oktober 2009 Archives

Sæbekassen er p.t. i en mindre betrådt fase på grund af diverse former for travlhed - herunder aktivitet i forbindelse med det forestående kommunalvalg - men en enkelt nyhed bør dog annonceres:

Amina har netop afsluttet sit studium, og er nu cand. mag. i religionshistorie. Hendes gennemsnit for kandidatretningen er 12, og hvis ikke hun dermed har opnået det højeste karaktergennemsnit, der hidtil er givet i dette fag, må de hidtidige indehavere af det bedste resultat fremover dele førstepladsen med Amina.

Amina har sidefag i psykologi, hvor hun også afsluttede faget med et 12-tal. Tillykke til Amina!

Danske Bank skiller sig ud fra de øvrige banker ved en markant lavere kundetilfredshed i følge EPN.

Jeg har også selv besluttet mig for at trække alle mine aktiver ud af banken i den hast, det er muligt uden særlige gebyrer. Det skyldes følgende erfaringer:

1. I december 2008, hvor finanskrisen var blevet en realitet, og Danske Bank forsøgte at minimere det uundgåelige tab, fandt min såkaldte bankrådgiver ud af, at dette ville være det helt rigtige tidspunkt at overføre stort set alle mine penge til de pensionsordninger, hvor kunderne mistede deres penge. Dette forhold var Danske Bank - og stort set resten af landet - bekendt med på dette tidspunkt. Det var simpelthen et forsøg på at snyde mig for flere hundrede tusinder kroner.

2. Da jeg på et tidspunkt oplevede misbrug af et af mine kreditkort, blev jeg mødt med åbenlys mistænkelighed fra bankens side. Den bankansatte, jeg talte med, bad mig vente, mens hendes kollega checkede mine konti fra sin terminal. Hun holdt nøje øje med mig, mens hun ekspederede den næste. Da hendes kollega havde checket mine konti, blev jeg mødt af en hel anden imødekommenhed grænsende til smisken. Mens det kan være behageligt at blive ekspederet af en person, der er interesseret i at hjælpe, som han pludselig blev, er det temmelig utilfredsstillende at se, hvor åbenlyst banken gør forskel på folk, der har en god økonomi og folk, der (måske) ikke har det. Det sender nogle meget tydelige signaler om, hvordan jeg vil blive behandlet, hvis jeg en dag sidder i en økonomisk problematisk situation.

3. Amina og en anden forælder var indehavere af den konto, hvor "klassekassens" beløb var indsat. De stod for at overdrage ejerskabet til to nye forældre, hvilket er en formalitetssag, der tager fem minutter. Men da de to forældre mødte i banken, blev de bedt om at gå igen og sætte en aftale i stand, eftersom banken prioriterede de øvrige kunder. (Her valgte min kæreste og den anden forælder prompte at ophæve kontoen, hvilket åbenbart faldt indenfor de prioriteringer, banken skulle efterleve.)

4. Jeg behøver næppe fremhæve Danske Banks rolle i omfattende svindelsager med Stein Bagger samt dens adfærd under finanskrisen.

5. Amina blev flere gange opfordret aktivt til at oprette kreditkort med en samlet kreditgrænse i størrelsesordenen kr. 20-30.000. Men da SU-styrelsen for nyligt blev forsinket, så hendes konto blev overtrukket, var banken meget modvillig til at acceptere en forøgelse af hendes kreditgrænse fra kr. 5.000 til kr. 10.000. Banken ville ikke engang lade hende flytte filial fra Aalborg til Nørresundby, hvor vi bor, fordi der var negativ saldo. De var ikke interesserede i at se kontohistorikken, der ellers ville have afsløret et relativt konstant cash flow, og som på ingen måde gav anledning til mistanke om, at Amina skulle være en dårlig betaler. Igen viser Danske Bank, at hvis man selv meget midlertidigt virkelig har brug for bankens støtte, så er det ikke i Danske Bank, man får den.

6. Det er muligt, at Danske Banks netbank har en del muligheder, men når der skal skrives særlige "howto" om, hvordan man bruger den på Linux og Mac, og jeg slet ikke har været i stand til at få den til at fungere på min installation af Windows Vista, som ikke ville godtage min personlige nøglefil, så er nok også andre IT-ting, Danske Bank ikke vil supportere. Herunder f.eks. en simpel beskyttelse mod phishing.

Jeg kan dog glæde Danske Bank med, at når vi har fundet vores fortrukne bedre alternativ, slipper Danske Bank for at bekymre sig yderligere om, hvorvidt Amina og jeg muligvis kunne være dårlige økonomiske indtjeningskilder.

Vores blog har i længere tid lidt under, at den ikke har noget logo, og at billederne af Amina og undertegnede er ved at blive lidt gamle. Det rådes der hermed bod på:

Der er ikke nødvendigt at være rød for at støtte den røde fløj. Det er bare den fløj, de fleste borgere ville støtte, hvis de et øjeblik kunne se bort fra de mere eller mindre nationalistiske, religiøse eller tilsvarende mystiske krav og forventninger om adfærd og holdninger, som alle tror, at man skal opfylde for at være en god samfundsborger. Hvis folk i stedet vurderede, hvad der gav dem selv den største fordel, ville de hurtigt samles i solidaritet.

Jeg føler mig f.eks. ikke særlig rød ud fra de betragtninger, der ofte associeres med venstrefløjen. Økonomisk ligger jeg i den høje ende, og også inden min partner har fået arbejde (hun afventer i skrivende stund blot sin sidste eksamenskarakter) har vi fået mærkatet "ressourcestærk familie". Mine solidaritetsfølelser med en befolkningsgruppe, der overvejende ikke er mere rød end Socialdemokratiet, kan ligge på et meget lille sted. Jeg føler skadefryd, ikke solidarisk indignation, når en højreorienteret arbejder modtager de uundgåelige økonomiske lussinger af at stemme på V, K eller O, og ville blot ønske, at vedkommende var nærværende nok til at forstå, hvor lussingen kom fra, så vi andre ikke også blev ramt af de partier, vedkommende var med til at stemme ind i regeringen. Det gælder iø¸vrigt også for indvandrere eller socialt svagtstillede grupper, som rent demografisk udgør andre grupper end min egen. Indvandrere, der stemmer på V, K eller O, har i mine øjne fortjent at blive udsat for det fremmedhad, som disse partier promulgerer. En arbejder, der stemmer på V, K eller O, har fortjent at se sine overenskomster blive knust.