november 2015 Archives

Reaktivt

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 42Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Forestil dig, at du har fået en fartbøde for at køre 60 km/t i en by, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Den betaler du, og så er den sag afsluttet. Tre år senere bliver hastighedsgrænsen på den pågældende strækning sat ned til 30 km/t. Du modtager nu et nyt bødeforlæg svarende til at have kørt 60 km/t på en 30 km/t-strækning.

Eller forestil dig, at du har været medlem af en organisation, som du meldte dig ud af, fordi en ny ledelse ændrede organisationen radikalt. Senere bliver organisationen forbudt. Du bliver fængslet, fordi du engang var medlem af den dengang anderledes og lovlige organisation.

En sådan retsopfattelse kender vi kun fra de værste regimer, og det er der en grund til: Hvis man kan dømmes for lovlige handlinger på baggrund af vilkårlige lovændringer, så kan ingen føle sig sikker. Det pågældende land bruger i så fald sin lovgivning til at terrorisere borgerne, og selv stater med temmelig flossede retssystemer går ikke vidt.

Det vidner om totalitære tanker af den værste slags, når en politiker så meget som antyder, at lovgivningen skal ændres, fordi han eller hun - som Trine Bramsen (S) og Naser Khader (K) gør her - ærgrer sig over, at den ikke har tilbagevirkende kraft.

Kategorier:

  • Currently 3.3/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.3/5 (3 stemmer.)
Flattr this

I dit navn

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

I kølvandet på en finanslov, der som sædvanligt tilgodeser de allerrigeste på bekostning af de fattigste, miljøet, uddannelsessystemet og sundhedssystemet, svarer modstandere:

Ikke i mit navnMå jeg tillade mig at korrigere: Det sker faktisk i jeres navn. I hvert fald, hvis I har stemt til Folketingsvalget eller på anden måde tilkendegiver, at I går ind for det danske demokrati.

Ideen med det danske demokrati er, at vi vælger en håndfuld politikere til at regere landet på vores vegne. Også hvis regeringen kommer til at bestå af andre politikere end dem, vi selv stemte på. Hvis du støtter dette demokrati, så accepterer du deres flertalsgivne ret til at bestemme på vegne af dig - altså i dit navn. Alternativet er, at du ikke støtter det danske demokrati.

Kategorier:

  • Currently 1/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 1/5 (1 stemmer.)
Flattr this

Interneringslejre

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 58Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Når nu vi skal til at oprette pigtrådsindhegnede lejre, hvor flygtning og indvandrere bliver indkvarteret på ubestemt tid, og uden retsbeskyttelse, så bør vi give de enkelte lejre navne efter beliggenheden. For eksempel:

Guantanamager
Diego Frederigarcia
Abu Gram
Birkenrød
Rebildinka
Drachør
Beder-Belsen
Neuenbramming
Sakskøbinghausen
Bogøwald
Thistedsenstadt
Treblåvand
Ausvissenbjerg

(Med tak til mine Facebook-venner, der kom med adskillige forslag.)

Kategorier:

  • Currently 1/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 1/5 (1 stemmer.)
Flattr this

Hvad bruger vi suveræniteten til?

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 40Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt jeg vil sætte stemme ja eller nej til afgivelse af suverænitet den 3. december.

På den ene side finder jeg det vanvittigt, at vi skal afgive suverænitet på områder, der hidtil har vist sig enten at være unødvendige at afgive, eller som det ligefrem har været en fordel at beholde. (Samarbejder har fungeret, og det var en god forretning at holde sig til kroner.)

På den anden side kan jeg ikke overse, at skiftende regeringer de sidste 20 år har forvaltet landet på samme måde, som man behandler en virksomhed, der er under afvikling. Jeg har ingen grund til at tro, at deres suverænitet er en fordel, tværtimod ligefrem. Der falder med jævne mellemrum EU-domme mod Danmark på områder, hvor Danmark har opført sig som en middelmådig, kriminel idiot.

EU bestemmer stort set al vores lovgivning. De eneste områder, Folketinget selv har mulighed for at bestemme over, bliver brugt til at financiere de områder, som EU bestemmer over. Det går derfor ud over uddannelse, miljø, indvandrere, de fattigste og sundhedssystemet. Det er ikke helt i skoven at regne med, at hvis disse områder også (på sigt) blev overdraget til EUs bestemmelse, så ville de ikke få det samme antal knive i ryggen.

Det kunne være en reel fordel, hvis Folketinget fik indskrænket sin magt så meget som muligt.

Kategorier:

  • Currently 1/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 1/5 (1 stemmer.)
Flattr this

Anmeldelse af Søren Espersen er spild af politiets tid

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 30Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Søren Espersen (DF) har opfordret USA til at bombe civile i Syrien, og det har han modtaget berettiget kritik for.

Men på især Facebook er der talrige opfordringer til at skrive under på, at han bør politianmeldes, og der er folk, der glæder sig over, at han allerede er blevet det. Dette er tåbeligt. Anmeldelsen bliver afvist, fordi:

1. Han har ikke sagt noget ulovligt. Lovgivningen mht. opfordring til terror o.l. handler om, hvorvidt man tilskynder til kriminalitet i Danmark. Det har han ikke gjort.

2. Det er ikke politiet, der tager sig af sager, der drejer sig om krigsforbrydelser.

3. Han opfordrer USA til at bryde Genève-konventionen. Det er ikke det samme som at opfordre til terror, hvor svage sjæle kan føle sig overtalt. Nationer formodes at være i stand til at løfte deres eget ansvar, og derfor må man opfordre dem til hvad som helst.

4. Genève-konventionen er først brudt, når krigsforbrydelsen er begået. Der er intet at dømme Søren Espersen for her.

Tilbage står der, at Søren Espersen går 100% fri og kan sige, at han er renset for alle anklager. Det har han ikke fortjent.

Desuden er dette, og mange andre politianmeldelser af diverse politikere, spild af politiets tid. Brug politiet fornuftigt: Sæt jer en smule ind i, hvad I anmelder folk for.

Kategorier:

  • Currently 3/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3/5 (2 stemmer.)
Flattr this

Abesfæren

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 48Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

AbeflokHvis du har et kæledyr, har du sikkert givet det et navn, og har fø­lel­ser overfor det. Hvis det dør, bliver du sikkert ked af det. Men hvis du har 50 af disse dyr, så bliver din re­ak­tion på, at et af dem dør, sikkert langt fra så intens. Hvis du har 200 af dem, kan du sikkert ikke kende de fleste fra hi­n­an­den. Men hvor mange in­di­vi­der kan du holde styr på, før de blot bliver til "sta­ti­stik"?

Fænomenet hedder monkeysphere, eller "abesfære" på dansk, og har rod i observationen af abeflokke, hvor forskere har undersøgt abers hjerner og sammenholdt dem med størrelsen af abeflokkene. Der viste sig en klar sammenhæng mellem abehjernernes størrelser og antallet af individer i abeflokkene: Jo større hjerner, desto større flokke. Sammenhængen var tydelig nok til at kunne forudsige antallet af individer i flokkene alene ved at måle hjernens størrelse. Abeflokkene, som blev studeret i naturen, fandt typisk sammen i grupper på omkring 50 aber.

Den menneskelige hjernes størrelse sætter os i stand til at holde styr på grupper på omkring 150 individer, eller den omtrentlige størrelse på landsbyer indtil for relativt nyligt. Vi er gennemsnitligt i stand til at have et forhold til 150 mennesker; resten er "de andre", som ligger udenfor vores abesfære, og hvis liv og behov vi ikke rigtig kan sætte os ind i. De er bare "de andre børns forældre", "en englænder" eller for de fleste kollegers vedkommende bare "kolleger".

Det har stor betydning for vores adfærd. Det betyder, at vi bliver mere berørt af, at vores far dør, end at 20.000 mennesker omkommer i en naturkatastrofe på et andet kontinent på trods af, at de 20.001 mennesker alle havde et liv og nu er lige døde. Jo tættere, en person er på vores abesfære, desto mere betyder personen for os. Og jo fjernere, du er fra en persons abesfære, desto mindre betyder du for ham eller hende. En japaner vil være mere berørt af at miste sin mor, end af at Danmark blev invaderet af en fremmed hær, der dræbte dig og titusinder andre danskere. Vores hjerner er ganske enkelt bygget til at være markant dobbeltmoralske overfor vores egen lille abesfære i forhold til de sidste 99,999998% (uden overdrivelse!) af verdens øvrige befolkning.

For nogle år siden var jeg ansat i et entreprenørfirma. Det er en art virksomhed, som ofte er kendetegnet ved at være ejerens udvidede ego, der som sådan ledes efter ejeren ønsker, der ikke nødvendigvis falder sammen med sunde principper for virksomhedsledelse. Ejeren havde oprindeligt ansat en direktør, men ved slutningen af min ansættelse sagde direktøren op, og ejeren tiltrådte i stedet som direktør for det omkring 100 mand store firma. Da jeg fratrådte min stilling, forudsagde jeg, at firmaet nu ville svinde til den halve størrelse. Og ganske rigtigt: De næste syv kvartaler holdt firmaet fyringsrunder, indtil det var skåret ned til knap 50 ansatte. Direktøren skød ganske vist skylden på finanskrisen, men fyringsrunderne var begyndt længe forinden. I dag tæller firmaet knap 40 ansatte. Jeg besad ikke nødvendigvis nogen større økonomisk indsigt eller markedsforståelse, men jeg kendte (omend dengang kun intuitivt) til fænomenet abesfære. Det var tilstrækkeligt til, at jeg konkluderede, at firmaet hurtigt ville skrumpe til 50 mand, idet det var mit indtryk, at det var det antal mennesker, ejeren var i stand til at holde rede på foruden sin øvrige sociale kontaktflade.

Indenfor abesfæren opfører vi os socialt og civilt. Vi behandler modparten relativt pænt - i hvert fald i forhold til, hvordan vi behandler folk udenfor abesfæren, hvor vi f.eks. ser Søren Espersen fra Dansk Folkeparti opfordre til massakrer på civile, eller hvordan mange opfører sig overfor medtrafikanter eller taler til politikere i et sprog, som de ikke bruger overfor deres nærmeste. Det er abesfæren, der får os til at levere en ting tilbage til vores ven, når vi ved et uheld havde puttet den i lommen, men som får os til at beholde den, når den tilhørte supermarkedet, hvor en ligegyldig ansat måske får problemer.

Når Marie Krarup fra Dansk Folkeparti forklarer, at hendes kristne næstekærlighed kun gælder hendes nærmeste, har hun derfor langt mere ret, end hun formentlig er klar over - og man bør ikke overse ironien i, at hun gør det til en religiøs dyd, at vi evolutionært er udstyret med abehjerner.

I radioen hører vi politikere fra Liberal Alliance tale om de dovne arbejdsløse, og vi hører folk med samme afstand til midten fra den modsatte side tale om imperialistiske, kapitalistiske monstre, desuagtet at der i alle tilfælde i sidste ende er tale om mennesker. Men mennesker, der ligger udenfor vores abesfære, bliver til stereotyper (på godt og ondt), fordi denne abstrakte beskrivelse ikke kræver, at vi forholder os til dem individuelt. Alternativet er, at vi forholder os personligt til hvert eneste af Jordens p.t. 7,4 milliarder mennesker i en grad, hvor vi kender væsentlige dele af deres personlige biografi. Det er umuligt, om ikke andet så fordi størrelsen af den menneskelige hjerne kun ville efterlader 20 neuroner pr. person. Du kan ikke kære dig synderligt om langt størstedelen af alle andre mennesker, og vice versa: Når andre skærer i din løn, sjofler dine rettigheder eller bryder ind i dit hus, er det fordi du er anonym for dem. Sagsbehandleren ved Jobcenteret kan være civil overfor dig under mødet, men det er kun, hvis sagsbehandleren er inhabil, at du kan forvente, at vedkommende måske ønsker at gøre noget for dig; ellers er du bare en klient, som der gælder regler for.

Abeflokke sig relativt for sig selv. Selv om de i nogle tilfælde har blodige konflikter med naboflokke, overlever flokkene som hovedregel på egen hånd, fordi de har nok i sig selv. De har ikke behov for naboflokkene men overlever i flokke, som lige præcis har den størrelse, som individernes abehjerner kan holde styr på. Abeflokken fungerer, fordi abehjerner er forprogrammerede til at hjælpe de aber, der falder indenfor abesfæren. Lidt forsimplet sat op får abehjernen aberne til at samle de bananer, de kan og gider i det omfang, flokken som helhed får bananer nok, uden at aberne behøver at tænke over det.

Her adskiller mennesket sig fra de øvrige primater. Vi ønsker materielle goder, som kræver samarbejde mellem et langt større antal mennesker, end vores hjerner kan overskue. Det er her, at abesfæren bliver et problem: Vi indgår i enorme strukturer af mennesker, der ligger udenfor vores abesfære, og som vi af samme årsag ikke er neurologisk konfigurerede til at støtte. Det, der for vores hjerner skulle have været et fællesskab bestående alene af vores abesfære, er erstattet af en struktur af individer, som vores abehjerner ikke kan forholde sig til. I bedste fald er vi ligeglade med hinanden, men mere generelt observerer vi, at andre går i vejen for os i mere eller mindre bogstavelig forstand. Når vi hytter vores eget skind, så sker det på bekostning af nogle af dem, som ligger udenfor vores abesfære, men som vi alligevel er strukturelt forbundne med - og det samme gør de mod os. I modsætning til andre abeflokkene består menneskeflokken(e?) af individer, der udnytter og bekæmper hinanden, fordi vi skaber flokke, hvor vores hjerner ikke er programmerede til at anse hinanden som en del af "os selv".

Vi kompenserer til dels ved at benytte os af de tidligere nævnte stereotyper, uanset om der er tale om f.eks. racisme eller solidaritet. Stereotyperne komprimerer et stort antal mennesker til én person, som man kan identificere, men som imidlertid ikke eksisterer. Vi formår også at skabe en vis abesfære i form af geografisk udstrækning, men det fungerer kun så vidt, at vi bliver skræmte over en enkeltpersons terrorangreb i Danmark, mens hundredevis af dræbte på et universitet i Kenya er gået nærmest upåagtet hen, for det er langt væk, og det er helt andre mennesker.

Det er ganske enkelt lykkedes os at skabe et samfund, som vores hjerner slet ikke kan kapere. Vores hjerner er for primitive til, at vi kan fungere sammen.

Jeg har ikke noget godt bud på, hvad vores alt for komplekse samfund vil betyde for vores hjerners udvikling, men det virker usandsynligt, at vores hjerner vil kunne rumme blot adskillige tusinde individer. Jeg forventer, at vores hjerner tager en retning, som gør vores selvopfattelse som individer til et kortvarigt fænomen i menneskets udviklingshistorie. Jeg tror, at vores hjerner vil indrette sig efter gruppe-tænkning frem for individ-tænkning - at stereotypisering vil trumfe individualisering. Måske er vi blevet så stor en art, at vi modsat aberne går i retningen af avancerede myrer, der ser hinanden og os selv som grupper frem for individer. Hvor vi kan skabe imponerende konstruktioner, men uden selverkendelsen til at genkende vores egen rolle i dem. I så fald har aberne slået os på evnen til at være individer.

Kategorier:

  • Currently 1/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 1/5 (1 stemmer.)
Flattr this

Ældre indlæg

Sider

Om dette arkiv

Denne side er et arkiv over indlæg fra november 2015 i rækkefølgen nyeste til ældste.

Forrige arkiv: oktober 2015.

Næste arkiv: december 2015 is the next archive.

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.