Tip til projektlederen

| 2 Comments |
Lixtal: 40Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Som projektleder har man ikke interesse i at bemande sit team med de dygtigste projektdeltagere.

Det kan måske lyde ulogisk, for som udgangspunkt burde man vel antage, at en projektleder ønsker at færdiggøre projektet såvel hurtigt som omkostningsbegrænset. Hvis man bemander projektet med middel-performere, kan man ikke regne med at indfri disse mål.

Men tænk over, hvad projektlederens interesse i produktet egentlig er. Hvad får projektlederen ud af, at virksomheden har fremstillet produktet? Ja, du gættede rigtigt: Sin månedsløn, ikke andet. Produktet selv er ikke nogen gave til projektlederen, som projektlederen kan tage med sig hjem bagefter. Virksomheden fremstiller ikke produktet for projektlederens skyld, men for at tjene penge til virksomhedens ejere, som sjældent tæller projektlederen. Projektlederens motivation for at færdiggøre produktet er alene at kunne demonstrere projektledelsesevner; selve produktet kunne ikke være mere ligegyldigt. Hvis du har et hold af middelmådige projektdeltagere, så kan du ikke gøre andet end at fortælle din chef hvor lang tid, projektet forventes at tage. Det er jo ikke din skyld, at det tager længere tid, end hvis de havde været dygtige projektdeltagere, og der er i øvrigt næppe den store risiko for, at din chef spørger ind til, hvorfor de enkelte projektdeltagere dog tager så lang tid.

(Her kan du dog blive fanget i den leg, der hedder "gæt mit tal". Den går ud på, at chefen har et ønske til projektets varighed, som du ikke er blevet delagtiggjort i. Når du kommer med dit første estimat, vil chefen spørge, om ikke der kan klippes en tå og skæres en hæl hist og her. Du går tilbage til dit team og forsøger at trimme projektet, og får nogle best-case bud for visse af estimaterne. Når du præsenterer chefen for dette nye tal, er det straks bedre, men stadig ikke helt perfekt. Dette spil gentager sig nogle gange, indtil du har gættet chefens tal. Her skal du blot sikre dig, at det ikke er din ende, der kommer på komedie, når det uundgåelige sker, og projektet ikke kan færddiggøres på den aftalte tid. Det er projektdeltagerne, der tager længere tid, end de havde lovet, hvilket til den tid også bliver essensen af din historie til chefen. Men det var et sidespring.)

Som projektleder ønsker man primært at have et job som projektleder. Når projektet er afsluttet, kommer der et nyt, som indebærer de samme opgaver. Det kan ret beset være ligemeget hvor lang tid, projektet tager. Faktisk er det en fordel at være projektleder på et evighedsprojekt, for så har man jobsikkerhed. Og skulle ens chef være ærgerlig over, at ens projekt ikke skrider tilpas hurtigt frem, er det nemt at pege fingre af de middelmådige performere, som man ikke kan gøre noget ved.

Det er straks værre, hvis man har en stærk performer: Projektet, og dermed ens job, er i fare for at være overstået hurtigere, og man kan ikke skyde skylden for den manglende fremdrift på den stærke performer.

Endnu værre er det, hvis den stærke performer kan mistænkes for at ville være projektleder. Ens chef vil sikkert bemærke den stærke performer, og man risikerer nemt at blive den projektleder, der skal erstattes. Der er kun ét at gøre i denne situation: Den stærke performer skal have en kniv i ryggen. Din loyalitet ligger på intet tidspunkt hos din projektdeltager, men hos dig selv og din chef. Giv indtryk af, at projektdeltageren ikke formår at producere noget brugbart, eller fortæl chefen om eventuelle problemer, som projektdeltageren kan give anledning til. Hvis projektdeltageren f.eks. føler, at chefen er efter ham (fordi du har givet chefen indtryk af, at projektdeltageren ikke formår at producere det ønskede), og nævner for dig, at han måske er nødt til at inddrage fagforeningen, kan det kun gå for langsomt at stikke ham til chefen.

Dermed ikke sagt, at man skal undgå de dygtigste folk. Hvis man har dygtige projektdeltagere, er de ufarlige, hvis blot de ikke har lederambitioner eller tillader sig at have en holdning, som de giver udtryk for. Det er derfor ikke sådan, at du skal til at lede efter middelmådige projektdeltagere. Du skal blot ikke ærgre dig det mindste over dem, hvis du får dem.

For god ordens skyld vil jeg påpege, at efter at have været udsat for min første projektleder, der til dato stadig nyder anerkendelsen af at være et af de største svin, jeg nogensinde har mødt, har jeg svoret, at jeg ikke vil være sådan en projektleder. Som projektleder er jeg der for mit team, og de skal kunne stole på mig.

2 Comments

Jeg tror ikke, at man kan være en god projektleder uden at være personligt interesseret i, at projektet lykkes. Hvis man gerne vil trække projektet ud, så man kan få sin månedsløn, vil man lede projektet dårligt. Hvis man er ligeglad med, om det lykkes, vil man også lede projektet dårligt.

Det gør ikke altid noget, for hvis projektet er bemandet med dygtige medarbejdere, kan de til en vis grad klare sig uden projektlederen. Men hvis projektlederen har travlt med at tage æren for alle succeser og stikke knive i ryggen på medarbejderne for alle fiaskoer (vi havde en sådan projektleder på CCI, som dog ikke var projektleder for mig men i en anden afdeling), og da han senere blev fyret og søgte arbejde der, hvor jeg allerede havde søgt hen, var det mig en ganske særlig fornøjelse at fortælle, hvad han havde gjort og hvorfor de ikke skulle ansætte ham. Der findes en særlig plads i helvede for projektledere, der lader deres medarbejdere tage skraldet, når de selv fucker op.

Men ellers minder overvejelserne mig om, hvorfor jeg hellere selv vil være stærk performer end projektleder. Dog, jeg er sikker på, at en god og engageret projektleder kan gøre hele forskellen for mange projekter. Hvis der overhovedet findes sådan nogle uden for den lukkede :-)

Hmmm, gik vist ud ad en tangent med eksemplet. Ville skrive:

Hvis projektlederen har travlt med at tage æren for alle succeser og stikke knive i ryggen på medarbejderne for alle fiaskoer, kan han gøre det til et sandt helvede for især de dygtigste medarbejdere, for det er dem, der kommer til at tage slæbet og redde det hele i land, mens kunden skælder ud - på dem.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 09.05.2011 17:54.

Forrige indlæg: LA-la kult

Næste indlæg:Oles Ordbog: Pamperi

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.