Da Anders Fogh Rasmussen (V) talte om Irak-krigen, var det ikke svært for ham at sige om eksistensen af masseødelæggelsesvåben, at det ikke var noget, de troede, men noget, de vidste. Om miljøet var det også nemt nok at forklare, at hverken fugl, fisk eller frø havde fået det værre som resultat af regeringens klimapolitik.
Men når det kommer til hans post som NATOs næste generalsekretær, så er han utrolig dårlig til at lyve.
Hvor svært er det at sige: "Nej, jeg er ikke interesseret"?
Problemet for Anders Fogh Rasmussen er selvfølgelig, at hvis han officielt udtrykker, at han ikke er interesseret, så bliver han faktisk enten vraget, eller også er det alt for nemt at påpege, at han har løjet adskillige nationer op i deres åbne ansigt, når først han får jobbet. Det er faktisk meget svært, hvis ikke umuligt, at sige: "Nej, jeg er ikke interesseret" i jobbet, hvis han reelt ønsker jobbet.
Derfor hører vi ham i stedet nægte at udtale sig eller tale udenom ved at sige, at han ikke er kandidat. Det sidste er nemlig ikke hans eget valg, og derfor kan han godt udtrykke sig sådan. Det er imidlertid heller ikke et svar på, om han er interesseret.
Hvis Anders Fogh Rasmussen virkelig ikke var interesseret i jobbet, ville det jo være en smal sag blot at sige det: "Nej, jeg er ikke interesseret". Men fordi han netop ønsker jobbet, er han tvunget til at tale udenom eller nægte at udtale sig. Denne tavshed siger tilstrækkelig tydeligt: "Ja, jeg ønsker jobbet".
Men når det kommer til hans post som NATOs næste generalsekretær, så er han utrolig dårlig til at lyve.
Hvor svært er det at sige: "Nej, jeg er ikke interesseret"?
Problemet for Anders Fogh Rasmussen er selvfølgelig, at hvis han officielt udtrykker, at han ikke er interesseret, så bliver han faktisk enten vraget, eller også er det alt for nemt at påpege, at han har løjet adskillige nationer op i deres åbne ansigt, når først han får jobbet. Det er faktisk meget svært, hvis ikke umuligt, at sige: "Nej, jeg er ikke interesseret" i jobbet, hvis han reelt ønsker jobbet.
Derfor hører vi ham i stedet nægte at udtale sig eller tale udenom ved at sige, at han ikke er kandidat. Det sidste er nemlig ikke hans eget valg, og derfor kan han godt udtrykke sig sådan. Det er imidlertid heller ikke et svar på, om han er interesseret.
Hvis Anders Fogh Rasmussen virkelig ikke var interesseret i jobbet, ville det jo være en smal sag blot at sige det: "Nej, jeg er ikke interesseret". Men fordi han netop ønsker jobbet, er han tvunget til at tale udenom eller nægte at udtale sig. Denne tavshed siger tilstrækkelig tydeligt: "Ja, jeg ønsker jobbet".
Måske det er forklaringen på, at medierne er blevet ved med at køre historien, på trods af at de tilsyneladende ikke har haft nogen kilde?
AFR er så at sige selv "kilden" på grund af sin udtryksmåde!
Hvilken journalist der FØRST har stillet spørgsmålet, er jeg ikke klar over. Vedkommende har muligvis blot vurderet det som sandsynligt, uden at have nogen egentlig kilde ...