Olie og vand kan som bekendt ikke blandes, og som analogi gælder denne sandhed også visse ideologiske holdninger. To religioner, der hver især kræver, at den anden religion underordner sig, kan ikke bare være enige. I et politisk møde kan en politisk holdning om ubetinget pacifisme vil ikke overleve at være i stue med en politisk holdning, der inkluderer brugen af vold for at få sin vilje. Nogle ting udelukker simpelthen hinanden. Hvis parterne er for uenige, især om grundforudsætninger for debat eller adfærd, opstår der ikke nogen sød musik af, at modsætningerne mødes. Der bliver kævl, splid og disharmoni; skulle en harmonisk tone opstå, er den kortvarig og tilfældig.
Hvis man trækker to sådanne inkompatible grupper ind i et rum, skal man ikke forvente, at de når til nogen enighed eller større forståelse. I stedet må man forvente, at den stærkest repræsenterede gruppe får den svagest repræsenterede til at tie - blot ikke i erkendelse af uret, men efter ren og skær udmattelse.
Som vært kan man ikke påberåbe sig neutralitet. Man har taget den ene deltagers part ved invitationen. Eller sagt lidt billedligt: Hvis man sætter et lam og en løve i samme rum, har man taget løvens parti.
Eller med et andet billede: Hvis man lader døren stå åben for fri brydekamp for enhver deltager, der måtte ønske at være med, vil kun den mest beskidte af alle forblive lige så ren, som da han begyndte. Man har således valgt at lade den mest beskidte af alle sætte standarden, og markerer dermed som vært sin holdning til nyvaskede habitter.
I en brydekamp med et svin bliver begge parter beskidte, men svinet kan lide det. Med dette sidste billede har vi situationen, hvor man inviterer den gruppe, som Carsten Agger har døbt "skrigosfæren", ind i et rum - f.eks. i kommentarfunktionen på en blog - i den tro, at man kan bringe dem og andre parter til samtale og få noget fornuftigt ud af det. Det får man ikke. I stedet degenererer "diskussionen" omgående til personangreb og mudderkastning. Tilsyneladende har skrigosfæren et uudtømmeligt behov for at komme ud med deres had, og i samme øjeblik, at et debatforum eller en blog overhovedet giver dem mulighed for det, skal de nok dukke op. De lærer hurtigt, hvor de er velkomne, og så er stilen lagt det pågældende sted, fordi de oversvømmer stedet. Hvis man vælger at deltage sådan et sted, så ved man, hvad man får ud af det: Søle på fingrene og ælte på tøjet, og ikke andet. Skrigosfæren kan lide det, og værten har demonstreret, hvad der er hans eller hendes ønskede niveau.
Værten kan oprigtigt ønske dette niveau, eller måske er værten slet og ret naiv - en nyttig idiot for skrigosfæren, som i misforstået tolerance mener, at hvis han eller hun holder mikrofonen for fornuftige mennesker, så medfører det af årsager, der må stå hen i det dunkle, en tilsvarende forpligtelse til også at holde den for de folk, der bare vil bøvse i den. Endelig kan det være, at værten simpelt hen ønsker at tiltrække så megen aktivitet som muligt, hvadenten det er for økonomisk vinding, eller for at stive sit eget ego af i en illusion af at være populær.
Hvis olie og vand skal blandes, kræver det tilsætningen af nogle kemiske midler - og i en debat hedder de moderation og censur fra en eddikesur vært. Det kan ikke ske ved at lade de to parter komme til på hver deres præmisser. Det kræver indgriben, udelukkelse, sletning og tilsvarende ansvarlighed fra værtens side.
Jeg skrev lige en kommentar ovre hos Raapil, som jeg citerer, eftersom den er relevant for det her indlæg:
Forestil dig, at du har en svømmepål, som du egentlig gerne vil stille til rådighed for alle i hele kvarteret.
Imidlertid ved du, at kvarteret hærges af en ungdomsbande, hvis medlemmer altid tisser i vandet, så snart de kommer i. Så snart banden er kommet, er der derfor ingen andre, der har lyst til at være i vandet.
Som ejer af svømmepølen er der nu to ting, du kan gøre: Insistere på, at alle i demokratiets og frihedens navn har lov til at være der uanset hvad, eller insistere på et vist niveau af opførsel hos dine badegæster, så der er plads til så mange som muligt.
Du har *ret* til at træffe begge afgørelser - Det er din svømmepøl, dvs. det er dig, der er værten. I det ene tilfælde er der reelt kun plads til dem, der tisser i vandet, fordi de er de eneste, der kan holde ud at plaske rundt i deres eget og andres pis, i det andet er der ikke plads til dem, der tisser i vandet.
Nogle vælger det ene, nogle vælger det andet. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.
Udmærket analogi, og det er nok også slut med min deltagelse derovre.
Når man inviterer svinene ind i stuen, bliver stuen til en svinesti, som jeg har sagt i en tilsvarende sammenhæng.