Det er som at slå i en pude: Der er ingen form for sund logik, fornuft eller dokumentation, der bider på den sort-hvide højrefløj i skrigosfæren. Til gengæld har de en aggressiv dominans i blogosfæren, og der kan ikke komme en artikel i Ekstra Bladet med så meget som en antydning af muligheden for identifikation af racer, før det vælter frem med racistiske og fremmedhadske kommentarer til artiklen.
I bund og grund tror jeg ikke, at disse racister er så mange, som man kunne få indtryk af; for eksempel stillede den racistiske forening SIAD således kun med 20-30 mand ved deres demonstration i Aalborg i marts 2008. (Og ja: SIAD er racister, ikke "islammodstandere", når de råber "sorte rakkerpak" efter indvandrerne.)
Jeg tror, at dominansen skyldes, at højrebloggerne det utrolig meget nemmere end vi andre, fordi de stort set bare kan bede Google Alerts om at advisere dem, hver gang ordene "kriminalitet" og "indvandrer" dukker op. De kan herefter citere det meste af indlægget, knytte en enkelt kommentar på helt op til to linier til det, og poste det på deres blogs. Eller de kan citere en anden højreblogger. Det kræver hverken indsats eller tankeaktivitet (øjensynligt tværtimod) for dem at sprøjte hundredevis af indlæg ud på kort tid.
Når deres eneste værktøj er racehad, ser de alle problemer som racespørgsmål.
De behøver ikke tænke over deres indlæg, for de ændrer aldrig holdning, uanset hvad de måtte få at oplyst af perspektivering eller fagviden. De brokkede sig over fejlfarver for ti år siden, og det har ikke ændret sig en tøddel, fordi folk ikke har ændret hudfarve i ti år. Hvis man ser på deres indlæg, er de "tidsløse" i den forstand, at det ikke gør nogen forskel i indholdet, om deres enkelte indlæg var skrevet for fem år siden eller i dag. Det er alligevel det samme de siger hver eneste gang: "Se, her er et eksempel på, at fejlfarverne er en trussel mod os". Derfor er det meget nemt for dem at skrive deres standardfraser i indlæg og blog-kommentarer. Enhver kan finde personer med anden hudfarve end ens egen, der har begået sociale fejl, og hvis bare man lukker øjnene for alle de eksempler, der taler en imod, har man rigeligt med tal til rådighed, der underbygger ens sag.
Kombiner et utroligt snævertsyn med had og paranoia, og grundlaget for produktionen af en enorm mængde ord er lagt. Vi andre, der har konstruktive interesser, en forkærlighed for viden, et ønske om at løse problemer - kort sagt: Vi, der har et liv - kan umuligt lægge lige så megen energi i sagen som disse højrebloggere.
De opfører sig på den samme velkendte måde, som andre vanvittige, radikale ydergrupper gør. Det er grupper, som føler, at de ikke bliver hørt nok, og at deres synspunkter ikke bliver fremført ofte nok. De griber enhver mulighed for at komme ud med deres synspunkter.
Laird Wilcox's liste over karakteristika for ekstremistiske politiske grupper er interessant at sammenholde med den danske skrigosfæres opførsel:
| Wilcox's karakteristik | Den danske skrigosfære | |
|---|---|---|
| 1 | Tendens til karaktermord | Rune Engelbreth og Carsten Agger bliver f.eks. ofte kaldt for "satanister" på grund af deres mere eller mindre løse tilknytning til Erwin Neutzsky-Wulff (hvor betegnelsen også er uberettiget) og bladet Faklen, og venstrefløjspolitikere sættes jævnligt i forbindelse med tidligere sympatisering med f.eks. kommunismen. |
| 2 | Brug af øgenavne og betegnelser | Foruden de almindelige racistiske bemærkninger beskrives muslimer og venstrefløjsfolk (dvs. som regel dem, der ligger til venstre for de Konservative) som anti-danske, forræderiske, terrorsympatiserende eller -udøvende, kulturhadende, kommunistiske, islamelskende, osv. personer. (Eksempler på øgenavne og forsøg på karaktermord kan ses i stort omfang i disse kommentarer.) |
| 3 | Uansvarlige overgeneraliseringer | Enhver muslim opfattes som potentiel terrorist, f.eks. med henvisning til, at Koranen har en bestemt tolkning, som alle muslimer nødvendigvis vil følge. |
| 4 | Mangel på tilstrækkelig bevisførelse for fremførte påstande | Der benyttes i udpræget grad anekdotisk bevisførelse (f.eks. en avisartikel om kriminalitet begået af en indvandrer). Omtale ses som bevis, hvis omtalen støtter højrebloggernes holdninger, mens omtalen ses som uinteressant, hvis den modstrider deres holdninger. |
| 5 | Opfordring til dobbelt standard | Det er ikke et problem, når kommentatorerne opfordrer til raceudrensning i Mellemøsten, men da undertegnede f.eks. beskrev, hvordan man kan lave en Molotov-cocktail, blev indlægget i vid udstrækning fremhævet som utilladeligt. Retssikkerhed opfattes også som noget, der bør gradueres efter etnicitet, og der er væsentlig forskel på opfattelsen af, hvorvidt venstreorienterede eller højreorienterede kan tillades at demonstrere. |
| 6 | Tendens til at opfatte modstandere og kritikere som onde | Højrebloggerne beskriver ikke deres modstandere som uenige eller som nogen, der ser sagen fra en anden vinkel, eller som nogen, der har en bestemt forklaringsmodel. De opfattes i stedet som ondskabsfulde, umoralske eller saboterende. |
| 7 | En sort/hvid verdensopfattelse | Man er enten med dem, eller man er imod dem: Verden består af de onde, der gør forkerte ting, samt de gode, der gør de rigtige ting. Det er f.eks. ikke muligt forstå eller acceptere, at en gruppes forkerte opførsel skyldes, at gruppen er udsat, og at skyld og ansvar må deles i porten mellem individ og samfund. |
| 8 | En vis grad af opfordring til censur og/eller undertrykkelse af deres modstandere og kritikere | Der er jævnlige eksempler på, hvordan Danmarks Radio af højreekstremisterne opfattes som et medium, der gennem licensinddragelse bør stækkes i sine muligheder for at bidrage med nyheder, der af højreekstremisterne ses som propaganda. Der er dog også praktiske initiativer i gang; på Uriasposten er der således en henvisning til "Meld din lærer"-initiativet. Der er også kun hån til overs for modstandere, og selv om der sjældent er direkte opfordring til forsøg på nedlæggelse af disse personers hjemmesider, dukker ord som "injurierende" eller "tie ihjel" op med mellemrum, hvilket signalerer ønske om tavshed hos modstanderen. |
| 9 | Identifikation af sig selv med henvisning til, hvem deres fjender er | Højrebloggerne ser ikke ud til at have en egentlig sag, bortset fra at blive fri for en bestemt ting. De identificerer sig f.eks. som "islamkritikere", hvilket er et udtryk for negativ identifikation i forhold til et fjendebillede. |
| 10 | En tendens til at bruge trusler i stedet for argumenter | Fysiske trusler er stort set fraværende, og formuleres i stedet indirekte. I stedet for at møde et argument omkring f.eks. "truslen fra Islam" kan man modtage en indirekte trussel om, hvad man som modstander vil komme ud for, hvis ikke højreekstremisterne får deres vilje - uden at argumentet i øvigt mødes. |
| 11 | Væsentlig brug af slogans og klicheer, der "sætter punktum" for debatten | I disse dage benytter højrefløjen ord som "ytringsfrihed", "censur", "frihed", "demokrati" osv. i væsentligt omfang som argumentation for holdninger, højrefløjen også havde, før disse buzzwords blev taget i brug. Endvidere bruges disse buzzwords til at lukke for debatten, idet modstandere beskrives som modstandere af frihed. |
| 12 | Giver udtryk for en moralsk overlegenhed i forhold til andre | Højreekstremisterne holder sig ikke tilbage for at påstå, at de er garanter for kulturens overlevelse, for demokratiets beståen, osv., mens modstanderne beskrives som uansvarlige sabotører. |
| 13 | Dommedagstænkning | Der venter os en grusom skæbne, når den vestlige kultur er fuldstændig fortrængt af Islam, hvor vi alle kommer til at leve under sharia-lovgivning. |
| 14 | En tendens til at mene, at det er acceptabelt at gøre forkerte ting for at fremme det, der ser som en "god sag" | Der er vist ingen grund til at fremhæve de tiltag, som højrebloggerne mener, at man kan tillade sig at begå mod enhver muslim, og som bestemt ikke er dækket af sædvanlig retspraksis. |
| 15 | Følelsesmæssig appel i stedet for fornuftsbaseret, logisk debat | Laird Wilcox henviser til, at ekstremister ofte tyr til at "skabe opmærksomhed" omkring begivenheder frem for at uddanne eller perspektivere. Hvis vi ser på de danske højreekstremisters blogindlæg, er det tydeligt, at de i høj grad fokuserer på ting, som alle vil kunne tage følelsesmæssig afstand fra, f.eks. kriminalitet. Argumenter appellerer fortrinsvis til læserens følelser frem for læserens logiske fakultet. |
| 16 | Hypersensitivitet og årvågenhed | Ærlige anmodninger om uddybning opfattes som angreb, og manglende støtte opfattes som modstand. |
| 17 | "Kan påstå" en form for overnaturlig, mystisk eller guddommeligt inspireret rationale bag deres holdninger og handlinger | Der henvises f.eks. jævnligt til en kristen tradition for demokrati, selv om demokrati ikke er et særegent kristent fænomen. |
| 18 | Manglende evne til at tolerere flertydighed og usikkerhed | Helt i tråd med Laird Wilcox's eksempel på dette punkt er de danske højreekstremister meget indstillede på øget registrering, øget overvågning og højere straffe. |
| 19 | Tendens til "groupthink" | Højrebloggerne henviser jævnligt til hinandens indlæg som dokumentation, og betragter andre grupperingers holdninger (som f.eks. når DR fremlægger sagen anderledes) som propaganda. |
| 20 | Personalisering af fjendtlighed | Det skorter ikke på skadefryd, når en ideologisk modstander er uheldig. |
| 21 | En tendens til at antage, at systemet er defekt, hvis man bliver overvundet | Jeg husker ikke umiddelbart reaktionen fra andre højrebloggere, når højrebloggere har standset deres aktivitet, og kan derfor ikke vurdere, om de er blevet opfattet som martyrer for "systemet". Men når man vælger navne som "Giordano Bruno Selskabet", der henviser til en person, som systemet brændte for hans holdninger, eller "Uriasposten", der henviser til Urias, som blev ofret, ser man sig selv som martyrer under et system, der helst vil ofre en. |
I denne liste skal man notere sig, at alle mennesker kommer til at opføre sig som beskrevet en gang i mellem, uden at det er tegn på ekstremisme. Det er en vedholdende kombinationen af alle - eller de fleste - af disse punkter, der karakteriserer en ekstremistisk gruppe. Man kan således komme til at reagere følelsesladet på en uskyldig kommentar, ligesom man konsistent kan omtale en bestemt gruppe som racister, hvis de konsistent udviser racistiske træk, uden at nogen af disse situationer er tegn på ekstremisme hos en selv.
Se også:
Leave a comment