TV-duel med to vindere

| No Comments |
Lixtal: 41Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
TV-duellen på TV2 mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF) var arrangeret af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Værten var hyret og betalt af de to partier, og partierne havde bestemt hvilke emner, der skulle diskuteres, skriver Jyllands-Posten i dag.

Mediernes fokus er, at seerne kan føle sig snydt, men måske burde medierne overveje, hvorfor de to partiledere har valgt at mødes i slagsmål for åben skærm. Jyllands-Posten nøjes med at konstatere, at DR mener, at politikere gør en indsats for at undgå kritisk journalistik. Men der ligger mere i det.

Når Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgår i et sådant fælles arrangement, er det ikke fordi begge partier mener, at netop de selv vil være i stand til at tryne modstanderen. Det er nemlig ligemeget, om de vinder eller taber, hvis de - som begge partier rigeligt har åbnet dørene for - ønsker at gå i regering sammen. Så er det i stedet en win-win situation, hvor enhver stemme, Helle Thorning-Schmidt måtte tabe mod Pia Kjærsgaard eller vice versa, ikke er tabt. De to partier præsenterer seerne for to muligheder: Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti. Vælger man ikke det ene, må man vælge det andet. I fraværet af de seks-syv andre muligheder, der til dels gives af de øvrige partier, kan man være mest enig med enten Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti. Samlet set vinder de begge på en sådan konstruktion.

Seerne bør derfor ikke være fortørnede over at være blevet snydt, men blot opmærksomme på, at TV2 har været såvel mikrofon- som kameraholder for Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis fælles valgkamp, som har et fælles regeringsgrundlag som mål.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 06.12.2010 16:16.

Forrige indlæg: Apartheid-drømme

Næste indlæg:Wacken Death Box: Documentation

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.