Følgende er d.d. sendt til Thyra Frank (LA):
Kære Thyra Frank,
Det er altid godt at blive positivt overrasket. Derfor er jeg meget glad for at have taget fejl i min hidtidige anskuelse af dig som en person, der alene blev opstillet af Liberal Alliance på grund af kendis-effekten, og som ikke havde nogen egentlige politiske holdninger. Det har du heldigvis modbevist for mig ved din protest mod anbefalingen mod servering af saftevand på plejehjem; et emne, der falder helt naturligt ind under dit ordførerskab i Liberal Alliance hvad angår jeres syn på Danmarks sociale udfordringer her ved indgangen til finanskrisens fjerde år.
Jeg har imidlertid svært ved at gennemskue, hvordan Liberal Alliances politik gælder for dit ønske om, at skatteyderne skal pålægges udgifter til saftevand til de ældre. Når man hører de øvrige fremtrædende politikere i Liberal Alliance udtale sig, henvises der ofte til øget brugerbetaling. Derfor må jeg vel naturligt formode, at Liberal Alliances syn på ældres behov for saftevand er, at dette behov skal løses via brugerbetaling: De ældre, der ønsker saftevand, kan jo blot betale for deres egen saftevand og evt. udbringning, hvis drikken betyder så meget for dem. (Joachim B. Olsen har for nyligt forklaret, at såfremt man ikke har råd til fertilitetsbehandling, er det blot et udtryk for, at man ikke ønsker børn; en tilsvarende indstilling må vel også gælde det langt billigere saftevand.)
Jeg vil derfor gerne stille dig følgende spørgsmål: Hvorfor protesterer Liberal Alliance mod, at Københavns Kommune anbefaler, at de ældre ikke længere bør få serveret saftevand, når de ældre blot helt i tråd med Liberal Alliances økonomiske politik selv kan betale for det, og således er helt fri for regulering af, hvad de drikker?
Med venlig hilsen,
Ole Wolf
(adresse m.v.)

Leave a comment