I de danske medier og i dansk politik er det almindelig praksis at omtale Dansk Folkeparti og tilsvarende grupper, hvor racisme og småborgerlighed udgør de centrale værdier, som den "yderste højrefløj".
Nogle gange har jeg lidt svært ved at følge klassifikationen af disse partier som den "yderste højrefløj". Det skyldes, at når det primært er den økonomiske model og den humanistiske opfattelse, der markerer et partis position i "venstre/højre"-skalaen, så ligger den yderste højrefløj måske ikke alleryderst.
Hvis man ser på partiernes opfattelse af økonomisk model, er det partier såsom Enhedslisten, der ligger yderst til venstre, mens det er Venstre, der ligger yderst til højre. Dansk Folkeparti har tilsyneladende ikke den samme opfattelse af, at kapitalismen er vejen til alles lykke, som Venstre har. Uden at have studeret det indgående, får jeg den opfattelse, at i økonomisk politik ligger Dansk Folkeparti nok nominelt et sted mellem de Konservative og Venstre. (Det skal selvfølgelig siges med det forbehold, at med Dansk Folkepartis elastikpolitik er de meget villige til at spille med på Venstres pibe, så længe de blot får deres centrale dagsorden - Danmark kun for danskere - på bordet.) I økonomisk henseende må det nok primært være Venstre, der er primus motor for kapitalistiske interesser, hvilket sætter Venstre ud på den yderste højrefløj.
Ser man på de menneskelige værdier er billedet straks lidt mere besværligt. Det burde være blevet klart efterhånden, at Dansk Folkeparti er udpræget populistisk, når der er valgkamp, og glat væk giver udtryk for at støtte enhver større gruppe, der er parat til at sætte kryds ved dem. Og det er tilsvarende klart, at Dansk Folkeparti hellere end gerne løber fra valgløfterne, når de laver studehandler med Venstre om Dansk Folkepartis virkelige dagsorden.
Dansk Folkepartis udprægede racisme og modstand mod alt andet end "Danmark for danskere" og "en god kristen tradition" er måske mere åbenlys end Venstres, men hvis Dansk Folkepartis åbenlyse holdninger sammenlignes med effekten af Venstres tiltag, så er der ikke nogen reel forskel.
Ligesom kapitalismen er et udtryk for højrefløjsholdninger, er humanistiske værdier et udtryk for venstrefløjsholdninger. Da der samtidig er omvendt proportional sammenhæng mellem humanistisk indstilling og kapitalistisk overbevisning (et fænomen, som allerede Weber observerede), kan begge tages som et sammensat udtryk for, hvor man befinder sig på den politiske skala.
På de humanistiske værdier er Venstres effektive politik den samme som den, der promoveres af de højrefløjspartier, der (i mere end én forstand) traditionelt betragtes som længst ude. Men den ekstreme højrefløj har sjældent et tilsvarende fokus på kapitalistiske interesser. Deres tilhørsforhold til højrefløjspartierne må primært tages som udtryk for en afstandtagen fra venstrefløjspartiernes humanisme.
Alt i alt ser det ud til, at Venstre er det parti, der kombinerer den mindste mængde humanisme med den største mængde kapitalisme. Hvis man taler om den ekstreme eller yderste højrefløj, er det ikke Dansk Folkeparti, diverse neonazistiske grupper, tidehvervspræsterne, og hvem der nu ellers bevæger sig i disse kredse, der kvalificerer, men derimod Venstre.
