Den danske blogosfæres højreekstremister, der hylder den svundne tid, hvor kvinder hørte hjemme i køkkenet, fryder sig over, at "Test nationen" åbenbart viste en forskel i IK mellem mænd og kvinder, der faldt ud til mændenes fordel. 109 points til mændene, og 101 points til kvinderne.
Til alle de højrefløjsekstremister, der nu føler klogere, fordi de har en tissemand, har jeg kun ét at sige: Hvis ellers jeg kan stole på de tests, jeg foreløbig har været udsat for, ligger min IK så meget over 109, at forskellen i intelligenskvotient på 101 og 109 ikke gør mere forskel for mig, end det ville gøre for min kæreste, hvis en tissemand var 109 mm kort i stedet for 101 mm kort. Skaldede 109 points er ikke noget, der imponerer mig. Jeg er lige så langt fra IK-gennemsnittet, som gennemsnittet er fra dybt retarderede mennesker - bare til den anden side. Overvej så, hvordan jeg mon opfatter gennemsnittet.
Når gennemsnittet normalt er 100, så bør tallene give anledning til en smule undren. Men bevares, hvis vi antager, at computerbrugere - og dermed muligheden for at tage tests - måske stadig overvejende kan findes blandt de bedst stillede 80-90%, så kan man jo godt forvente et gennemsnit over 100 i den pågældende test. Og det forklarer i hvert fald ikke forskellen på de to køns resultater, der nok ligger udenfor statistisk usikkerhed. Det skulle da lige være, hvis der er flere velbegavede mænd end velbegavede kvinder, der har en computer. Men pyt, lad os tro på tallene. Jeg vil også ignorere diskussionen om brugen af ét IK-målingssystem til at komme med en talværdi frem for brugen af percentiler, der eliminerer problemet med, at forskellige målingssystemer kommer frem til forskellige IK-points.
Og lad os så tale uddannelse. En person med høj IK uden uddannelse er stadig dårligere til at bruge hovedet til at tænke med i praksis, end en person med lige knap så høj IK, der har en høj uddannelse. Hvis ens IK er mantissen, der differentierer to personers tænkning, er uddannelsen eksponenten, der bestemmer differentieringens reelle størrelse.
Ligesom tissemændenes størrelser kun betyder noget for mændenes evner i sengen, når alle andre faktorer er lige, så er gørelsen den faktor, der betyder mest. Det er gørelsen, der betyder noget; kun hvis to mænd har samme gørelse, betyder små forskelle i størrelsen måske noget.
Sådan er det med tissemænd, og sådan er det med IK.
I øjeblikket tyder udviklingen på, at kvinderne er ved at blive de bedst uddannede i landet. Så måske har mændene en lidt højere gennemsnits-IK, men det er kvinderne, der får den uddannelse, der sætter dem i stand til at bruge deres svagt lavere IK langt bedre end mændene. Mændene kan stritte så meget med deres IK, som de vil, men de skal nok indstille sig på at få en kvindelig chef, der ikke er imponeret af min-er-større-end-din dick fights.
Leave a comment