Det er efterhånden en god gammel kending på Internettet, at:
Din bil er japansk.
Din kartofler er tyske.
Dine bogstaver er latinske.
Dine tal er arabiske.
(osv.)
Og så kalder du din nabo for udlænding?
Citatet findes i varierende former, men alle former antyder, at den danske kultur, som vi kender den i dag, er alt andet end dansk.
Den babylonske kultur, den kinesiske kultur, den græske kultur, og den romerske kultur blomstrede, fordi de skabte kontakt med andre kulturer og blev påvirkede af dem. Enhver kultur er blevet rig, fordi den er påvirket af andre kulturer. Derfor har jeg meget svært ved at forstå, at danskere kan være så bange for, at deres kultur bliver truet af de mennesker, der bringer deres egne kulturer med sig. Tværtimod viser den foreløbige historie, at nettoresultatet af fremmed-kulturel påvirkning bliver en beriget kultur. Et bevidst arbejde på integration, hvor danskerne ikke reagerer med modvilje på nye tanker, traditioner og etikker, tror jeg vil bidrage til en rig kultur.
Men der er også væsentlige andre årsager til, at integrationen af indvandrere i det danske samfund styrkes. Psykologisk forskning giver et vink med en vognstang:
En del af årsagen til diskrimination af grupper kan findes i det danske samfunds kristne arv, idet det ligger i den danske tankegang, at alt stort set er sådan, som det af en eller anden grund bør være. Man er opdraget til at have en fornemmelse af, at der findes en (måske lidt uklar) form for "højere retfærdighed", som man ubevidst bruger til at vurdere sine omgivelser med. Danskerne er trænede til at mene, at hvis folk sidder i en bestemt situation, så har de nok i det store hele fortjent det. Dette leder os til at tro, at minoritetsgrupper, der er socialt udsatte, befinder sig i de lavere sociale lag, fordi de har fortjent deres lavere status, og at de derfor må være laverestående på en eller anden måde. Denne fejlagtige opfattelse får os til at give ofrene for diskrimination skylden for deres dårlige vilkår. Med mindre, naturligvis, at vi besidder en vis evne til at tænke i baner af dialektisk materialisme.
Vi er mest parate til at opfatte folk stereotypisk og som "out-group", når vi ikke kender dem. Det lyder måske positivt, at stereotyper gør det muligt at gætte, hvordan en person er, eller hvordan han eller hun vil reagere. Desværre har disse gæt det bare med at være forkerte. Derfor er det vigtigt at undgå stereotypisering. En af de bedste midler mod stereotypisering er individuerende information: Hvadsomhelst, der får en til at se en person som et individ i stedet for et medlem af en gruppe eller social kategori, har en tendens til at modvirke stereotypisering.
Det er også vigtigt, at man bevidst undgår selvopfyldende profetier. Det er et velkendt fænomen, at mennesker i høj grad reagerer, som andre forventer, at de reagerer. Hvis man har en stærk stereotypisk holdning mod medlemmer af bestemte grupper, kan en ond cirkel opstå. Når man møder en person, der er anderledes end en selv, kan man behandle personen på en måde, som er konsistent med ens stereotype. Hvis personen bliver påvirket af ens opførsel, vil vedkommende sandsynligvis opføre sig på en måde, der ser ud til at matche med stereotypen. Dette skaber en selvopfyldende profeti, hvor troen på ens stereotype bliver styrket. Vi ser i praksis dette fænomen, når unge anden- eller trediegenerationsindvandrere opfører sig som lige netop de problembørn, de får at vide, at de er.
I vores samfund belønnes man for konkurrence og individuel indsats. Desværre er det sådan, at når man sættes i konkurrencesituationer, skabes der et incitament til at bagvaske, overvinde og udslette andre. Men når man samarbejder, deler man også glæder og sorger. Hvis du mener, at du ikke har noget til fælles med mennesker, hvis baggrund er meget forskellig fra din, så husk, at hvis ikke I finder en måde at samarbejde på, så vil begge parter tabe på det. Det er den ene ting, I vil have til fælles, hvis ikke I har noget andet til fælles.
Alle ved, hvad det vil sige at være forskellig fra andre eller udenfor. Hvis man husker de tidspunkter, hvor man har haft det sådan, kan tolerancen måske øges.
