Molotov-cocktails

| 2 Comments | 1 TrackBack |
Lixtal: 41Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Enkelte individer på Nørrebro valgte at smide med Molotov-cocktails. Det kan der være flere årsager til. Nogle har måske ønsket ballade og vold; for andre har det måske været et udtryk for afmagt; og for andre måske markering af en holdning til samfundet, der kan opsummeres til "så lad os sætte en tændstik til lortet og prøve en gang til".

Men hvad er en Molotov-cocktail?

Navnet er afledt af den sovjettiske udenrigsminister Vyacheslav Mikhailovich Molotov. Under den sovjettiske invasion af Finland i optakten til Anden Verdenskrig, benyttede den finske hær en brandbombe, som få år tidligere var brugt i den spanske borgerkrig.

Da Molotov påstod, at Sovjetunionen ikke kastede bomber, men derimod forsyninger til de sultende finner, kaldte finnerne bomberne for "Molotov madkurve". Da Sovjetunionen satte kampvogne ind, kaldte finnerne deres brandbomber for "Molotov cocktails". Oprindeligt henviste udtrykket kun til den brændbare væske, men er siden blevet brugt som beskrivelse af selve brandbomben.

Den oprindelige Molotov cocktail bestod af en blanding af sprit, tjære og benzin i en flaske på størrelse med en vinflaske. Flasken havde en stang med "Bengalsk ild" (en stormtændstik) på siden, som blev antændt, før flasken blev kastet.

Den populære opfattelse af en Motolov-cocktail er mere simpel, nemlig at det er en glasflaske fyldt med benzin. Et stykke stof vædet i benzin eller olie placeres i flaskehalsen som lunte. Lunten antændes, og flasken kastes mod modstanderen.

Mere effektive Molotov-cocktails minder i højere grad om det oprindelige design, dog med varierende blandinger af den brandbare væske.

For det første er den populære opfattelse af en lunte isat flaskens hals en dårlig idé, idet den brændbare væske fra flasken kan lække, eller lunten kan falde ud. Det er meget bedre at benytte en tampon vædet i benzin, der sættes fast på flasken med et stykke elastik. Der sættes låg på flasken, tamponen tændes, og flasken kastes. Det er selvfølgelig vigtigt, at flasken knuses, når den lander. Alternativt kan der benyttes en stormtændstik som lunte, ligesom i det oprindelige design.

For det andet kan indholdet forbedres. Den nemmeste blanding er en halv del benzin og en halv del motorolie. De blandes nemt, og brænder nemt. Olien sikrer, at indholdet klistrer godt.

Tjære kan bruges i stedet for olie. Tjæren klistrer også godt, og blandingen brænder med en højere temperatur.

Den mest klæbrige blanding er en halv del benzin, en fjerdedel tjære og en fjerdedel fedt, som er rystet godt sammen.

For dem, der i stedet ønsker høje flammer, kan flaskerne fyldes med sprit, idet målet ikke er afbrænding af et mål. Hvis flaskerne kastes, så de lander side om side, dannes der en væg af ild, som modstanderen næppe vil ønske at gennembryde.

En variant, der måske ligger på grænsen mellem IED og Molotov-cocktails, er at fylde en plasticflaske med ammoniumnitratbaseret gødning blandet med dieselolie eller benzin. Flasken må ikke knuses, når den lander. Når lunten antændes, vil flasken eksplodere i løbet af et øjeblik, så det gælder om være hurtig, når den kastes mod målet. Ammoniumnitrat er af samme årsag i PETs søgelys. Det er dog ikke så vigtigt lige netop at bruge ammoniumnitratbaseret gødning. Formålet med ammoniumnitraten er at frigive ilt, og fordi nitrogenforbindelsen er ustabil, frigøres ilten nemt. Dette kan også lade sig gøre med mange andre materialer. Jeg har ladet mig fortælle, at rust også skulle kunne bruges.

(Bemærk dog, at Molotov-cocktails naturligvis er forbudte at fremstille og benytte.)

1 TrackBack

Voldsopfordring from Aminas og Oles sæbekasse on 11.12.2008 22:10

En kommentator hos Citizen mindede mig uforvarende på noget, som jeg har tænkt over tidligere:Når jeg eller andre på venstrefløjen skriver noget, som ud fra en ekstrem paranoia, hvor man virkelig gør en indsats for at læse vores indlæg, som... Read More

2 Comments

Socialismens ligvogn.
Wolff sidder velbehageligt, i færd med at køre socialismens store og blodige ligvogn videre frem i historien.
Den ligvogn, der de sidste 90 år er kørt gennem verden, og har opsamlet 100-120 millioner lig (alle ofre) for Wolffs elskede ideologi, der ideligt påstår, at den har lært af fortiden – men dog igen, og igen er endt med likvideringer, dødslejre, ufrihed, mure, hegn, terror og tvang.
For at radikalisere ungdommen sidder Wolff, som før Gotfred Appel, og støber opskrifterne, her på et dødsensfarligt våben – leveret til ”evt..” inspiration for unge menneskers amokløb.
Lige på kanten af straffelovens § 23.

Ja, det er minsandten også for dårligt, at Finland brugte Molotov-cocktails mod den invaderende sovjettiske magt. De burde have accepteret deres skæbne, og ikke sådan strittet imod. Man skal sandelig ikke sådan forhindre den ligvogn, som du selv klager over, i at fortsætte. Eller også er der faktisk situationer såsom under invasionen af Finland, hvor brugen af Molotov-cocktails kan forsvares.

Der er ikke noget i mit indlæg, som man ikke kan finde på f.eks. Wikipedia og øvrige sider, så det med at støbe opskrifter er nok lige lidt langt ude. I øvrigt gør jeg opmærksom på, at det er forbudt at fremstille og benytte Molotov-cocktails.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 10.03.2007 11:08.

Forrige indlæg: Jyllands Posten lyver om politiseret undervisning

Næste indlæg:I dag er det Ozzys fødselsdag...

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.