En kommentator hos Citizen mindede mig uforvarende på noget, som jeg har tænkt over tidligere:
Når jeg eller andre på venstrefløjen skriver noget, som ud fra en ekstrem paranoia, hvor man virkelig gør en indsats for at læse vores indlæg, som Fanden læser Bibelen, kunne tolkes som en form for opfordring til vold, så kan man være sikker på, at de danske højreekstremister faktisk opfatter det sÃ¥dan.
For eksempel blev mit indlæg om Molotov-cocktails opfattet som både opfordring til vold, og som et eksempel på, hvordan venstrefløjens intellektuelle elite giver fodsoldaterne instruktioner. At det i praksis bare var en deling af svaret på et spørgsmål som Amina havde stillet mig (som var: "Hvordan laver man egentlig en Molotov-cocktail?"), det appellerer slet ikke til en paranoid tankegang. Det var da godt, jeg ikke skrev noget om, hvad jeg ved om teknikker til at få dødsfald til at ligne ulykker, eller om gift, som ikke kan spores. (Ups...).
Det er imidlertid ikke bekymrende. De falder jo også for konspirationsteorier såsom f.eks. "Eurabia"-forestillingen, der handler om, at muslimer skulle forsøge at udavle Vesteuropa, så det er vel forståeligt nok, at de kan blive skræmte af skygger.
Det er mere bekymrende, at det viser, at de åbenbart betragter omtale af vold som opfordring til vold. Det siger nemlig noget om, at når de selv skriver antydninger af forståelse for brug af vold, eller når de skriver, at en person burde "straffes" eller angribes, så læser de det som en helt reel opfordring til vold.
Det viser os, at når Kim Møller og co. skriver om forståelse eller insinueringer af vold mod deres modstandere, så er højrefløjstilhængerne ikke uvidende om, hvordan de selv reagerer på den slags. De "uskyldige" indlæg eller holdninger er således ikke bare ren retorik, når det kommer fra den side, men derimod noget, som højreekstremisterne reelt betragter som opfordringer. Når de optræder på "centrale" blogs for deres fløj, kan det ligefrem betragtes som en koordinering af volden.
Det er så en anden sag, at det ville kræve, at man opfattede de pågældende højrefløjsekstremister som folk, der havde det andre steder end i munden. Den pågældende person, der uforvarende mindede mig på hans fløjs læsning af indlæg, er f.eks. en kujon, der har et problem med sin mandighed. Han er velkommen til at stille op, hvis han en skønne dag seriøst vil udfordre mine evner.
(Trivia: Der skal ca. 1400 PSI til at slå et menneskeligt kranium i stykker. Mine slag fra afslappet stilling er målt til 2100 PSI. Vi ses, Kimpo. Eller rettere: Forskellen på os to er, at jeg ikke har den tryghed, at det ville blive opfattet som et uheld, hvis jeg vandt kampen.)
Når jeg eller andre på venstrefløjen skriver noget, som ud fra en ekstrem paranoia, hvor man virkelig gør en indsats for at læse vores indlæg, som Fanden læser Bibelen, kunne tolkes som en form for opfordring til vold, så kan man være sikker på, at de danske højreekstremister faktisk opfatter det sÃ¥dan.
For eksempel blev mit indlæg om Molotov-cocktails opfattet som både opfordring til vold, og som et eksempel på, hvordan venstrefløjens intellektuelle elite giver fodsoldaterne instruktioner. At det i praksis bare var en deling af svaret på et spørgsmål som Amina havde stillet mig (som var: "Hvordan laver man egentlig en Molotov-cocktail?"), det appellerer slet ikke til en paranoid tankegang. Det var da godt, jeg ikke skrev noget om, hvad jeg ved om teknikker til at få dødsfald til at ligne ulykker, eller om gift, som ikke kan spores. (Ups...).Det er imidlertid ikke bekymrende. De falder jo også for konspirationsteorier såsom f.eks. "Eurabia"-forestillingen, der handler om, at muslimer skulle forsøge at udavle Vesteuropa, så det er vel forståeligt nok, at de kan blive skræmte af skygger.
Det er mere bekymrende, at det viser, at de åbenbart betragter omtale af vold som opfordring til vold. Det siger nemlig noget om, at når de selv skriver antydninger af forståelse for brug af vold, eller når de skriver, at en person burde "straffes" eller angribes, så læser de det som en helt reel opfordring til vold.
Det viser os, at når Kim Møller og co. skriver om forståelse eller insinueringer af vold mod deres modstandere, så er højrefløjstilhængerne ikke uvidende om, hvordan de selv reagerer på den slags. De "uskyldige" indlæg eller holdninger er således ikke bare ren retorik, når det kommer fra den side, men derimod noget, som højreekstremisterne reelt betragter som opfordringer. Når de optræder på "centrale" blogs for deres fløj, kan det ligefrem betragtes som en koordinering af volden.
Det er så en anden sag, at det ville kræve, at man opfattede de pågældende højrefløjsekstremister som folk, der havde det andre steder end i munden. Den pågældende person, der uforvarende mindede mig på hans fløjs læsning af indlæg, er f.eks. en kujon, der har et problem med sin mandighed. Han er velkommen til at stille op, hvis han en skønne dag seriøst vil udfordre mine evner.
(Trivia: Der skal ca. 1400 PSI til at slå et menneskeligt kranium i stykker. Mine slag fra afslappet stilling er målt til 2100 PSI. Vi ses, Kimpo. Eller rettere: Forskellen på os to er, at jeg ikke har den tryghed, at det ville blive opfattet som et uheld, hvis jeg vandt kampen.)
Leave a comment