Han hedder Jakob Fønsbo, men er også kendt på nettet under pseudonymer som Gorilla-Galla samt en lang række sammensætninger af tre bogstaver. I øjeblikket kalder han sig for "sfw", og har en weblog, som hedder "Ekstremisme-blog", der primært handler om at nedgøre Islam og venstrefløjen. Han blander sig i alt muligt, og skaber altid konflikt. Og selv om han er den konstante faktor i alle de konflikter, han skaber, så mener han altid, at det er de andre skyld. Jakob Fønsbo kan nok bedst beskrives som en kook og en troll. For nylig har han agiteret for, at jeg skulle være meget løgnagtig, og har ligefrem fundet det nødvendigt at fortælle om det på hans weblog. Men der er lige en enkelt vigtig detalje, som han undlader i sin fortælling om, at jeg skulle være sådan en løgnagtig person:
Jakob Fønsbo glemmer at gøre opmærksom på, at han er kristen fundamentalist. Og ikke nok med at være fundamentalist; han har ligefrem haft en ledende post i missionsforeningen Dialogcentret, hvis udgave af sandheden med deres egne ord er som følger:
Og med en sådan indbildskhed skal der jo ikke meget til, før man ser mere klart tænkende mennesker som løgnere. En person skal f.eks. bare være ateist, der erklærer, at der ikke findes en gud, før han eller hun er en løgnhals, jævnfør Jakob Fønsbos kristne Sandhed.
Hvis man befinder sig på den yderste venstrefløj eller den yderste højrefløj, er det om muligt endnu værre, for da Jakob Fønsbo blev så glad for Dialogcentret, at han ligefrem påtog sig en ledende post i organisationen, var det organisationens opfattelse, at f.eks. kommunisme og fascisme var et af ansigterne på den satanisme, som Dialogcentret blev oprettet for at bekæmpe.
Denne kamp mod djævelen fortsætter Jakob Fønsbo skam også selv, idet han "oplyser" om det, han ser som ekstremisme, især Islam. Islam er i vist øvrigt en særlig slem form for ekstremisme, hvis man skal tro Jakob Fønsbo, for den afsataniserer åbenbart den højrefløjsekstremisme, der præsenteres af bl.a. Uriasposten, Filtrat, m.fl. Men det er jo nok fordi Islam benægter kristendommen, og det er jo endnu værre. Når man er Jakob Fønsbo, allierer man sig nemlig med dem, man hader, imod dem, man hader endnu mere.
Hvis man som jeg både erklærer sig enig med venstrefløjen og endda som satanist, så er der vist ingen tvivl. Ifølge Jakob Fønsbos fundamentalistiske, kristne verdensbillede er man ganske enkelt nødt til at være løgner. Ellers hænger hans verden slet ikke sammen. Det er hele hans måde at tænke på, der forlanger, at jeg skal være en løgner.
Manden er så opslugt i sin tro på, at han har Sandheden, at han ligefrem mener, at det er de andres dumhed, han udstiller, på den ene af hans hjemmesider. Man får det indtryk, at hans mor gjorde alt, alt for meget ud af at forklare ham, at når de andre børn mobbede ham, så var det fordi de var misundelige, ikke fordi han var underlig. Jakob Fønsbo er åbenbart komplet uanende om, at når mange folk opfatter ham som en idiot, så kunne der faktisk være noget om snakken. Han oplever igen og igen, at til sidst går folk efter manden i stedet for bolden. Og det er der jo nok en grund til. For når ikke han spiller bold, men i stedet løber rundt på banen og skubber til de folk, der spiller bold, så er det til sidst manden, man går efter.
Men det er jo nok fordi de alle sammen er ugudelige storløgnere, der ikke har set Jakob Fønsbos fundamentalistiske kristne Sandhed.
Jakob Fønsbo har forsøgt at give indtryk af, at hans involvering med Dialogcentret ikke har været tydelig, sandsynligvis fordi hans tilhørsforhold til en kristen missionsforening godt kunne gøre hans påstande om alskens religioner og holdninger temmelig utroværdige. Men på billedet nedenfor, som er bagsiden af bladet "Netop Nu" kan man se Jakob Fønsbo figurere som leder i foreningsbladet fra International Dialog. Bladet er fra foråret 1999, ISSN 1398-6929. Det blev udgivet af "ID (International Dialog), en ungdomsorganisation, der er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd og Dialog Center International" - som der står på forsiden af bladet. Jeg gentager: Jakob Fønsbo var leder i en organisation, der var medlem af Dialogcentret.
Bladet blev udgivet fra samme adresse som Dialogcentret. Robert Kronberg, der også findes på billedet, var på det tidspunkt næstformand i Dialogcentret, og formand for ID i København. Når der er den slags overlap, så er der tale om et så nært samarbejde mellem de to organisationer, at det ikke giver mening at hævde, at der er væsentlige holdningsforskelle på de to organisationer.
I dag findes den pågældende underorganisation af Dialogcentret ikke længere, og Jakob Fønsbo er derfor ikke længere formand for den. Men han er bestemt stadig aktiv i kristne sammenhænge, selv om han hævder det modsatte. Som dokumentation tager vi derfor lige et smut til Hasseris kirke i Aalborg, hvor Dialogcenter-manden Jens Dammeyer er sognepræst. (Om præsten er i familie med Jakob Dammeyer Fønsbo har jeg ikke undersøgt, men der er en vis lighed mellem de to.) I kirkebladet for denne Dialogcentrets mands kirke, "Hasseris Kirke", der udgives af Hasseris Menighedsråd, sidder Jakob Fønsbo i 2005 i redaktionen. Jakob Fønsbos efterhånden mange påstande om, at han bestemt ikke har med kristen mission at gøre, virker således noget tyndslidte. Det afholder ham imidlertid ikke fra at hævde, at han bare tilfældigvis arbejder sammen med dem, uden at der måske kunne være nogle væsentlige ideologiske sammenfald.
I "diskussioner" med Jakob Fønsbo udviser han den form for "dialog", som har fået flere af de grupper, Dialogcentret har angrebet, til at kalde dem for "Monologcentret". Jakob Fønsbo søger f.eks.:
- At så splid mellem folk, der burde være på samme side.
- At trække folks gamle fjender ind i enhver diskussion, de deltager i.
- At trække gamle, urelaterede konflikter frem i et forsøg på at afspore "debatten", så fokus flyttes væk fra hans egne fejl.
- At lyve. Han vender og drejer ord i en grad, hvor det bliver helt absurd. Hvis jeg f.eks. sagde, at han var medlem af organisationen Dialogcentret, ville han kunne finde på at sige, at det var løgn, idet han glemte at sige, at årsagen til, at det var løgn, var fordi Dialogcentret så sig selv som en forening, ikke en organisation.
- At forlange dokumentation for den mindste påstand, som han er uenig i, helst sådan at hele modstanden mod ham drukner i forsøg på at dokumentere.
- At spille dobbeltspil. Han fremturer som en "hippie"-agtig type med et "frisk" sprog, hvor han f.eks. ikke er bange for at bande. Han giver også udtryk for at være "midtersøgende", så han dermed kan distancere sig fra ekstremisme i form af politiske yderpunkter. Samtidig har han i praksis holdninger, der på enhver tænkelig måde falder overens med Dansk Folkepartis præsters.
- At insistere på en teologisk tolkning, men altid uden at benytte religiøst sprogbrug. Han ser verden gennem gudsfarvede briller, og enhver med en anden holdning lyver eller er idiot. Efter hans mening, altså.
- At være meget personlig i sin tone, hvor han omtaler folk som hysteriske, løgnagtige, dobbeltmoralske, osv., uden på noget tidspunkt at svare på deres spørgsmål.
