I følge Lars Ahlin, lektor i religionsvidenskab ved Århus Universitet, har ens sociale klasse indflydelse på ens valg af religion.
Vores samfund er delt sådan op, at cirka to trediedele af befolkningen er "middelklassen", mens resten er marginaliserede grupper. Lars Ahlin har fundet ud af, at der er direkte sammenhæng mellem individers valg af religion og den samfundsgruppe, de tilhører.
Vores samfund er delt sådan op, at cirka to trediedele af befolkningen er "middelklassen", mens resten er marginaliserede grupper. Lars Ahlin har fundet ud af, at der er direkte sammenhæng mellem individers valg af religion og den samfundsgruppe, de tilhører.
Valget af religion afspejler graden af fålelse af kontrol, som man har over sit liv. Hvis man tilhører underklassen, er der god risiko for, at man føler sig magtesløs overfor beslutninger, som man ikke kan påvirke - udefra kommende kræfter - såsom hvorvidt produktionen på ens arbejdsplads flyttes til udlandet, eller om regeringen skærer i din overførselsindkomst. I så fald er man tilbøjelig til at tro på f.eks. astrologi, healing, clairvoyance, osv., for deres fællesnævner er nemlig troen på, at overnaturlige kræfter styrer livet, hvilket stemmer helt overens med ens sociale erfaring for, at der er andre, der styrer ens liv.
Tilhører man middelklassen, har man et mere frit valg på de sociale hylder. Man kan i højere grad styre sit eget liv. Og så er det, at man er tilbøjelig til at falde indenfor New Age-kategorien, hvor man har en tro på, at individet indeholder en indre kraft, som gennem selvindsigt kan udfoldes og derigennem føre til succes på både det personlige og det materielle plan.
Også her drager man erfaringer på det sociale plan. Når de fortæller en, at man selv er herre over sit liv, og at man ved egen kraft skaber sine muligheder i livet, så bekræfter New Age-religionerne denne opfattelse af livet.
Lars Ahlin bemærker, at hvis finanskrisen bliver længerevarende, og mange mennesker får følelsen af at være styrede af kræfter, de ikke selv har kontrol over, vil det kunne føre til, at folkereligiøsiteten i form af astrologi, healing, osv. vinder frem, også inden for middelklassen. Et sådant skift er dog langt fra sikkert. Vores samfund hylder nyliberalismen, og i en sådan samfundsform, der hylder hylder individet, dets potentialer, muligheder og ansvar, vil New Age være en naturlig forlængelse som religiøs model.
Ens hverdagserfaringer legitimiseres og retfærdiggøres gennem den religion, man vælger, forklarer Lars Ahlin, og her kan man roligt tilføje: Og ikke omvendt.
Tilhører man middelklassen, har man et mere frit valg på de sociale hylder. Man kan i højere grad styre sit eget liv. Og så er det, at man er tilbøjelig til at falde indenfor New Age-kategorien, hvor man har en tro på, at individet indeholder en indre kraft, som gennem selvindsigt kan udfoldes og derigennem føre til succes på både det personlige og det materielle plan.
Også her drager man erfaringer på det sociale plan. Når de fortæller en, at man selv er herre over sit liv, og at man ved egen kraft skaber sine muligheder i livet, så bekræfter New Age-religionerne denne opfattelse af livet.
Lars Ahlin bemærker, at hvis finanskrisen bliver længerevarende, og mange mennesker får følelsen af at være styrede af kræfter, de ikke selv har kontrol over, vil det kunne føre til, at folkereligiøsiteten i form af astrologi, healing, osv. vinder frem, også inden for middelklassen. Et sådant skift er dog langt fra sikkert. Vores samfund hylder nyliberalismen, og i en sådan samfundsform, der hylder hylder individet, dets potentialer, muligheder og ansvar, vil New Age være en naturlig forlængelse som religiøs model.
Ens hverdagserfaringer legitimiseres og retfærdiggøres gennem den religion, man vælger, forklarer Lars Ahlin, og her kan man roligt tilføje: Og ikke omvendt.
Leave a comment