SIADs demonstration mod mennesker af ikke-dansk etnicitet foregik særdeles fredeligt og uden særlige indslag, så Politiken, Nordjyske Stiftstidende og BT valgte at bringe nogle af de absolut mest dramatiske højdepunkter. I Politiken ser man således fem muslimer, der vender måsen væk fra Mekka - mens de øvrige muslimer i øvrigt bare så undrende og til dels misbilligende og hovedrystende på - og i Nordjyske Stiftstidende viser man en demonstrant, der står og råber, mens billedteksten forklarer, at han forsøger at gennembryde politikæden.
I sidstnævnte tilfælde bør man nok nævne, at dette var den absolut mest dramatiske situation, der overhovedet var ved at opstå. Moddemonstranterne var lige mødt op, og fra hver side blev der råbt mod hinanden. Fra SIADs side sprang man frem mod antiracisterne, der - som vist på billedet i Nordjyske Stiftstidende og BT - også trådte frem. Begge sider blev standset af politiet (hvilket ikke ses, fordi kameraerne straks blev rettet mod moddemonstranterne), men ingen forsøgte at gennembryde politiet. Det er også ganske tydeligt på Nordjyske Stiftstidendes billede, at den unge mand står stille, mens politiet blot holder ham "venligt, men bestemt" på plads. BTs billede ser dramatisk ud, men reelt gør politiet ham faktisk ikke noget, ligesom han heller ikke prøvede at trænge fremad.
Politiet opførte sig i øvrig eksemplarisk efter min mening, og selv om der var langt mere politi på stedet, end der viste sig nødvendigt (der var vel en betjent for hver pressemedarbejder!), havde de fuldstændig overblik over situationen, og var meget gode til at vurdere de enkelte deltageres involvering. Jeg var i stand til både at deltage i moddemonstrationen og gå uhindret gennem politiets afspærring over til SIAD, når jeg ville, formentlig fordi politiet vurderede situationen helt korrekt. (Ja, jeg mener det faktisk. Når jeg "brød ud", var de nærmeste betjente straks opmærksomme på mit kropssprog, hvorpå de uden indgriben lod mig passere.) Kudos til politiet her - men nu har de jo også en opførsel at undskylde efter deres "indsats" på Nørrebro i forbindelse med optøjerne omkring Ungdomshuset.
Fra SIAD kom den sædvanlige racistiske propaganda, hvor der tydeligvis ikke var lagt fokus på ytringsfrihed, men derimod på, at ikke-etniske danskere var et problem. Antiracisterne reagerede med hånlatter og drilleri. På et tidspunkt blev der talt ned - "ti, ni, otte, ...", og da de nåede til "1", gjorde de, som om de stormede de frem mod SIAD. SIAD og politi kastede sig frem - til moddemonstranterne højlydte grinen, fordi moddemonstranterne var standset efter blot et enkelt skridt. Hos moddemonstanterne var stemningen afslappet, og jeg tror oprigtigt, at jeg kunne have båret en T-shirt med billedet af Muhammed-teningen, uden at det ville have givet mig andet end årsag til at forklare mig.
Til sidst valgte politiet at køre de få tilbageblivende SIAD-demonstranter væk, så der ikke opstod konflikter. Det skete under "hadske tilråb" (som BT formulerede det) såsom "god tur hjem!" m.v. Jeg er overbevist om, at SIAD-demonstranterne ville have været i stand til at slippe væk uden problemer, men politiet sørgede for, at det skete så udramatisk som muligt, ved at køre dem væk. Når man nærlæser teksten i BT og Politiken står det også klart, at det var en aftale, og ikke den nødvendighed, som BT-overskriften antyder.
SIAD måtte undervejs acceptere støtte fra en lille gruppe grønlændere fra lokalområdet, som havde siddet og drukket sig lystige på en bænk på demonstrationsstedet. Selv om de allerede havde fået et par guldøl indenbords, var grønlænderne ikke blege for under stor indbyrdes grinen at blive enige om at lave sjov på SIADs bekostning, idet de demonstrerede mod folk, der ikke var danskere.
Leave a comment