DR skriver i dag, at "Sure medarbejdere er gode medarbejdere". Ideen er, at medarbejderes brok gør opmærksom på ting, der skal ændres. Endvidere har det en terapeutisk effekt, hvis man brokker sig.
Jeg kan nikke genkendende til rædselseksemplet på det modsatte. Jeg har nemlig arbejdet ved et firma, hvis politik var, at alle skulle være "over stregen". Det gik i korte træk ud på, at man skulle se udfordringer og muligheder i stedet for problemer og begrænsninger. Ved første øjekast ser ideen måske god nok ud, men der er lige nogle ret fundamentale svagheder i ideen.
Det ene problem er, at man aldrig kan få fat på sådan nogle ansatte, for hvis en person ikke ser problemer og begrænsninger, så skal man jo nok ikke lige forvente, at personen siger op fra sit nuværende arbejde.
Det andet problem er værre. Det går ud på, at hvis ikke man tør se problemerne, så ser man heller ikke løsningerne på problemerne.
Jeg brokker mig sikkert mere end de fleste, fordi jeg siger det højt, når jeg kan se noget, der ikke er specielt effektivt, og som nemt kan løses. Men i det pågældende firma var det sådan, at når jeg kom med en løsning på et problem, blev der bestemt ikke set positivt på det. Konklusionen var, at når jeg hele tiden kom med forslag til forbedringer, så var det fordi jeg gik og fik øje på problemer, og det var jo en skidt personlighed at have. Mine argumenter om, at man kun kunne være i lyset "over stregen", hvis man var opmærksom på mørket "under stregen", var åbenbart at gå over stregen efter deres mening.
Der har i øvrigt været medarbejderflugt fra firmaet, der på et tidspunkt fik den tvivlsomme ære af at blive nr. 3 fra bunden i en undersøgelse om arbejdsforhold og virksomhedsimage.
Leave a comment