16-årig til galgen

Det er sikkert rigtigt, at andre menneskers "hævntørst" er en psykologisk faktor, der får de fleste til at afholde sig fra grove forbrydelser.

Hævnfølelser er jo nok lige så gammel en ting som mennesket selv, og udviklet i et mere primitivt samfund uden et egentligt retssystem.

Så det der er uheldigt, er i og for sig ikke "hævntørsten" i befolkningen, men snarere at populistiske politikere tager for meget hensyn til den.

En lidt uheldig virkning af demokratiet, synes jeg.

(jeg havde ikke lige opfanget, at knægten viste tegn på at have forstået alvoren - hvilket jeg synes er det vigtigste).

Blandt psykologer og sociologer er man begyndt at anerkende hævn som et socialt opdragelsesmiddel, der er såvel naturligt som konstruktivt at benytte sig af.

Jeg tror imidlertid ikke, at hævntørsten bliver brugt til at skræmme folk til at afholde sig fra forbrydelser. Jeg tror i langt højere grad, at hævn er et middel til at minde sig selv på, at man følger reglerne. Det kan bruges som en selvretfærdighedsfølelse (man føler sig selv krænket), som bidrager til at underbygge følelsen af, at man selv har ret.

Måske lidt på samme måde, som homofobi kan være en måde at opnå en stærkere følelse af, at man ihvertfald selv er heteroseksuel?

Det er selvølgelig et andet emne, men den psykologiske mekanisme kan vel godt ligne lidt.

Der er sikkert elementer af den samme mekanisme på spil. Helt generelt er der formentlig tale om en negativ definition, hvilket ikke skal opfattes værdiladet som en "dårlig" definition. Det betyder simpelt hen, at man definerer sig selv indirekte ved at pege på, hvad man (efter ens egen opfattelse!) ikke er.

En sådan selvdefinition er en gyldig definitionsmetode, og rent socialt benytter enhver gruppe sig af forskellige former for metoder til at definere, hvornår man er "in-group", og hvornår man er "out-group".

Hvis hævnfølelsen opstår, når man føler sig krænket på sine gruppefællers vegne, er det meget rimeligt at opfatte hævn som udtryk for negativ definition af gruppen: Det udtrykker, hvad gruppen er, ved at beskrive, hvad der er uacceptabel adfærd i gruppen.

Lige bestemt i denne sag kan det måske være lidt svært at definere, hvilken "gruppe" det egentlig drejer sig om.

Noget der nok er typisk i det moderne samfund.

Måske sådan et fænomen som facebook grupper udfylder en funktion også på den måde? Som bekendt er der jo lavet nogle grupper på facebook der ligefrem er defineret ved, at man vil have en hårdere straf til knægten.

Den måde at bruge facebook grupper på er jeg bestemt ikke vild med, altså at den "fælles gruppe-identitet" er defineret så snævert, og at målsætningen er rettet negativt mod et bestemt menneske.

En gang i fremtiden kommer vi måske til at opleve, at nogen begår selvmord fordi de bliver udstillet sådan på internet?

Det er temmelig sikkert ikke behageligt, og heller ikke rimeligt, uanset forbrydelsen. Tager det overhånd kan vi ende med en slags "psykologisk lynchning".

Ole: Jeg er meget interesseret i dine kilder til undersøgelserne.

Det er sikkert ikke nær så interessant at harcelere over "pøblen", hvis nu dens motiv til at ønske en strengere straf bunder i et reelt ønske om at beskytte samfundet mod en så dødsensfarlig person som Rasmus Popenda.

Her er jo ikke tale om et affektmord, et jalousimord eller andet "begrundet". Her er tale om et vilkårligt overfald på en uskyldig person, der mishandles til døde. Derefter skændes liget ved at slæbe det over 20 meter for at have et godt lys til at filme det i.

Her bør det virkelig ikke handle om straf - men om beskyttelse af resten af befolkningen. Det er jo umuligt at udmåle en straf til den forbrydelse. Og uden tvivl virkningsløst til et menneske, der kan begå en sådan handling. Ikke nær så godt at fabulere over og om - det er jeg klar over. Men nok tættere på virkeligheden...

Kristian: Det er efterhånden så almen viden, at kilderne på dette punkt er blevet uinteressante at henvise til. Det kan næsten sammenlignes med, at biologer heller ikke gider - og i mange tilfælde slet ikke kan - henvise til kilder, når de snakker om evolution, fordi det er så alment accepteret blandt eksperterne.

Men her er der da lidt snak fra eksperter om, hvorvidt ekstremister såsom Peter Skaarup (DF) har ret i, at højere straf skulle have nogen effekt.

Thomas: Hvis motivet var et reelt ønske om strengere straf, ville vi nok se dét som folks forklaring på ønsket. Men det, man kan finde på diverse blogs og i avisernes spalter, er at det er på grund af forbrydelsens usædvanlige grovhed, at folk ønsker hårde straffe.

Så vi sidder reelt med hævnmotivet som den motiverende faktor. Denne motivation er, som jeg siger i mit indlæg, en afgjort gyldig grund til at ønske høj straf (jeg ville såmænd sikkert føle mig parat til selvtægt, hvis det havde været min familie, det var gået ud over). Men hvis man skal undgå, at den slags forbrydelser sker igen (dvs. både forhindre at Rasmus Popenda og andre mennesker i at gøre det), så foretrækker jeg at lytte til eksperterne.

Ole: Jeg mener ligesom dig, at en højere straf ikke hjælper. Det er blot et velkendt fænomen, at debattører en gang imellem beder om kilder, hvorfor jeg da også ville have det på plads.

Ærgerligt nok kan jeg ikke læse artiklen, idet jeg ikke er abonnent, men til min fordel har TV 2 en artikel herom.

Artiklen kommer online i løbet af nogle få dage.

Kristian: Alternativt til Informations artikel kan du se, hvad der bliver sagt om det her, hvor der bl.a. står:

"Også Flemming Balvig, der er professor i retssociologi, er skeptisk over for hårdere straffe: 'Sagen er fuldstændig unik og kan ikke forebygges med hårdere straf. Det her burde handle om den sociale indsats,' siger han og forstår ikke politikernes manglende anerkendelse af al den videnskab, der peger på, at straf i øvrigt ikke virker præventivt ... 'Det er nok den del af samfundsvidenskaben, vi ved mest om. Der foreligger et omfattende materiale om straf, også internationalt'".

Det er vist uden fortilfælde, at et så ungt menneske har tævet en ihjel uden grund.
Det er da rigtigt, at det sikkert ikke hjælper den unge med en længerevarende straf, hverken fysisk eller psykisk. Det findes der sikkert også forskning der viser, at det ikke gør.
Ikke desto mindre er jeg af den opfattelse, at en meget længere straf er nødvendigt. Hvis en fængselsstraf ikke er det rigtige, så send ham i det mindste i behandling på ubestemt tid som `straf´. Sidstnævnte er nok at foretrække for alle parter.

Hvad du eller jeg eller andre måtte have af holdninger og meninger har ingen betydning i forhold til den viden, som eksperter har pådraget sig gennem forskning. Som den citerede ekspert siger, så er det her et af de felter inden for samfundsvidenskaben, hvor man ved mest, og selv om der er eksempler på sjældne undtagelser, er konklusionen så entydig, som den kan blive: Længerevarende straf har ikke nogen positiv virkning. Det er derfor næppe at foretrække for alle parter.

Ja man friste til at der skulle indføres hårdere straffe i form af: "Stjal du med højre arm - Tager vi højre arm". Jeg synes simpelthen, der må være en dommer med dårlig ånde der har læst linierne op hveri der stod 4 år. Det kan ikke være rimeligt - den dreng er jo helt uden for alle rykkevidder...!

Men om højrestraffe hjælper eller ej, det må siges at kunne diskuteres :s

Bare fordi noget kan diskuteres, så betyder det ikke, at de diskuterede muligheder har lige vægt. Hvis langt størstedelen af forskningen viser, at længere straffe ikke har nogen præventiv effekt, så virker det som udgangspunkt temmelig tosset at foreslå længere straffe.

Det er forresten interessant, at så mange mener, at folk som Rasmus Popenda aldrig vil være i stand til at lære, at det var forkert - men samtidig argumenterer de for, at længere straffe ville afskrække folk som ham.