske formål. Det er sikkert rigtigt, men komplet ubrugeligt.
Tilfældige hændelser vil ofte falde i tilsyneladende korrelerende grupper, forudsat hændelserne skyldes et sæt af forskellige, uafhængige stokastiske processer. Hvis ikke de gjorde det, ville de falde med jævn distribution, og dermed netop ikke være tilfældige. (Hvis der ikke tillægges meningsforskel til de enkelte udfald, og man bare ser det "ovenfra", hvor mange tilfældigheder bare udgør den samme "støj", vil man til gengæld opdage, at de samlet set er normalfordelt.)