En dygtig systemadministrator gav engang en analogi til, hvordan han opfattede brugeres forklaring om, hvordan de blot "testede sikkerheden", når de havde forbrudt sig mod sikkerhedsreglerne:
Man kan gå hen til et hus og lige tage i døren og konstatere, om den er ulåst, mens ejeren er borte. Hvis den er det, giver man ejeren besked og går igen.
Eller man kan gå hen til et hus og tage i døren. Så går man indenfor, og roder skabe og skuffer igennem, læser personlige papirer, finder ejerens øvrige nøgler og pistol (det var en historie fra USA), sætter sig ud i hans bil og kører til hans sommerhus, hvor man går indenfor...
Pludselig virker det ikke, som om man "tester sikkerheden", vel? På et eller andet tidspunkt, efter man havde taget i døren, gik man for vidt.
Alligevel var der i følge systemadministratoren mange, der forsøgte at forklare, at de blot "testede sikkerheden", når de opdagede, at de havde adgang til en anden brugers konto, også selv om der var et synligt spor i systemloggen, der afslørede, hvordan de havde læst og måske ændret i brugerens filer osv.
Det er virkelig muligt, at der er nogen brugere, der ikke kan se forskel, men for de fleste burde det være ret indlysende, at de går langt over stregen.
Tag nu afstemningen om årets idealist på Politiken, hvor der blev afsløret snyd med stemmerne. Da det kom frem, at Politiken kendte IP-adressen på snyderen, indrømmede snyderen - eller en af dem - hvad hun havde gjort, og pludselig var det en demokratisk forsvarlig handling at "påvise fejl". Man burde have fortalt folk, at de ikke måtte stemme flere gange, som om ingen vidste, hvad en afstemning var, og hvad undskyldningerne nu ellers var fra "codegirl", som i øvrigt andre steder har udtrykt sit ønske om, at folk burde stemme på Kurt Westergaard. Ja, det er fint med din "idealisme", codegirl: Ikke noget med at fortælle Politiken om det, eller forklare om problemet, nej så hellere påvise det og først indrømme det, da det blev opdaget. Du testede vel bare sikkerheden. Ikke med ét forsøg, men med to tusinde forsøg.
Man kan gå hen til et hus og lige tage i døren og konstatere, om den er ulåst, mens ejeren er borte. Hvis den er det, giver man ejeren besked og går igen.
Eller man kan gå hen til et hus og tage i døren. Så går man indenfor, og roder skabe og skuffer igennem, læser personlige papirer, finder ejerens øvrige nøgler og pistol (det var en historie fra USA), sætter sig ud i hans bil og kører til hans sommerhus, hvor man går indenfor...
Pludselig virker det ikke, som om man "tester sikkerheden", vel? På et eller andet tidspunkt, efter man havde taget i døren, gik man for vidt.
Alligevel var der i følge systemadministratoren mange, der forsøgte at forklare, at de blot "testede sikkerheden", når de opdagede, at de havde adgang til en anden brugers konto, også selv om der var et synligt spor i systemloggen, der afslørede, hvordan de havde læst og måske ændret i brugerens filer osv.
Det er virkelig muligt, at der er nogen brugere, der ikke kan se forskel, men for de fleste burde det være ret indlysende, at de går langt over stregen.
Tag nu afstemningen om årets idealist på Politiken, hvor der blev afsløret snyd med stemmerne. Da det kom frem, at Politiken kendte IP-adressen på snyderen, indrømmede snyderen - eller en af dem - hvad hun havde gjort, og pludselig var det en demokratisk forsvarlig handling at "påvise fejl". Man burde have fortalt folk, at de ikke måtte stemme flere gange, som om ingen vidste, hvad en afstemning var, og hvad undskyldningerne nu ellers var fra "codegirl", som i øvrigt andre steder har udtrykt sit ønske om, at folk burde stemme på Kurt Westergaard. Ja, det er fint med din "idealisme", codegirl: Ikke noget med at fortælle Politiken om det, eller forklare om problemet, nej så hellere påvise det og først indrømme det, da det blev opdaget. Du testede vel bare sikkerheden. Ikke med ét forsøg, men med to tusinde forsøg.
Identiteten af "codegirl.dk" (og hendes nærmeste familieforhold for den sags skyld) er i øvrigt kendt af denne blog. Jeg skal undlade at poste personoplysninger, og vil blot bemærke som Carsten Agger i andre sammenhænge, at hvis man smider en sten tilfældigt ind i en svinesti, så ved man, hvem man rammer, når den hyler højt.
Hvis Codegirl.dks eneste formål var at afsløre huller i sikkerheden, af idealistiske årsager, hvorfor brugte hun så netop KW som forsøgs kanin og ikke en af de andre som ingen gad at stemme på ?
Ved at bruge KW som påstået forsøgs kanin afslører hun jo at hun ikke bare har handlet af "Idealistiske" grunde, men at der også var et helt andet motiv bag hendes snyd.
Nemlig at få KW til at løbe af med prisen.
Hun er totalt utroværdig.
Den eneste grund til at hun nu vasker hænder er jo at hun er blevet taget med lapperne nede i kagedåsen.
Hun kunne jo spamme hvem som helst men valgte helt bevidst at "hjælpe" KW.
En som hun personligt via Facebook har opfordret andre til at stemme på.
Totalt til grin :-)
Man kunne indvende, at hun nødvendigvis skulle vælge én af dem, og at Kurt Westergaard bare var uheldig at blive hendes valg. MEN: Hun afslører sig selv, fordi hun andre steder har gjort et så stort nummer ud af at opfordre folk til at stemme på Kurt Westergaard.
Der var mange andre afstemninger, hun kunne have snydt i, men denne afstemning nåede at blive profileret i blogverdenen, og var i øvrigt opstået på baggrund af et samarbejde mellem flere parter. Hvis hun havde ønsket at påvise tekniske fejlmuligheder, kunne hun have gjort det på en mindre profileret afstemning, og dermed været mindre destruktiv.
Med den viden om kode og teknik, som "Codegirl" besidder, har hun udmærket vidst, at hun undlod at gøre opmærksom på fejlen, før hun "påviste" den, og at hun kunne have påvist den på langt mindre destruktiv vis. Når hun så endda først indrømmer det, efter at snyderiet er blevet opdaget, så har hun stadig kagekrummer omkring munden efter besøget i kagedåsen.
William Jansen leder med lys og lygte efter småformuleringer eller ord-tolkninger, der på en eller anden måde måske kunne miskreditere mig eller de indlæg, jeg har skrevet om den meget specielle opfattelse af demokrati, som er blevet demonstreret i denne snyd på Politikens afstemning.
Og hvorfor mon han er så sur?
Jo, for det første har det ligget ham meget på sinde, at Kurt Westergaard skal komme ud som årets idealist. Han har oprettet Facebook-gruppe for det, og har opfordret folk til at stemme på Kurt Westergaard. Det er selvfølgelig ærgerligt, at han sådan må se vinderpladsen glide dette højrefløjens idol af hænde.
For det andet er det vist ikke nogen hemmelighed, at han har lige så meget imod min person, som jeg har imod ham.
For det tredie er codegirl.dk, der har begået denne snyd, hans søster.