maj 2014 Archives

Tak for den politiske korrekthed

| 1 Comment |
Lixtal: 37Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Nu går de for vidt. Man kan ikke kalde en spade for en spade længere, og vi begår det ene knæfald efter det andet for at lefle for folk, der kommer udefra. Det gode, danske sprog skal ikke udvandes med politisk korrekthed fra "kulturradikale" og "kulturrelativister", som ikke har danske interesser på sinde.

Tror du mig ikke? Så se blot, hvordan firmaer skynder sig at trække produkter væk, bare fordi et delprodukt bliver associeret med noget fy-fy: Haribo skyndte sig at trække et delprodukt tilbage, bare fordi det trak tråde tilbage til engang, hvor man godt måtte være det, der i dag kaldes racist. "Tintin i Congo" var også racistisk og "Lille sorte Sambo" er der næppe en boghandel, der vil sælge, hvis de da overhovedet må.

Det er for langt ude. Jeg vil købe Haribos sorte lakridser og en udgave af "Lille sorte Sambo", og jeg vil synge "Elefantens vuggevise" for mine børn, når de skal sove. Man kan jo næsten ikke have en holdning eller købe et produkt, uden at man træder nogle følsomme folk over tæerne.

Jeg vil have lov til at kalde en spade for en spade, en neger for en neger, og en muslim for muhammedaner. Vi skal væk med al den politiske korrekthed og kalde ting ved deres rette navn!

Men hvad bilder I jer ind at kalde mig racist, når jeg lufter mine holdninger? Det er jeg ved den søde grød ikke. Jeg er indvandrerkritisk, islamkritiker, stolt dansker og kulturforsvarer, men jeg vil ikke finde mig i, at I taler sådan om mig. I kunne ærlig talt godt udvise lidt politisk korrekthed i stedet for at kalde en spade for en spade.

Kategorier:

  • Currently 3.7/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.7/5 (7 stemmer.)
Flattr this

Neoliberale myter og grundlæggende økonomi

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Med de neoliberales store tiltro til økonomi og lidet andet er det værd at kigge i et par grundbøger i økonomi for ved selvsyn at se, hvad de neoliberale egentlig læser. Noget kunne tyde på, at hvis de læser grundbøgerne, er der i hvert fald nogle trin, de går meget let henover.
Fra en virkelig grundlæggende bog om økonomi, "Foundations of Economics" af David Begg, der gør sig så få antagelser om læsernes evner, at den ligefrem beskriver, hvordan man skal læse og forstå en graf og den slags, er her nogle citater fra det virkelige begynderniveau:
... A higher real wage raises the relative return on working - a substitution effect that makes people want to work more.
Nuvel, Liberal Alliance er et øjeblik ud til at have ret, men David Begg fortsætter:
But a higher real wage also makes people better off - a pure income effect. Since leisure is a luxury good, the quantity of leisure demanded rises sharply when real incomes increase. This income effect tends to make people work less. Lottery winners quit their jobs.
Av. Der er åbenbart andet end penge, der har værdi, nemlig fritid, hvilket enhver stresset arbejder kunne have fortalt uden at være økonom. Og for at træde i det (set med arbejdsudbyderens øjne), så bestemmer folk faktisk selv, hvordan de vil vægte penge og fritid. Skulle vi alle få det lidt økonomisk bedre, så vil folk reagere ved at holde mere fri. Det kunne jeg godt have fortalt, og det har jeg faktisk også jævnligt gjort, også inden jeg åbnede Beggs bog. Med andre ord:
The income and substitution effect pull in opposite directions. We need empirical evidence to see whether higher wages make people supply more hours of work. For most developed economies, this evidence says that, for men and women with full-time careers, the two effects largely cancel out [dvs. de har sådan set fundet en balance mellem arbejde og fritid, her i landet gennem overenskomster]. A change in the real wage has little effect on the quantity of hours supplied.
Så meget for de 12 minutter, Helle.
This conclusion applies to relatively small changes in real wage rates. In most Wester countries, the large rise in real wages over the past 100 years has been matched by reductions of ten hours or more in the working week. The income effect has outweighed the substitution effect.
Eller med andre ord, 500-1000 kroner mere om året kommer næppe til at sende horder ud på et arbejdsmarked, der iøvrigt ikke er der.
Workers care about the take-home pay after deductions of income tax. A reduction in income tax rates thus raises after-tax real wages.
Med andre ord: Hvis vi får flere penge mellem hænderne, så vil vi blot opleve det sådan, at alt bliver tilsvarende dyrere; i de seneste år kan jeg tilføje, at "alt" også er blevet disproportionalt dyrere.
Hence, the same empirical evidence implies that lower income tax rates will not lead to a big rise in the supply of hours worked! Tax cuts are not a magic solution to work incentives, and moderate tax rises should not be expected to have a distinctive effect on hours of work.
Det er øjensynligt noget, som de livligste fortalere for nedsættelse af skatten har misset i deres grundskole.
I en anden grundbog, Economics for Dummies, som tilsvarende er for absolutte nybegyndere, opremser forfatterne Sean Masaki Flynn og Peter Antonioni blandt andet ti af de oftest forekommende fejl i økonomiske antagelser:
[It is a common fallacy to assume that] Low Foreign Wages Mean That Rich Countries Can't Compete
You often hear that [UK] firms can't compete with firms based in developing countries because of vast differences in hourly wages.
Det lyder vist mere end almindelig velkendt? Med et forholdsvis simpelt eksempel forklarer forfatterne, hvad der er galt med antagelsen, og udvider eksemplet til at være generel, idet pointen er:
People who focus exclusively on labour costs omit some of the most important parts of the analysis. The cost of production also depends on factors such as the availability of capital, machinery and resources, or the regulations imposed by the host government. Economists disagree on the exact impact of these factors, although they do agree that labour on its own is insufficient to account for differences in the cost of producing items in different countries.
Dette burde være tilstrækkeligt som kommentar til regeringens aktuelle konkurrencestatspolitik.
Enhanced by Zemanta

Kategorier:

  • Currently 3.7/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.7/5 (3 stemmer.)
Flattr this

Da Facebook dræbte bloggen

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 53Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Denne blog afgik ved en stille og begivenhedsløs død for nogle år siden, og gerningsmanden var Facebook.

Det skal naturligvis opfattes aldeles positivt, idet undertegnede slet og ret indså, at jeg hurtigere og nemmere kunne nå det ønskede publikum via en højt repræsenteret platform, der endda stillede konteksten (dvs. de for tiden relevante emner) til rådighed. Facebook var en mere effektiv platform. På Facebook kunne man skrive en statusopdatering eller en kommentar til et emne, og på et øjeblik stod det på skærmen foran den tiltænkte målgruppe, der ikke skulle belemres med at klikke sig ind på min blog.

Siden da, og i takt med sit forretningsokus, er Facebook imidlertid blevet mindre attraktiv. For det første "forsvinder" indlæg i den forstand, at de er bliver fortrængt af indlæg, der af forretningsmæssige årsager er vurderet vigtigere af Facebook. Det kan være svært nok, hvis ikke umuligt, at finde selv sine egne indlæg efter blot få uger. Det er for så vidt til at leve med, men indlæggene dukker heller ikke op, hvis man søger efter emnet på nettet.

Denne foranstaltning er også til dels forklaringen på det andet argument: For det andet sorterer Facebook lige fra starten i indlæggenes forretningsmæssige relevans, hvilket for selv interesserede læseres vedkommende betyder, at de aldrig får indlægget at se.

For eksempel havde jeg for nyligt postet et link på Facebook til en video, hvor der blev redegjort for problemet med Facebook med hensyn til de førnævnte eksponeringer af individuelle indlæg: Det optræder ikke længere i min række af statusopdateringer. Heldigvis findes der nu et mere permanent link til videoen: The Problem with Facebook, som i lidt mere tekniske termer forklarer, hvorfor Facebook ikke længere er et godt sted at fastholde synspunkter - med mindre man betaler.

Til forklaringen skal der retfærdigvis siges, at alvorlig sygdom også har været en medvirkende faktor til, at jeg ikke kunne bruge energi på at skrive mere end ganske få afsnit, når jeg havde holdninger at dele.

Sidstnævnte er - stærkt begrundet af den forrrige og den nuværende regerings politik på sundhedsområdet - absolut ikke et overstået kapitel. Men såfremt overskuddet er ved at vende tilbage, er det fremover ikke længere Facebook, der får æren af at beslutte på andres vegne, hvilke af mine indlæg, der skal ignoreres. Det bliver sandsynligvis fremover jer, kære læsere, idet indeværende blog til sikkert manges fortrydelse muligvis vil blive genoplivet.

Kategorier:

  • Currently 4/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Ældre indlæg

Sider

Om dette arkiv

Denne side er et arkiv over indlæg fra maj 2014 i rækkefølgen nyeste til ældste.

Forrige arkiv: juli 2012.

Næste arkiv: juli 2014 is the next archive.

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.