Alene i de tre år, hvor jeg har været uddannelsesordfører, har jeg skullet tage stilling til en vifte af kristne forslag fra Dansk Folkeparti: Obligatorisk kristendom i folkeskolen og ikke som i dag, hvor forældre kan fravælge faget i religions-frihedens navn. Obligatorisk salmesang i skolen. Obligatorisk konfirmationsundervisning, på trods af at konfirmationens formål er at bekræfte sin kristne dåb. Forbud mod muslimske symboler som tørklæder men ja til kristne symboler i skolen. Forbud mod muslimske friskoler, men ja til kristne friskoler. Skærpet tilsyn mod muslimske friskoler men kritik af undervisningsministeriet, når det har lukket kristne friskoler, der ikke levede op til undervisningskravene, fx ved at nægte at undervise i naturvidenskab men i skabelsesberetningen og såkaldt ’intelligent design’. Ændre seksualundervisningen, så nul-sex kommer på skemaet, for ’parforhold og sex skal man forbinde med loyalitet og troskab.’ Ændret historieundervisning, så den reduceres til dansk historie, herunder ’give forståelse for folkekirkens og monarkiets positioner som nationale samlingspunkter’. Samfundsfag med ’vægt på de familiepolitiske forhold i landet med særlig fokus på familiens rolle og betydning for det enkelte individ, idet familien forstås som far, mor og barn’. Et synspunkt der ligge helt i tråd med Dansk Folkepartis holdning om at homoseksuelle er handicappede i forhold til at indgå ægteskab, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab som i partiets definition er, at man kan skabe en familie ved at føde børn.
Leave a comment