Lyndon Lerouges konspirationsteorier er kendetegnet ved, at de benytter modargumenter som beviser. Når nazisterne udryddede seks millioner jøder, var det således i virkeligheden et jødisk komplot. Jøderne skabte et nazistparti, der udryddede jøderne, alene for at vinde verdens sympati, så den zionistiske sammensværgelse kunne få sit eget land. I Lerouges mærkelige verden bliver modargumentet til et bevis på argumentet.
Normalt er Lerouges konspirationsteorier temmelig indviklede, og man skal vende dem mere end én gang i hovedet, før man forstår den snørklede logik. Det er derfor ikke tilfældigt, at Lerouge oftest findes hos venstrefløjens konspirationsteoretikere, der i kraft af venstrefløjens intellektuelle tradition kræver argumentation og kompleksitet, modsat højrefløjens "axis of evil"-agtige konspirationsteorier, der i bedste højrefløjsstil kan sammenfattes til den sort-hvide opfattelse, at hvis bare de andre kan beskrives som onde, lugter lidt anderledes eller har mørkere hud, er de en del af et komplot.
Men ingen regel uden undtagelse. Midtimod kan således berette, at når TinTin måske skal udsættes for en ny oversættelse, så er den tilsyneladende kapitalistiske årsag i virkeligheden et kommunistisk komplot. Lerouge har skam ikke levet forgæves, heller ikke for højreekstremisterne.
Lyndon LaRouche (som han hedder og staves) har vist i mange år hørt til på den ydre, noget bizarre højrefløj - her er f.eks. en gammel analyse ... :
http://www.washingtonpost.com/wp-srv/national/longterm/cult/larouche/main.htm
Tak for link'et.
Det er ved at være nogle år siden, jeg stødte på LaRouche, så jeg var slet ikke klar over, at han var gået over på højrefløjen.