Da Hells Angels publicerede "Sjakal Manifestet", var der hurtigt en række højrefløjspolitikere, der hyldede det som sandheden - Søren Pind (V) ærgrede sig således på Twitter over, at sandheden på denne måde skulle overlades til Hells Angels.
Men hvad er det for en sandhed? Det har Pia Tobberup og Maja Kirchhoff Hesthave, der er hhv. eksperter i dansk og kommunikation, analyseret - i øvrigt på bestilling fra en instans, der ønskede en dygtig og objektiv analyse, kan jeg oplyse fra fortrolig kilde.
Det fremgår af analysen, at sandheden i bund og grund er ganske simpel, fordi Sjakal Manifestet ligefrem selv siger det: Dets formål er slet og ret at definere en bestemt gruppe mennesker. Men som Tobberup og Hesthave påpeger:
Endvidere er det tydeligt, at mens manifestet ikke nødvendigvis er racistisk motiveret - for Hells Angels' modstand mod disse mennesker kan meget oplagt være motiveret af, at de udgør en modstanderbande, og at racismen derfor kan være et sekundært element - så er det målrettet en bestemt etnisk gruppe, der "hovedsageligt [er] af arabisk herkomst". Disse mennesker er "sjakaler", og metaforen er gennemført: De piber og skriger og søger straks tilbage til deres egne, når de får tæv. De er stupide, arrogante og aggressive. De hader alt, hvad der er dansk, de respekterer ikke andre mennesker, de er arabere, muslimer og løgnere.
Men hvad er det for en sandhed? Det har Pia Tobberup og Maja Kirchhoff Hesthave, der er hhv. eksperter i dansk og kommunikation, analyseret - i øvrigt på bestilling fra en instans, der ønskede en dygtig og objektiv analyse, kan jeg oplyse fra fortrolig kilde.
Det fremgår af analysen, at sandheden i bund og grund er ganske simpel, fordi Sjakal Manifestet ligefrem selv siger det: Dets formål er slet og ret at definere en bestemt gruppe mennesker. Men som Tobberup og Hesthave påpeger:
“
”
[nogle af] modtagerne læser noget andet og mere ind i teksten. Af forskellige årsager slutter manifestets modtagere, at HA vil optræde som samfundets beskyttere og afhjælpe problemet med ’sjakalerne’.
I det hele taget minder retorikken til forveksling om en mild udgave af en række
politikeres udmeldinger om præcist samme etniske gruppe.
Den øvrige analyse gennemgår, hvordan Hells Angels fremstiller sig selv som et mindre af disse onder, idet de er værre kriminelle end Hells Angels. Dog er Hells Angels kriminelle nok til at kunne være den ene organisation, der kan benytte de midler mod "sjakalerne", som ingen andre kan tillade sig at bruge, står der mellem linierne: Vi andre bør vende det blinde øje til, mens Hells Angels rydder op i racen.
Selv erklærer manifestet, at det ikke er racistisk, hvilket kan anskues som et retorisk kneb, som en oprigtig holdning ud fra førnævnte mulige motivation, eller måske lidt af begge dele. Set fra Hells Angels' synspunkt kan dette være underordnet for slutresultatet: Det er den samme modstandergruppe, der bliver ramt, racisme eller ej. Er man imidlertid ikke selv involveret i Hells Angels, dvs. hvis ikke man har en holdning som bandemedlem, udgør banden af "sjakaler" ikke nogen konkurrerende bande; denne motivation for en eventuel modstand er således umulig. Det efterlader kun den modstand, der bygger på karakteristikken af "sjakalerne": En racistisk beskrivelse.
Hvis ikke de førnævnte politikeres hate speech alene er afslørende nok for deres racisme, så afslører enigheden i Hells Angels' "Sjakal Manifestet" det: Den eneste måde, de kan være enige i, at Hells Angels udtrykker sandheden, er ved at være enige i Hells Angels' stærkt racistiske beskrivelse. Er Hells Angels ikke nødvendigvis racistiske, må de folk være det, som opfatter Hells Angels' tekst som sandheden.
Spørgsmålet er derfor, Søren Pind og co.: Er I medlemmer af Hells Angels, eller er I racister?
Den øvrige analyse gennemgår, hvordan Hells Angels fremstiller sig selv som et mindre af disse onder, idet de er værre kriminelle end Hells Angels. Dog er Hells Angels kriminelle nok til at kunne være den ene organisation, der kan benytte de midler mod "sjakalerne", som ingen andre kan tillade sig at bruge, står der mellem linierne: Vi andre bør vende det blinde øje til, mens Hells Angels rydder op i racen.
Selv erklærer manifestet, at det ikke er racistisk, hvilket kan anskues som et retorisk kneb, som en oprigtig holdning ud fra førnævnte mulige motivation, eller måske lidt af begge dele. Set fra Hells Angels' synspunkt kan dette være underordnet for slutresultatet: Det er den samme modstandergruppe, der bliver ramt, racisme eller ej. Er man imidlertid ikke selv involveret i Hells Angels, dvs. hvis ikke man har en holdning som bandemedlem, udgør banden af "sjakaler" ikke nogen konkurrerende bande; denne motivation for en eventuel modstand er således umulig. Det efterlader kun den modstand, der bygger på karakteristikken af "sjakalerne": En racistisk beskrivelse.
Hvis ikke de førnævnte politikeres hate speech alene er afslørende nok for deres racisme, så afslører enigheden i Hells Angels' "Sjakal Manifestet" det: Den eneste måde, de kan være enige i, at Hells Angels udtrykker sandheden, er ved at være enige i Hells Angels' stærkt racistiske beskrivelse. Er Hells Angels ikke nødvendigvis racistiske, må de folk være det, som opfatter Hells Angels' tekst som sandheden.
Spørgsmålet er derfor, Søren Pind og co.: Er I medlemmer af Hells Angels, eller er I racister?
Leave a comment