Da vi anskaffede en boa, valgte vi selv at opdrætte de rotter, den får som foder. Inden da havde vi opdrættet mus til vores nu afdøde python.
Musene var nogle agressive små bæster, der ofte mobbede hinanden, sloges eller ligefrem slog hinanden ihjel. Og så lugtede de også kraftigt. Derfor var vi lidt bekymrede for, hvordan det ville gå med opdrættet af rotter, som vi i første omgang sammenlignede med meget store mus.
Anskaffelsen af rotterne var imidlertid en utrolig positiv overraskelse. Jeg har aldrig oplevet et så fredeligt, socialt og tolerant dyr på nært hold.
I modsætning til musene har jeg endnu ikke set en rotte bide en anden rotte, og jeg har heller ikke set tegn på, at en rotte er blevet bidt. Normalt har en mindre slåskamp resulteret i rituel underkastelse, hvor den underkastede rotte ofte helt har glemt, at den var oppe at slås. For eksempel har en underkastet rotte pludseligt kunne finde på at drikke vand, hvis den var blevet underkastet på et sted, hvor den kunne nå vandflasken.
Rotternes øvrige sociale adfærd er også bemærkelsesværdig. Når en rotte ligger og sover, kan den sove meget tungt og højlydt snorkende, mens dens kropsbevægelser viser, at den drømmer. Det kan nemt tage et halvt minuts tid, før den vågner op efter en forstyrrelse. Dette må i høj grad være et udtryk for, at de er afhængige af, at der er andre rotter i nærheden, som i god tid kan advare om eventuelle farer.
Selv om rotterne hele tiden har mad nok, ser de ikke ud til at overæde. De er godt i stand, men der er ingen af dem, jeg ville opfatte som ligefrem fede. De har tydeligvis også livretter, men de nøjes altid med kun at spise en vis mængde af deres livretter, før de går igang med den anden mad.
Livretterne varierer i øvrigt fra én rotte til en anden. Deres evner og interesser ser også ud til at variere - der er forskel på, hvilket legetøj, de foretrækker, og nogle af dem ser ud til at være bedre til bestemte aktiviteter end andre. Deres personlighed er også meget individuel. Det tager heller ikke lang tid, før man lærer at kende forskel på dem alene ved at se på ansigtet.
Rotterne er meget tolerante overfor almindelig forstyrrelse i rotteburet. En rotte, der ligger og sover, lader sig f.eks. ikke engang forstyrre af, at andre rotter kravler rundt på den. Faktisk har vi for nogle uger siden anskaffet os nogle mus for at have foder til vores nye python, og vi valgte at lave et "socialt eksperiment", hvor vi puttede musene ned til rotterne. Her overraskede rotterne os igen ved at tage utrolig godt imod musene. De nusser ikke musenes pels ligesom rotterne plejer hinandens pels, men de har intet imod, at musene putter sig ind til dem, når musene vil sove.
Hjælpsomheden med pasning af yngel kom også bag på os. Vi havde været ude for, at musene glat væk slog deres unger ihjel, men hunrotterne hjælper gerne hinanden med amning, og hannerne holder sig på afstand og undgår at forstyrre ungerne, bortset fra en enkelt gang imellem at pleje deres pels.
I det hele taget har rotternes almindelige adfærd flere gange fået mig til at tænke, at den normale brug af "rotte" som et nedgørende ord overfor et menneske egentlig er temmelig misvisende. I praksis ville det nemlig være en ganske rosende bemærkning. Rotterne er så herligt simple, ligefremme og venlige, at jeg umuligt kan opfatte dem som ubehagelige væsner. Det er vist de færreste mennesker, der når op på samme niveau af venlighed og sociale evner som rotten, et af jordens mest frygtede og forhadte dyr.
