Når de såkaldte "alternative" ser, hvor gode deres behandlingsformer er, så er det tit fordi de bliver blinde for alle eksemplerne på, at det går galt. Fænomenet er velkendt, og rammer også yderst kompetente videnskabsfolk. Det kaldes "confirmation bias", som på godt dansk betyder, at man har en tendens til at drage konklusionerne forud, og derfor hælder mod at tolke alle resultater som noget, der støtter ens forudindtagne holdning. Uanset hvor lidt det måtte være tilfældet.
For nogle dage siden fortalte en bekendt mig, at et familiemedlem var blevet syg for et halvt års tid siden. Hun opsøgte alternativ behandling, og døde for nyligt, et halvt år senere, af kræft. Lægerne sagde, at hvis blot hun var kommet til dem et halvt år tidligere, kunne hun med stor sandsynlighed være blevet reddet.
Modsat videnskabeligt indstillede mennesker, der spørger "hvorfor?", når noget går galt, så er dette sjældent et spørgsmål, der ser ud til at optage de alternative. I det hele taget er spørgsmålet "hvorfor?" ikke rigtig noget, troende mennesker er særlig begejstret for.
Det er skræmmende med denne absolutte tillid til det alternative man ser så mange steder efterhånden. Især i så alvorlige tilfælde.