Dit ønskeliv

Regeringens ideologiske tænketank tror, at de 800.000, hvoraf en meget stor del står ufrivilligt udenfor arbejdsmarkedet, i virkeligheden bare er umotiverede for at søge arbejde. Det må man i hvert fald konkludere, når tænketanken mener, at større ulighed er løsningen på problemet. Rige bliver kun motiveret til at lave noget, hvis de får flere penge, og fattige bliver kun motiveret til at lave noget, hvis de får færre penge, er tænketankens budskab.

Deres ideologi følger ikke overraskende regeringens øvrige udspil. Færre penge til uddannelserne. Færre penge til uddannelsessektoren. Færre penge til social støtte, osv. Ja, problemet den sociale arv bliver nok ikke løst lige med det samme på den måde.

Desværre går den slags udspil ud over os alle sammen, ikke blot de vælgere, der stemmer på regeringen. For jeg ville ønske, at disse vælgere kom til at smage resultatet af den ideologi, de stemmer på. Mere specifikt:

Når I stemmer på et regeringsparti, der skærer ned i støtten til uddannelse, så håber jeg, at det bliver jeres jobs, der bliver outsourced. Og når regeringspartiet svækker fagforeningerne, så håber jeg, at det bliver jeres job, der bliver overtaget af billig østlig arbejdskraft. Jeg håber, at I vil være nødt til at tage de mest nedværdigende jobs til en løn, der ikke ville kunne opretholde jeres meningsløse, overtræksfinancierede liv til ind i næste måned. Og jeg ville ønske at være til stede, når I skal fortælle jeres familie, at både hus og bil skal væk. Jeg håber, at jeres parforhold går i stykker i manglen på de penge, der holder det sammen.

Når I stemmer på et regeringsparti, der falder på halen for Indre Mission, når de bliver forargede over seksualundervisning, så håber jeg, at det bliver jeres døtre, der bliver gjort gravide som 17-årige og kommer til at leve resten af deres liv med portvin og Hallmark, afhængige af antidepressiv medicin for ikke at forbande det valg, der fik dem til at sælge deres liv for en villa, en uopdragen hund og to biler i garagen.

Når I stemmer på et regeringsparti, der lyver Danmark i krig og dermed gør Danmark til et terrormål, så håber jeg, at det bliver jeres børn, der bliver dræbt af en terrorbombe på vej i den dyre, private skole. Jeg håber, det bliver jeres børn, der tager til Irak og kommer hjem i en pose.

Når I stemmer på et regeringsparti, der øger den sociale ulighed, så håber jeg, at det bliver jer, der bliver overfaldet og efterladt en mørk aften af en økonomisk og socialt desperat person, i stedet for at det bliver en anden i samme situation, der bliver offer.

Når I bliver syge og skal på hospitalet, så håber jeg, at det bliver jer, der kommer til at lide resten af jeres liv på grund af fejl begået af et personale, der er stresset af underbemanding og tidsnød.

Når I bliver gamle og har brug for pleje, så håber jeg, at det bliver jer, der sidder som den gamling på plejehjemmet, som der ikke er tid til at se efter, og som kommer til at ligge i sin eget afføring i sin seng hele dagen. Og jeg håber, at det bliver jer, der dør af vanrøgt i jeres hjem, fordi der ikke er ressourcer til hjemmehjælp.

Er det for hårdt sagt? Nej - for det er jo netop den slags, I ønsker om os andre, når I stemmer på jeres partier. I har kort sagt fortjent at dø; langsomt og pinefuldt, foran ansigterne af jeres børn, der vil vokse op og blive nogle ligeså intolerante og reaktionære røvhuller som jer selv.