Udansk og utotalitær

| 1 Comment |
Lixtal: 58Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Danskhed er formentlig i det store hele det samme for en dansker, som russiskhed er for en russer, eller brasialianisme er for en brasilianer. Tilsvarende må det at være udansk eller "imod Danmark" være det samme for en dansker, som det må være for henholdsvis en brasilianer eller russer at være anti-brasiliansk eller anti-russisk. Det har nok i det hele taget været det samme at blive kaldt anti-landsmand, lige siden kong Akab i den kristne myte (i Første Kongebog i den kristne Bibel) kaldte Elias for en mand, der bragte ulykke over Israel og derfor skulle fordrives.

Omstændighederne, hvor den slags anklager er blevet brugt, har også været de samme siden den mytiske tid, hvor Akab ledede landet som diktator: Da brasilianere blev kaldt for anti-brasilianske, var det under brasilianske generalers militære regimer. Da russere blev kaldt anti-sovjetiske, var det under sovjettidens diktaturer. Kinesere blev kaldt landsforrædere under Mao. Betegnelserne er gennem historien blevet brugt om folk, der var kritiske mod systemet, eller som kæmpede for indbyggernes rettigheder og muligheder overfor systemet.

Hvis der blev fremstillet en film med titlen "Utyskerne" i Tyskland i dag om folk, der var kritiske mod den tyske regering, ville filmens bagmand blive til grin, men i 1930'erne var det særdeles farligt at blive betragtet som u-tysk.
Det er totalitarismen, som er fællesnævneren, når regimer kalder kritikerne af deres politik for anti-landsmænd eller landsforrædere. Det er folk, der ikke har nogen som helst forståelse for ideen om frihed, der bruger sådanne anklager, og det gør de, fordi de opfatter deres egen, personlige politik som identisk med landet, dets kultur og dets samfund.

Hvis man ønsker en voldsom, racistisk, destruktiv stat i Danmark, der har til hensigt at opnå landets lederes ønsker, uanset om midlerne så er mord og ødelæggelse, og er ligeglad med, om store dele af befolkningen sulter, så kan og vil man kalde alle de, der har kæmpet for menneskers lighed og rettigheder for udanskere og sig selv som dansker. Man har al den ret til at kalde sig selv for dansker og ens kritikere for udanskere, man ønsker sig, men man stiller man sig også dermed på samme totaliæ¦re side som kong Akab, de brasilianske generaler, Hitler, Mussolini og Stalin.

Hvis man derimod ønsker et land med lighed og personlig frihed, hvor man uden at frygte for følgerne kan kritisere landets ledere, så ser man ikke sine modstandere som "udanskere" eller landsforrædere, bare fordi de er uenige, netop fordi man ser andre muligheder for at være dansker end ved at have ens egne holdninger.

Og hvis man ønsker et land med lighed og frihed, der ikke ledes af et totalitaristisk styre, så gør man klogt i at gennemskue, hvad det i virkeligheden betyder, når et parti kalder danskere for landsforrædere for at være kritiske, kalder dem eks-danskere for at skifte religion, eller når det siger om sin politik, at den slet og ret handler om "danskhed".

1 Comment

Nogle af os danskere venter stadig på en fyldestgørende definition af begreber som "dansk", "dansker", "danskhed" og hvad nu.

Er en "dansker" en borger i Danmark? Det ville gøre en masse mennesker som Pia ikke kan lide til danskere. Fy for den.

Er en "dansker" én der er født i Danmark? Hvad så med førstegenerationsmuslimernes nyfødte? Hvad med de mødrer som føder i Danmark, og derefter udvises? Kan man udvise en danskers forældre fordi de ikke er danskere?

Er "danskhed" juletræer? Flæskesteg? Pølser? Julemanden? Øl? Torsk? Sild? Dannebrog? Ingen af disse effekter er af "dansk" oprindelse.

Er Sønderjylland Danmark? Hvad med Skåne? Slesvig/Holstein? Det nordligste Polen? Grøndland? Island? De Vestindiske Øger? I så fald, hvornår?

Taler de "dansk" i Vendsyssel? På Bornholm? I Sønderjylland? På vestkysten? I det indre København? De taler i hvert fald ikke samme sprog.

Hvad med Jeppe på Bjerget, vores allesammens Holberg? Ok, han var nordmand, men Norge var jo også dansk.

SÃ¥...

Folk kalder ganske rigtigt ting det de har brug for, for at opnå det de vil. Myten om Danerne og "det danske" er også ganske rigtig væsensidentisk med det tredje riges mytedannelse om Faderlandet, Arierne og den forvredne, misforståede version af Nietzsches overmenneske.

En hurtig fællessang:

"Når jeg ser et rødt flag smælde,
ved jeg at det kongevælde,
jeg forstod som ikun mit,
mest af alt har været dit."

Godnat og sov godt.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 26.01.2009 07:28.

Forrige indlæg: Uddrag af politiets egnethedstest

Næste indlæg:De første 100 ting efter en Windows-installation

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.