Livets skole

| No Comments |
Lixtal: 37Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Hvad vil det sige at have gået i livets skole? Skal man tro de, der har gået i denne skole, er det en uddannelse, der kan sidestilles med andre uddannelser, og især de videregående uddannelser. Livets skole er særdeles eksklusiv: Har man først taget en anden uddannelse, vil man ikke længere være i stand til at deltage i livets skole. Har man gået i livets skole, og efterfølgende tager en anden uddannelse, vil man endvidere miste sin ret til at kunne sige, at man har gået i livets skole.

Det er imidlertid svært at finde information om uddannelsesforløbet, og jeg har derfor foretaget en kortlægning af de kompetencer, som beherskes af individer, der giver udtryk for at have gået i livets skole. I livets skole forventes du at erhverve dig blandt andet følgende færdigheder:

Liv og helbred, herunder:

  • Brug af homøopati, akupunktur, healing, div. kosttilskud, m.v. til øget velvære.
  • Planlægning vha. horoskoper pga. deres gran af sandhed.
  • Optagelse af kreditlån uden bankens indblanding.
Videnskabsteori, herunder:

  • Videnskabsfolk ved ikke noget om det virkelige liv.
  • Videnskabsfolk er tit uenige.
  • Anekdotisk bevisførelse har størst vægt.
  • Videnskab er bare holdninger (kaldet "teorier"), og din egen holdning er lige så god som enhver anden.
  • Statistik er skalar-matematik (dvs. hvis statistikken siger én ud af 10, og de foregående 9 hændelser ikke er indtruffet, vil den næste hændelse indtræffe).
  • Der er altid kun to modsatte muligheder.
Kultur, samfund og geografi, herunder:

  • At holde dig ajour med væsentlige nyheder vha. BT og Ekstra Bladet.
  • At forholde dig kritisk til deltagerne i Robinson og Big Brother.
  • Kristendom har givet os demokrati, og gør os bedre end andre.
  • Omtrentlig retning til de nærmeste byer.
  • Læsning af charterferiekataloget.
  • Det er ikke dig personligt, der skal spare på Jordens ressourcer eller tage hensyn til miljøet.
  • Ord staves, som du vælger at gøre det.
Politisk forståelse, herunder:

  • Venstre er noget med at være imod skat.
  • Sjosjaldemokraterne er noget med fabriksarbejdere.
  • Konservative er en slags Venstre.
  • Enhedslisten og vist nok SF er kommunister.
  • Dansk Folkeparti er noget med den jævne mand, og de kan ikke lide fremmedarbejdere, fordi de tager dit arbejde og gør dig til muslim.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 22.10.2011 12:50.

Forrige indlæg: Spørgsmål til miljøministeren og vækst- og erhvervsministeren

Næste indlæg:Teknologieventyret kommer ikke tilbage

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.